Sniper Ultimate Kill blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone: B
Spilletid: 1 time og 33 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 9. oktober 2017 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray
Genre: Action
Biograf premiere: Er ikke blevet vist i de Danske biografer
Instruktør: Claudio Fäh Manuskript: Michael Frost Beckner, Chris Hauty, Crash Leyland
Producere: bl.a. Andrés Calderón, David Zelon
Fotograf: Ross W. Clarkson Klip: Adam Recht
Musik: F.A.M.E.'S. Project, Hyesu Yang
Skuespiller:
Chad Michael Collins som Brandon Beckett Tom Berenger som Thomas Beckett Billy Zane som Richard Miller Danay Garcia som Kate Estrada
Beskrivelse:
For første gang slår Brandon Beckett (Collins), Richard Miller (Zane) og Thomas Beckett (Berenger) sig sammen i Colombia for at bekæmpe et voldeligt narkokartel. Det går dog ikke helt som planlagt og før vi ser os om bliver folk dræbt til højre og venstre.
Tilbage i 1993 kom actionfilmen Sniper aka. Snigskytten med Tom Berenger i hovedrollen, ja det var dengang hans navn kunne stå alene på coveret. Berenger spillede finskytten Thomas Beckett, en af de bedste skytter der fandtes, som blev sendt ud i den panamanske jungle med sin nye spotter Richard Miller spillet af Billy Zane. Filmen var spækket med action og en masse sniper action og var faktisk overraskende god. Den var åbenbart så god at den affødte en 2’er og tro det eller lad være, men det blev bare ved og ved derefter. Nu er vi så kommet til hvad jeg tror er 7’ne film i rækken som denne gang har fået den bombastiske titel Kate Estrada. Lad det være sagt med det samme, jeg har ikke set alle de mellemlæggende film, kun den første, men jeg ved at der har været en del forskellige folk inde over, men nu er både Berenger og Zane tilbage samt Chad Michael Collins som trådte til i 4 film.
I Sniper: Ultimate Kill er begivenhederne flytte til Columbia og kampen mod narkokartellerne. Den unge Brandon Beckett (Chad Michael Collins) bliver hyret af Richard Miller som igen arbejder for CIA, til at tage ned og arbejde sammen med de forskellige agenturer, da en af de førende narkokarteller er ved at udrydde deres konkurrenter ved brug af en rigtig god finskytte. Selvfølgelig er det ingen ringere end Thomas Beckett som styrer løjerne lokalt i Columbia så nu skal far og søn til at arbejde sammen. Det viser sig dog hurtigt at kartellets finskytte er foran både hvad angår udstyr og efterretninger. Han ved alt hvad det lokale agentur foretager sig og bruger en meget raffineret ammunition der kan autokorrigere sin bane og nærmest selv finde sit mål. Dette medvirker at Brandon og Kate Estrada som han er sendt ned for at beskytte, går under jorden og begynder at arbejde selvstændigt for at komme frem til narkokartellets leder.
Da manuskriptet ikke er revolutionerende, kommer det næppe bag på nogen at deT er en korrupt embedsmand som står bag kartellets enorme mængde information, samt deres teknologisk raffinerede ammunition. Hvem denne person er, er i bund og grund fuldstændig ligegyldigt, og det er generelt en svaghed hvad angår historien i filmen. Det er set alt for mange gange før og i øjeblikket hvor film og serier om Columbia og narkokartellerne er meget populære falder en film som Sniper: Ultimate Kill virkelig igennem. Som actionfilm er der enkelte scener der holder, men generelt er der langt bedre film derude selv i B-film genren.
Det er dog sjovt at gense Billy Zane og Tom Berenger i deres rolle og man kan se at kemien mellem de to stadig holder. Dog skal det siges at Zane er den der har klaret tidens tand bedst, Berenger er ved at være mærket af sin alderdom og det er en god beslutning at han spiller en kontornusser fremfor en finskytte der er ude i felten. Det var faktisk hyggeligt at se Sniper: Ultimate Kill, men det er nok mere pga. nostalgi end noget andet fordi jeg har set den gamle Sniper adskillige gange.
Filmen bliver leveret i et 2.40:1 MPEG-4 AVC transfer som ikke imponerer, men heller ikke er dårligt på denne blu-ray udgivelse. Farverne er for det meste naturlige og ikke for markante som man godt kan opleve det i nogle film, men er generelt holdt i en mørk farvepalet for ligesom at understrege filmens alvor. Dog fremstår alle farverne meget klare og tydelige, hvor dog de mørkere farver dominerer nærmest uanset hvilken scene man befinder sig i. Detaljegraden i filmen er for det meste god, der kan anes både uren hud og skrammer fremstår ægte. Der er dog lidt problemer med effekterne i de scener hvor finskytter skyder hovederne eller andre lemmer af folk, det er simpelthen for overdrevne blodsprøjt og eksplosioner, men sådan er det som regel i budgetfilm som denne.
Filmen kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint, men dog stadig ret anonymt, arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og især stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op i de action fyldte sekvenser. En ok lydside hvor det dog må siges at være frontkanalerne som er i fokus. Jeg kan ikke rigtig huske nogen mindeværdige lyde fra hverken bagkanalerne eller subwooferen så det må siges at være en ret så frontal oplevelse.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.
Anmeldelse skrevet november 2017.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|