A Cure for Wellness blu-ray anmeldelse

 
A Cure for Wellness blu-ray anmeldelse
 
A Cure for Wellness blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

A Cure for Wellness blu-ray anmeldelse
 
Zone: A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 2 timer og 26 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 18. juli 2017
Distributør: 
Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Gys, thriller
Biograf premiere: 16. februar 2017
 
Instruktør: Gore Verbinski
Manuskript: Justin Haythe, Gore Verbinski
Producere: David Crockett, Morgan Des Groseillers, Christoph Fisser
Fotograf: Bojan Bazelli
Klip: Pete Beaudreau, Lance Pereira
Musik: Benjamin Wallfisch

Skuespiller:
Dane DeHaan som Lockhart
Jason Isaacs som Volmer
Mia Goth som Hannah
Harry Groener som Pembroke

Beskrivelse: 
Den unge Lockhart, spillet af Dane DeHaan, arbejder i et stort amerikansk firma, der står overfor en sammenlægning. Han bliver sendt ud for at hente firmaets CEO Pembroke hjem fra et wellness ophold på et sanatorium i de schweiziske alper, for at han kan underskrive kontrakten. Hvad der skulle være en let opgave og et skridt opad karriere stigen, ender blive et mareridt, hvor Lockhart selv bliver indlagt på sanatoriet og må kæmpe for at overleve og løse mysteriet omkring stedet.
 
A Cure for Wellness blu-ray anmeldelse
 
A Cure for Wellness er en visuel fest der indledes med meget smukke billeder filmet on location på et tysk slot, mens den slutter af med grumset grøngullige scener, der afspejler hovedpersonens sindstilstand mens han langsomt trækkes ned af stedets råddenskab. Der er ikke sparet på budgettet til hverken kulisser eller special effects. Instruktøren Gore Verbinski, der blandt andet står bag Pirates of the Carribean serien, har virkeligt givet los for sine indre mareridt i denne film. Dane DeHaan spiller godt og troværdigt i rollen som Lockhart mens de øvrige roller er besat med mere ukendte kræfter, som dog udfylder rollerne overbevisende. Min største anke er at filmen med sine næsten 2½ times varighed er al for lang og man kunne have opnået en mere intens handling ved at skære en del fra.

Hvis man gerne vil have en vild visuel oplevelse ud over det sædvanlige, bør man absolut give A Cure for Wellness en chance. Medsin kombination af en detektivhistorie og gotiske gys er det dog ikke en film der falder i alles smag.
 
A Cure for Wellness blu-ray anmeldelse
 
Udover at A Cure for Wellness er udstyret med utroligt smukke billeder, så er det lækkert med en film der for en gang skyld er tilpasset widescreen formatet på et tv, og dermed fylder hele skærmen ud. Detaljeringsniveauet er på et højt niveau især i de mange close ups, farverne er naturlige og næsten drømmeagtige, mens sortniveauet i de mørke scener fungerer upåklageligt.
 
A Cure for Wellness er udstyret med et effektivt DTS-HD Master Audio 7.1 soundtrack der i de fleste scener er mere stemningsskabende end det brager igennem med surroundeffekter. Sammen med Benjamin Wallfischs filmmusik bidrager lydeffekterne til den voksende fornemmelse af uhygge gennem hele filmen. Filmen indeholder dog også aktionsscener, som er udført med stor præcision og effektivitet. Dialogen fremstår i alle scener klart, tydeligt og centreret.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic

Anmeldelse skrevet september 2017.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser