Miles Ahead blu-ray anmeldelse

Miles Ahead blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Biopic/Musik

Biograf premiere: 28. juli 2016

Instruktør: Don Cheadle
Manuskript: bl.a. Don Cheadle, Steven Baigelman & Christopher Wilkinson.

Producere: bl.a. Mark Amin, Richard Beleson & Tyler Boehm
Fotograf: Roberto Schaefer
Klip: John Axelrad & Kayla Emter

Musk: Robert Glasper

Don Cheadle som Miles Davis
Ewan McGregor som Dave Braden
Michael Stuhlbarg som Harper
Emayatzy Corinealdi som Frances Taylor

Beskrivelse: 
En af de helt store musiknavne i det 20. århundrede og ikke mindst i selve jazzgenren er Miles Davis. En populær trompetist, som gennem en karriere på fem årtier med utallige skift i musikstilen for alvor har gjort sit indtryk på moderne musik. Et udsnit af hans utrolige liv er nu blevet filmatiseret i filmen, Miles Ahead.

 

 

Vi befinder os i slutningen af 70’erne. Miles Davis (Don Cheadle) er helt nede i kulkælderen af kokainmisbrug og mangel på kontrol over sit liv. Det hele bliver ikke meget bedre, når en vovehals af en journalist fra Rolling Stones spillet af Ewan McGregor insisterer på at få en historie ud af et muligt comeback. Efter et par turbulente øjeblikke sammen beslutter de sig for at få styr på Davis’ liv og forsøge at genfinde gnisten til et muligt comeback til den ædle jazzkunst – men vejen er hård, udfordrende og til tider livsfarlig.

En meget interessant detalje ved filmen er, at den ikke fokuserer på rise-and-fall-konceptet, som så mange andre biopics. Den springer let og elegant frem i tiden og bruger lidt eller ingen tid på den spirende kunstner, berømmelsen, nedturen og resten af den emotionelle rutchebane. I stedet er vi helt henne i slutningen af Davis’ reelle solokarriere, hvor vi får et sidste forsøg på at få skabt nyt liv i hans ikoniske toner.

Efter min smag er det dog også lidt en ulempe for selve filmens helhed, da den mangler lidt baggrund omkring den ikoniske stjerne for dem, som ikke har haft det store kendskab til hans aktive perioder. Biopics er netop til for at fortælle en historie om personen og deres liv, men trods den innovative vinkel og de skarpe nuancer, så mangler man desværre lidt helhedsfølelsen og den dybere forståelse for, hvorfor han var så talentfuld.

Selve stilen i filmen er ganske fantastisk og præget af spontanitet. Man ved aldrig, hvilken drejning filmen tager, med mindre man har læst godt op på lektien. Filmen bruger desuden lidt den samme tematik som Iron Man, hvor man får krisesituationen først, og efterfølgende løbende kommer tættere på det endelige klimaks op til situationen. Det giver en formidabel dynamik i fortællingen, som holder fast i tidsånden, stemningen og ikke mindst sørger for, at man kommer mere personligt og tættere på legenden.

Don Cheadle er eminent som den famøse musiker, og det er bestemt et af de elementer, som gør, at filmen er meget tro mod virkeligheden. Han lever sig dybt ind i rollen og formår både på sit udseende og sin væremåde at imødekomme de særtræk, som Davis rendte rundt med. Han er skarp, veløvet og ikke mindst ganske betagende, hvilket gør, at man ofte ser lidt i gennem fingrene med det lidt anderledes handlingsmønster. Cheadle er selv instruktør, og man kan virkelig mærke, at han har lagt meget arbejde i filmen.

Samlet set er Miles Ahead en ganske underholdende biopic. Den er anderledes og til tider lidt for speciel, men vi får alligevel et meget spændende indblik i et meget dystert kapitel i Miles Davis’ turbulente liv.

 

 

Billedet er overraskende positivt hele vejen i gennem og formår både gennem klipningen og farverne at give et indtryk af stemingen i slut 70’erne. Farvekontrasterne og den til tider overdrevne visuelle æstetik er med til at skabe den rette sindsstemning i kollaboration med Davis’ uheldige situation og sindelag. Billedet er klippet i et meget hastigt tempo og gør brug af en række interessante billedovergange, som skaber dybde og dynamik i filmen. Samlet set en ganske positiv billedside.

 

Som forventet sidder lyden lige i skabet på denne film. Musikken er nøje afstemt til stemingen i filmen, og Davis’ ikoniske lyd kommer til udtryk på alskens måder – hvad enten det er med lækre musikstykker af Cheadles karakter, eller som baggrundstrompet til at skabe en fængende atmosfære. Lydmæssigt er filmen skruet helt perfekt sammen, og formår at skabe en historie om musikken, gennem musikken.