Rough Night blu-ray anmeldelse

 
Rough Night blu-ray anmeldelse
 
Rough Night blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Rough Night blu-ray anmeldelse
 
Zone: B
Spilletid: 1 time og 41 minutter
Lyd: DTS HD Master 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 30. november 2017
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Komedie
Biograf premiere: 20. juli 2017
 
Instruktør: Lucia Aniello
Manuskript: Lucia Aniello, Paul W. Downs
Producere: bl.a. Lucia Aniello, Dave Becky, Paul W. Downs
Fotograf: Sean Porter
Klip: Craig Alpert
Musik: Dominic Lewis

Skuespiller:
Scarlett Johansson som Jess
Jillian Bell som Alice
Zoë Kravitz som Blair
Ilana Glazer som Frankie
Kate McKinnon som Kiwi / Pippa

Beskrivelse: 
Komediefilmen 'Girls Night Out' (Rough Night) handler om fem veninder, der holder en vild polterabend-weekend i Miami. Festlighederne topper, da en stripper dukker op i huset. Men midt i dansen falder manden omkuld, død. Midt i al vanviddet ender aftenen med at bringe kvinderne endnu tættere sammen, end de tidligere har været.
 
Rough Night blu-ray anmeldelse
 
Der findes mange former for komedier og genren spænder virkelig bredt. Det spænder lige fra intelligente, platte og genreblandinger over til serier som igen har sitcom dramady formatet. Det er selvsagt individuelt hvad man er til, men man kommer ikke udenom at et godt manuskript er basisgrundlaget for enhver underholdende film. Efter at have set traileren til Rough Night (i biograferne kendt som Girls Night Out) indrømmer jeg gerne at jeg ikke havde den store forventning til filmen. Indrømmet at filmens målgruppe ikke just er undertegnet, nok nærmere en sammentømret god venindegruppe, satte jeg mig til at se filmen med et åbent sind.

Jess (Scarlett Johansson) skal snart giftes, men der er bare lige en enkelt ting der skal overstås først, den obligatoriske polterabend. Derfor tager hun sammen med 4 gode veninder til Miami hvor de har lånt et luksushus ved stranden der skal være base for deres vilde weekend. Mødet mellem veninderne afslører at det ikke just er den intelligente komedie som skal til at skydes i gang, men nok nærmere den platte form for komedie. Efter de er landet i Miami bliver der taget kokain, en tur på en natklub fører til en masse druk og selvfølgelig skal der også hyres en stripper. Det går selvfølgelig hverken værre eller bedre end at de slår stripperen ihjel, et hændeligt uheld, men da de både er fulde og på stoffer går de i panik og ser den eneste løsning som at skille sig af med liget.

Sideløbende følger vi også Jess kommende mand Peter og hvad der sker ved hans polterabend som går noget mere stille af sig, faktisk er den stik modsat hendes, hvor gutterne sidder og drikker årgangsvine. Efter et telefonopkald fra Jess går Peter i panik og tror at hun har slået op for ham. Efter et sammenråd med gutterne kommer de frem til at den eneste løsning er at han kører til Miami iført ble så han undgår unødvendige pitstop og holder den kørende på Red Bull og russiske koffein piller. Ja det er virkelig så plat som det lyder og jeg vil ikke afslører mere her end blot sige at man får hvad man forventer efter at have set traileren.

Jeg har intet imod præmissen for historien, men det er før set i et noget mere intelligent format. Skuespillerne gør hvad de kan for at hæve niveauet, men der bliver til tider overspillet så meget at man krummer tær. Dog blev jeg positivt overrasket over at se Demi Moore i en mindre rolle i filmen. Det er længe siden jeg er stødt på hende i en film og må bare konkluderer at den kvinde holder sig virkelig godt. Nu skal det ikke lyde som en ren nedslagtning for jeg trak da på smilebåndet engang imellem, jeg er som tidligere nævnt bare langt fra målgruppen selv om det ikke skal undskylde at filmen sagtens kunne have været mere intelligent.
 
Rough Night blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer, som er fint behandlet på denne blu-ray udgivelse. Der er ikke de store fingre at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og bløde som der forventes i denne slags film og den står fint på skærmen. Farverne er meget klare og tydelige, hvor også den sorte får lov til at have en god dybde og kraft i aften scenerne. Detaljegraden er også god hvor f.eks. hud, hår og sår fremstår klart og tydeligt, og hvor billedet generelt er præsenteret med en fin detaljemængde. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet.
 
Filmen kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor, selvfølgelig på engelsk. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde, som selvfølgelig bliver skruet op og ned så det passer til stemningen der folder sig ud på skærmen. Dialogen som er det vigtigste element i filmen går rent igennem. En rigtig flot lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege, men da filmens primære lyd består af tale er det en meget underlæggende lydside som giver plads til talen. Fornemmelsen af Miami er på plads og i det hele taget er det en fin lydside der supplerer den gode billedside fornemt.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet december 2017.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser