Demolition blu-ray anmeldelse

Demolition blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Drama

Biograf premiere: 30. juni 2016

Instruktør: Jean-Marc Vallée
Manuskript: Bryan Sipe

Producere: bl.a. Helen Estabrook, Carla Hacken & Emma McGill
Fotograf: Yves Bélanger
Klip: Jay M, Glen

Jake Gyllenhaal som Davis
Naomi Watts som Karen
Chris Cooper som Phil
Judah Davis som Chris

Beskrivelse: 
Jake Gyllenhaal har været med i noget af en blandet landhandel de seneste 10 år, hvor han har lavet alt fra at være en persisk helt til en psykotisk nattefotograf. Det er altid spændende at se, hvilke valg Gyllenhaal tager af film, da de med garanti er interessante på en eller anden måde. Denne gang er han med i det realistiske drama om det at miste et andet menneske.

 

 

Filmen tager sit udgangspunkt i hovedpersonen Davis (Jake gyllenhaal) liv, som tager en tragisk drejning, da hans kone mister livet i en bilulykke. Eftertiden kan være hård at tackle, men Davis er ude af stand til at forholde sig til situationen – tårerne kan ikke komme frem og mistanken om, at han måske aldrig har elsket sin kone dukker op til overfladen. Dette kaster Davis ud i en spiral af ødelæggelse af sin egen psyke og omgivelserne, indtil han møder den mærkværdige singlemor Karen (Naom Watts) og hendes søn.

Som selve titlen antyder handler filmen i bund og grund om den ødelæggelse, der kan ske for et menneske og personens omgivelser på ingen tid. Tragedier kan få mennesket til at ryge ned i et sort hul, hvor man måske aldrig kommer op af. Dette er for alvor aktuelt i denne film, som dog tager en lidt anderledes drejning på sagen – hvor andre måske vil være utrøstelige og selvødelæggende i mange måneder og år efter en sådan katastrofe, er Davis blot uden empati og nærmest helt robotagtig. Dette viser, at mennesker tackler sorg på mange forskellige måder, hvor det i sidste ende handler om, hvordan man kommer ud af det.

Denne morale skinner ganske godt i gennem i løbet af filmen, men bygger op til et forløsningsmoment, som desværre bliver smurt lidt for tykt på. Filmen gør brug af lidt for mange klichéer, hvad angår rejsen fra negativitet til positivitet. Gyllenhaal er ganske rå i sit skuespil og bramfri, hvilket giver en meget realistisk tilgang til en person, som er ligeglad med alt – hans rejse er dog lidt for overdreven og hans karakter formår at latterliggøre sig selv for meget henimod slutningen. Det ses bedst i sammenspil med Watts og hendes filmiske søn, som leverer den nødvendige brik til at få Davis til at finde sig selv, men samtidig også er med til at skubbe ham for langt ud i hampen.

Forholdet mellem Davis og sønnen er ganske formidabelt, og giver nogle gode krydsreferencer og symbolske undertoner i følelsen af, at nogen gange har man bare lyst til at sige fuck alt – uanset alder. Davis’ psykiske nedbrydning står godt sammen med den reelle, fysiske nedbrydning, som foregår i filmens handling – dog bliver metaforerne og moralerne leveret som et vink med en vognstang. Her kan filmen godt knække lidt i forhold til at overbevise os om dens intelligens – klipningen fungerer eminent fra starten af, men selve handlingen drejninger tager dilemmaet for langt ud.

Samlet set er Demolition en interessant film, som viser en spændende tematik på en anderledes måde – en til tider for overdrevet og rørstrømsk måde, men den fanger alligevel essensen af problematikken.

 

 

Visuelt er filmen ganske imponerende, hvilket skyldes den formidable billedklipning. Selve klipningen bliver en del af det narrative, da vi trods en mere eller mindre kronologisk nedtur for Davis, så krydsklippes der også små minder, associationer og andre elementer ind for at skabe dynamik. Det fungerer helt eminent, og selve kvaliteten i optagelserne er skarp, gennemarbejdet og ganske afbalanceret. Samlet set en fantastisk billedside.

 

Lyden fungerer også helt eminent i en solid blanding af stemningsskabende toner fra gamle kunstnere med mere filmiske virkemidler til de lidt mere voldsomme scener. Der er fin overensstemmelse mellem de diegetiske lydsekvenser og den tilsatte musik, hvilket skaber en fornem dynamik i måden, hvorpå filmen bliver udpenslet. Samlet set en udmærket lydside, som går godt i spænd med billedsidens hastige klip.