Abernes planet: Revolutionen UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Abernes planet: Revolutionen UHD 4K blu-ray anmeldelse

Abernes planet: Revolutionen UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Abernes planet: Revolutionen UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 10 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.40:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 6. juli 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray + Blu-ray.

Genre: Action, Science Fiction
Biograf premiere: 17. juli 2014.

Instruktør: Matt Reeves
Manuskript: : Mark Bomback, Rick Jaffa, Amanda Silver
Producere: bl.a. Mark Bomback, Peter Chernin, Dylan Clark
Fotograf: Michael Seresin
Klip: William Hoy, Stan Salfastt
Musik: Michael Giacchino
 
Skuespiller:
Andy Serkis som Caesar
Karin Konoval som Maurice
Christopher Gordon som Koba
Jason Clarke som Malcolm
Gary Oldman som Dreyfus

Beskrivelse: 
Året er 2026, og en dødelig virus har udslettet så godt som alle mennesker. En gruppe overlevende søger desperat efter en ny energikilde i skovene omkring San Francisco og opdager et højt udviklet samfund af intelligente aber under ledelse af Caesar (Andy Serkis). De to arter indgår en skrøbelig våbenhvile, men uenigheden vokser, og de to grupper er snart på vej ind i en krig om herredømmet over jorden.
 
Abernes planet: Revolutionen UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Set i lyset af den positive modtagelse Abernes planet: Oprindelsen fik og ligeledes økonomiske succes, kom det ikke som nogen overraskelse, da det blev annonceret at filmen skulle have en fortsættelse. Abernes planet: Revolutionen blev titlen og blev sat til at foregå mere end ti år efter den første film. Den først film er lige blevet anmeldt her på Biojensen, men kort opsummeret slutter den med at aberne flygter ud i skoven og en hårdfør dødelig influenza ”The Simian Flu”, bryder ud blandt jordens befolkning.

Vi befinder os som sagt ca. ti år efter den første film. En stor del af jordens befolkning er død og de få overlevende har søgt sammen i små fælleskab for at overlever og genopbygge fordums styrke. Handlingen er stadig centreret omkring San Francisco og i de nærliggende skove har Caesar skabt en stor abe koloni stadig med sig selv som leder. Han har stiftet familie og har både kone og en søn som er på vej op i abe hierarkiet. Det er nogle vintre siden aberne sidst er stødt på mennesker så de overvejer om menneskene omsider er uddøde.

En dag under en jagt støder aberne dog på mennesker og efter et kortere sammenstød lader Caesar dem dog gå, men det huer ikke Koba som stadig ser menneskerne som ren ondskab. Menneskerne er dog ikke oppe i abernes skove ved en tilfældighed, de har brug for strøm og har fundet frem til den dæmning som førhen leverede strøm til visse dele af San Fransisco. En diplomatisk udsendt bliver sendt op til Caesar for at overtale ham til at give dem lov til at starte generatorerne igen så menneskerne kan få strøm. Igen er Caesar for og Koba imod, men han bukker sig fordi Caesar stadig er boss, men ikke af sin gode vilje.

Koba drager ned til den menneskelige koloni i San Francisco og opdager de har masser af våben og han ser det som en krigserklæring mod aberne. Koba formår dog ikke at overbevise Caesar om menneskernes krigslyst for Caesar ser ikke menneskerne som fjender, men nogle man skal arbejde sammen med. Kobas fortid gør dog at han ikke kan lade situationen ligge og han drager atter ned til kolonien, denne gang med nogle ligesindede, for at skaffe sig nogle våben og skabe en revolution blandt aberne.

I Abernes planet: Revolutionen er situationen vendt på hovedet i forhold til Abernes planet: Oprindelsen. De ti år har gjort at aberne nu er den herskerne race på jorden der ingen problemer har med at overleve og udnytte det moder natur kan give dem. Aberne er på mange måde blevet mennesker og mennesker er blevet dyr, for mennesker er det rendyrket overlevelse og for aberne er det samarbejde og samfundsrelevante opgaver der skal løses.

De primitive instinkter er dog intakte i begge race så når man står overfor en konfrontation gælder det om at slå først og hårdest, hvilket åbenbart ikke ændrer sig uanset hvilken race der hersker. Det er dog interessant at se hvordan abernes samfund er stykket sammen og hvordan Caesar hersker. Man kan vælge virkelig at anelysere i bund med arv og miljø og osv. og sige at Caeasar i bund og grund er god fordi hans opvækst har skabt ham og Koba ligeledes er ond fordi det er det eneste han har lært, men så dybt vælger jeg ikke at bore i filmens psykologi, men blot påpege at den er der.

Det er også friskt at alle de menneskelige skuespillere er byttet ud, der kommer ikke nogen videre forklaring på hvorfor ingen fra første film har overlevet udover blot at influenzaen er meget dødelig. Det er smart fundet på for det gør at vi får mulighed for at stifte bekendtskab med en masse nye mennesker der hver især har deres årsager til at gøre hvad de gør uden at man skal forholde sig til den forrige film.

Overnævnte emner er hovedårsagerne til at jeg synes Abernes planet: Revolutionen er en bedre film en den første. I bund og grund ventede vi i den første film bare på aberne skulle bryde ud, der er meget mere kød på denne fortsættelse og i det hele taget bliver historien mere fængslende.
 
Abernes planet: Revolutionen UHD 4K blu-ray anmeldelse


Ligesom sin forgænger bliver Abernes planet: Revolutionen leveret i et 2.40:1 4K transfer, som er fornuftigt behandlet på denne UHD udgivelse. Det eneste problem jeg så med forrige transfer var at visse CGI elementer ikke så særlig godt ud i 4K. Fortsættelsen er selvsagt noget nyere og jeg så ikke samme problem med CGI elementerne, det hele virkede helstøbt denne gang og gav en god visuel oplevelse. Farvepaletten er også denne gang en anelse mørk og dyster, men alligevel naturtro og omgivelserne fremstår levende. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den meget brugte sorte også får lov til at have en god dybde især pga. HDR. Man sidder tilbage med en lidt mere fejlfri oplevelse end med den forrige film.
 
Filmen har modsat sin forgænger denne gang et DTS-HD Master 7.1 lydspor, altså lidt ekstra kanaler at spille på. Ellers er lydsiden nærmest en tro kopi af den forrige så jeg kan kun gentage mig selv og sige, at alle kanalerne bliver brugt, både for og bag. Subwooferen for lidt mere spillerum i form at flere action elementer plus at den fortsat komplimenterer de atmosfæriske lyde, hvilket bidrager godt til filmens stemning. På trods af mere fokus på action i denne fortsættelse hørte jeg ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden og talen som er den primære lyd kilde går fortsat fint igennem. Det er fortsat en rigtig effektiv lydside som klart supplerer den visuelle stil godt.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet juli 2017. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser