Interstellar UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Interstellar UHD 4K blu-ray anmeldelse

Interstellar UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Interstellar UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 49 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.40:1 & 1.78:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 18. december 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 3  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray + blu-ray med ekstra

Genre: Drama, Science fiction
Biograf premiere: 6. november 2014

Instruktør: Christopher Nolan
Manuskript: Christopher Nolan og Jonathan Nolan
Producere: bl.a. Christopher Nolan, Lynda Obst, Emma Thomas
Fotograf: Hoyte Van Hoytema
Klip: Lee Smith
Musik: Hans Zimmer
 
Skuespiller:
Matthew McConaughey som Cooper
Anne Hathaway som Brand
Michael Caine som Professor Brand
David Gyasi som Romilly
Jessica Chastain som Murph

Beskrivelse: 
Fra instruktøren Christopher Nolan kommer historien om en flok pionerer, der tager af sted på den vigtigste mission i menneskehedens historie. Matthew McConaughey har hovedrollen som Cooper, der leder en ekspedition hinsides denne galakse for at undersøge, om menneskeheden har en fremtid mellem stjernerne.
 
Interstellar UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Som den opmærksomme læser af Biojensen nok ved, er vi i gang med at anmelde den ordentlige stak Nolan UHDs som netop er blevet udgivet. Den næste i rækken bliver Nolan futuristiske rumrejse Interstellar, som fører os ud i verdensrummet for at sikre menneskelighedens overlevelse. Nolan har endnu engang stukket hovedet sammen med sin storebror og sammen har de skabt et fantastisk sci-fi drama der spiller på samtlige følelsesmæssige tangenter alt sammen imens de holder den videnskabelige fakkel højt.

Vi befinder os et godt stykke ude i fremtiden og menneskets fremtid her på jorden er truet af hungersnød, tørke og naturkatastrofer. Vores hverdag har radikalt ændret sig og samfundet består primært af folk der skal sørge for at vi får mad på bordet. Der er ikke længere brug for lange akademiske uddannelser og dele af den verdenshistorie vi kender i dag er sågar blev omskrevet så den bedre passer ind til den fremtid vi går i møde. Den tidligere NASA pilot Cooper driver nu derfor et større landbrug hvor majs er den primære afgrøde, alt imens han gør hvad han kan for sine to børn. Coopers tanker og drømme har dog altid ledt ham mod verdensrummet og han har svært ved at affinde med bare at være en bonde, da han mener at vi mennesker er pionere og udforsker og generelt udfordrer han på godt og ondt den, det eksistensgrundlag verden er baseret på.

Da han en dag snubler over et skjult NASA-forskningscenter og bliver forevist data om at verden er ved at dø bliver han bedt om at være pilot på den sidste rumrejse der skal finde et nyt sted for menneskeligheden. Han accepterer, tros store betænkeligheder overfor sin familie, så han og de sidste rumpionere sætter kursen mod et sort hul som skal føre dem til en ny galakse hvor der forhåbentlig er en egnet planet til beboelse. Mere vil jeg ikke afsløre her for dem som endnu ikke har set Interstellar, men blot påpege at manuskriptets geniale arbejde med tidskonceptet og tidsforskydninger har en stor indvirken på filmens videre forløb.

Netop arbejdet med manuskriptet må have indeholdt et enormt research arbejde. De videnskabelige fakta, teori og snak som er en stor del af Interstellar virker plausibel og arbejdet omkring hele opfattelsen af tid og dimensioner samt visualiseringen af selvsamme er fantastisk. Dette kunne afstedkomme en hel rapport i sig selv og det er jo ikke meningen med denne anmeldelse men jeg synes det vigtigt at påpege at den videnskabelige del af filmen om end til tider fantastisk virker til at være forankret i virkeligheden.

Nolan har som altid formået at samle en række skuespillere omkring sin produktion der er gennemsyret af kvalitet. Michael Caine som han er utrolig glad for er endnu engang med godt suppleret af folk som Matthew McConaughey, Anne Hathaway, John Lithgow, Wes Bentley og Matt Damon. Det sjove ved Matt Damons rolle er, at han i Interstellar spiller en del af et forskningshold hvor de forskellige forskere individuelt er blevet sendt til hver deres planet for at udforske muligheden for bæredygtigt liv og at han i året efter Interstellar spiller hovedrollen i The Martian hvor han er strandet alene på Mars. Et underligt, men sjovt sammentræf som man ikke kan undgå at trække på smilebåndet over.

Interstellar formår bestemt at leve op til de forventninger man har af en film fra Nolans side. Historien er skarp og eftertænksom, godt underbygget af et stærkt skuespil. Den visuelle stil er let genkendelig og Nolan har endnu engang brug Hans Zimmer til at skabe et fængslende soundtrack der får en til at føle sig lille i det store uendelige univers
 
Interstellar UHD 4K blu-ray anmeldelse

Interstellar bliver leveret i et 2.40:1/1.78:1 HEVC / H.265 transfer med en fin dybde og detaljegrad, der igennem hele sæsonen bliver holdt meget stilren og konsekvent. Farverne er dejlig varme, til tider en anelse fremhævede, men det er med til at give filmen et flot look og står godt på skærmen. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også utrolig god hvor skægstubbe, ar og andre skrammer tydeligt kan ses og panoramabilleder som pryder filmen får virkelig rummet og planeterne til at se virkelige og indbydende ud. Igen ”hopper” billedet lidt rundt når Nolan skifter til og fra IMAX formatet, men det er ikke noget der sker så ofte at det er generende i Interstellar.
 
Lydsiden bliver leveret af et lækkert DTS-HD 5.1 Master lydspor. På udgivelsen bliver der virkelig gjort brug af alle de højttalere, som skulle være sat til ens system, der er virkelig kælet for øregangene. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag, og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i action sekvenserne og de konstante atmosfæriske lyde er allestedsnærværende. Der er en del action i denne serie, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og Hans Zimmer skønne soundtrack, også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden, selv ved en høj lydstyrke, det hele virker yderst kontrolleret og tilpas.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet januar 2018. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser