Kong: Skull Island UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 59 minutter Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: 4K - 2.40:1
Blu-ray udgivelsesdato: 20. juli 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray.
Genre: Action, eventyr
Biograf premiere: 9. marts 2017.
Instruktør: Jordan Vogt-Roberts
Manuskript: : Dan Gilroy, Max Borenstein, Derek Connolly
Producere: bl.a. Alex Garcia, Jon Jashni, Eric McLeod
Fotograf: Larry Fong
Klip: Richard Pearson Musik: Henry Jackman
Skuespiller:
Tom Hiddleston som James Conrad Samuel L. Jackson som Preston Packard Brie Larson som Mason Weaver John C. Reilly som Hank Marlow John Goodman som Bill Randa
Beskrivelse: En række forskere, soldater og eventyrer går på opdagelse på en ukendt ø i Stillehavet, men deres mission om at afdække øens mysterier bliver den ultimative kamp mellem menneske og natur, da de vover sig ind i den mægtige Kongs territorium.
Så er det blevet tid til en ny fortælling om kæmpeaben King Kong. Kong: Skull Island har intet at gøre med Peter Jacksons film fra 2005 og vi står endnu engang overfor en genfortolkning om hvor kæmpeaben stammer fra og hvad hans tilstedeværelse her på jorden skal gøre godt for.
En organisation kaldet Monarch har siden stiftelsen i 1946 søgt verden tynd for sagnomspundne væsener. John Goodman spiller Bill lederen af Monarch som ikke har haft det store held med at bevise at der er mere mellem himmel og jord en som så. Vietnam krigen er slut og de amerikanske tropper er ved at blive trukket hjem, da en satellit pludselig får øje på en indtil nu ukendt ø. Øen er formet som et kranie og får hurtigt Bills opmærksomhed da han har hørt sagn om øens mystik.
Monarch står dog foran en forestående lukning og det er kun med nød og næppe at Bill og hans personale får mulighed for at undersøge øen nærmere. De bliver en del af en geologisk gruppe hvis formål er at kortlægge øen. Til at kortlægge øen bruger de såkaldte seismiske sprængladninger som de kaster ud af helikoptere som sender målinger tilbage og på den måde får de en masse data om øen. Som eskorte får de en gruppe erfarne soldater og piloter der ellers var på vej hjem fra Vietnam.
Man kan så spørge sig selv om det er smart at smide sprængladninger i et endnu ukendt område og før de får set sig om, er samtlige helikoptere smadret, adskillige er dræbt og en kæmpe abe er opdaget. De overlevende støder på en nødlandet pilot der har overlevet siden anden verdenskrig og som har lært at kommunikerer med den fredelige lokale befolkning. På sarkastisk vis får han forklaret ekspeditionsholdet at det ikke var en super smart ide at smide bomber på øen og at Kong blot forsvarede øen.
Øen gemmer nemlig på en hemmelighed, den er hul og i midten lever der farlige monstre som Kong forsvarer verden imod. Kong er ikke noget ondt væsen medmindre han bliver provokeret og det er lige netop hvad de tilbageværende soldater gør. De ser Kong som den ultimative fjende som tilmed dræbte deres kammerater og de sætter sig nu for at dræbe ham. Problemet er blot at undergrunden pga. de seismiske sprængladninger er blevet ustabil og at monstrene fra undergrunden nu prøver at komme frem.
Legenden fortæller at den dag Kong dør vil det ultimative monster kommer op til overfladen og overtage herredømmet. Soldaterne er dog i en blodrus og vil gøre alt for at dræbe Kong, alt imens resten af ekspeditionsmedlemmerne bare prøver at overleve og komme væk fra øen godt hjulpet på vej af den overlevende pilot.
Selve historien i Kong: Skull Island bygger videre på ideen om at der findes alpha dyr såkaldte Kaijuns såsom King Kong og Godzilla der holder sig skjult her på jorden indtil verden er truet. Når verden er truet kommer de frem og hjælper moder natur med at genoprette status quo. Historien er på ingen måder original, men er man til kæmpe monstre, forhistoriske dyr og en god omgang eventyr og gedin action vil man helt sikkert kunne lide Kong: Skull Island. Personligt var jeg i hvert fald rigtig godt underholdt og så gør det selvfølgelig heller ikke noget at lydsporet er dejlig bombastisk og de visuelle effekter gennemført.
Filmen bliver leveret i et 2.40:1 4K transfer, som er fremragende behandlet på denne udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og forstærket i de fleste scener for virkelig at fremhæve alt hvad kranieøen har at tilbyde. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydelig ses både skægstubbe og ar, og mange af de gamles ar og skader på folk og dyr fremstår utrolig godt. I det hele taget en rigtig flot billedside hvor selvfølgelig især UHD formatets HDR bidrager til førnævnte detalje så man virkelig føler man får valuta for pengene.
Kong: Skull Island kommer med et lækkert Dolby Atmos lydspor der sætter pris på samtlige højtalere du skulle have sat til dit system. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig. Det er klart en af de bedre lydsider jeg har hørt på en 4K udgivelse, man føler sig som en del af omgivelserne. Der er meget action i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden udover den tiltænkte selv ved en høj lydstyrke som jeg bestemt vil anbefale til denne film.
Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic
Anmeldelse skrevet juli 2017.
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|