Pound of Flesh blu-ray anmeldelse

 
 Pound of Flesh blu-ray anmeldelse
 
Pound of Flesh blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Pound of Flesh blu-ray anmeldelse
 
Zone: B
Spilletid: 1 time og 45 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 5. juni 2017
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Action
Biograf premiere: Har ikke være vist i de Danske biografer
 
Instruktør: Ernie Barbarash
Manuskript: Joshua James
Producere: bl.a. Aki Aleong, Henry Luk og Jean-Claude Van Damme
Fotograf: Cliff Hokanson
Klip: Asim Nuraney
Musik: Paul Michael Thomas

Skuespiller:
Jean-Claude Van Damme som Deacon Lyle
John Ralston som George Lyle
Aki Aleong som Kung
Charlotte Peters som Ana
Darren Shahlavi som Drake

Beskrivelse: 
Pound of Flesh er direct-to-video actionfilm med legenden Jean-Claude Van Damme i hovedrollen. Deacon er en tidligere undercover-agent, som får stjålet sin nyre af nogle organtyve, natten før han har planlagt at donere den til sin døende niece. I et kapløb mod tiden for at redde sin niece, som svæver mellem liv og død, må Deacon på en farefuld mission for at opspore tyvene.
 
Pound of Flesh blu-ray anmeldelse
 
Bortset fra The Expendables 2 og hans JVCD projekt, så skal vi helt tilbage til halvfemserne for at støde på noget underholdende med Jean-Claude Van Damme. Hans storhedstid ligger ca. 20 år tilbage, men ligesom mange andre af hans kollegaer fra dengang fortsætter han med at lave film hvis budget ligger langt fra fordums tid. Om vi efterhånden skal kalde det b- eller c-film kan næsten være lige meget for filmene sælges udelukkende på det grundlag at de enten har Jean-Claude Van Damme eller en af de andre gamle action gutter øverst på plakater.

Jean-Claude Van Damme er stadig en arbejdsom herre som medvirker i et par film om året og denne gang skal vi kigge på Pound of Flesh instrueret af Ernie Barbarash en af hans faste samarbejdspartnere. Jean-Claude Van Damme spiller Deacon Lyle som har trukket sig tilbage fra fremmedlegionen og nu arbejder med at få bortførte mennesker hjem til deres kære. Deacon befinder sig dog i filippinerne af andre årsager end hans arbejde. Han er i landet for at besøge sin brors familie og give sin ene nyre til sin niece. Første aften i landet forføres han af en smuk kvinde og dagen efter vågner han op i et badekar fyldt med is. Fortumlet kommer han ud af badekarret og det går op for ham at den nyre han skulle give til sin niece er blevet bortopereret.

Deacon for nu brug for alle sine evner samt kontakter i den lokale underverden for tiden er knap hvis han skal nå at få sin nyre tilbage inden den bliver opereret ind i en ny person. Pound of Flesh indeholder en god mængde action både hvad angår slagsmål, skuddueller og biljagter, dog er det ikke alle der er lige gennemført. Især filmens biljagter er så primitivt filmet at man tager sig til hovedet. Disse scener er typisk filmet ind igennem forruden og så køre der en statisk film i baggrunden som man kender det fra de gammeldags film. Man krummer tær og kan ikke lade være med at grine lidt over at nogle prøver med sådanne effekter.

Slagsmålene er det der virker bedst i filmen og Van Damme kan stadig finde ud af bevæge sig godt, dog går det ikke så hurtigt som det gjorde i hans ungdom. Hans signatur split vises selvfølgelig også og det hele er som det skal være. Skudduellerne er der få af og det siger bang, mere er der ikke rigtig at sige om det. I det hele tager er det som man kan forvente med slags b-film så man får hvad man forventer. Historien er set før og de prøver at kommer med et par krøller og overraskelser, men det løber lidt ud i sandet.

Om Jean-Claude Van Damme skulle være stoppet for længst eller om han bare skal have lov til at forsætte skal jeg ikke gøre mig til herre over. Han leverer personligt det han plejer uanset filmens budget, så hvis man er fan, som jeg altid har været, så kan filmen måske godt underholde, men det kan også blive lidt for primitivt og tå krummende og det gør det desværre denne gang.
 
Pound of Flesh blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 1.78:1 MPEG-4 AVC transfer som ikke imponerer, men heller ikke er dårligt på denne blu-ray udgivelse. Farverne er for det meste naturlige og ikke for markante som man godt kan opleve det i nogle film, men er generelt holdt i en mørk farvepalet for supplerer alvoren i historien. Dog fremstår alle farverne meget klare og tydelige, hvor dog de mørkere farver dominerer nærmest uanset hvilken scene man befinder sig i. Detaljegraden i filmen er for det meste god, der kan anes både uren hud og skrammer, problemet opstår først i de tidligere nævnte biljagt scener, hvor der bare bliver alt for kunstigt at se på. Der er ikke så meget at komme efter på den visuelle del af filmen, den er pæn men når det kommer til stykket kunne man for filmens skyld lige så godt se den på DVD da det ikke just er et brag af cinematografi man forkæles med.
 
Pound of Flesh kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint, men dog stadig ret anonymt arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og især stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. En ok lydside hvor det dog må siges at være frontkanalerne som er i fokus. Jeg kan ikke rigtig huske nogen mindeværdige lyde fra hverken bagkanalerne eller subwooferen så det må siges at være en ret så frontal oplevelse. På intet tidspunkt høres overflødige lyde eller nogen former for forvrængninger eller overstyringer af lyden. Det hele virker kontrolleret og tilpas og det er måske netop problemet, at man heller ikke her overraskes bare en smule.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet september 2017.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser