Central Intelligence blu-ray anmeldelse

 
Central Intelligence blu-ray anmeldelse
 
Central Intelligence blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Central Intelligence blu-ray anmeldelse
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 48 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Tysk, Engelsk.
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.401 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 17. oktober 2016
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Komedie / action
Biograf premiere: 30. juni 2016

Instruktør: Rawson Marshall Thurber
Manuskript: Bl.a. Rawson Marshall Thurber, Ike Barinholtz & David Stassen
Producere: bl.a. Ed Helms, Paul Young & Scott Stuber
Fotograf: Barry Peterson
Klip: Brian Scott Olds & Michael L. Sale
Musik: Ludwig Göransson & Theodore Shapiro

Skuespiller:
Dwayne Johnson som Bob Stone
Kevin Hart som Calvin Joyner
Jason Bateman som Trevor
Aaron Paul som Phil
Amy Ryan som Pamela Harris

Beskrivelse: 
To forskellige størrelser af mænd mødes i noget af en actionkomedie, hvor The Rock og Kevin Hart agerer den dynamiske duo fra samme folkeskole.
 
Central Intelligence blu-ray anmeldelse
 
Vi følger revisoren Calvin Joyner (Kevin Hart), som ikke er helt tilfreds med sit liv. Han var kongen af sin folkeskole og var alles store idol, men nu sidder han fast i hverdagens trummerum – lige indtil en gammel bekendt fra skolen dukker op og skaber kaos i det trygge hjem. Kammeraten Bob Stone (The Rock) er nemlig trods sin uheldige periode i skolen blevet en hemmelig agent, som hiver Calvin ind i hele komplottet.

Som så mange andre Kevin Hart-film på markedet for tiden skal man gerne vide, hvad man går ind til. Humoren er meget speciel og bundet op på nogle sketchprægede øjeblikke, hvor man af og til overvejer, hvorvidt det burde kunne egne sig til en hel spillefilm.

En af de største trækplastre ved filmen er The Rock, som ellers normalt er en meget håndterbar karaktertype - i denne film er han en yderst mærkværdig skikkelse, som både er voldsomt præget af sin mobning som barn, men også har et helt absurd billede af sig selv i forhold til sine omgivelser. Han er meget uden for sin normale komfortzone, og det giver nogle ret interessante øjeblikke, hvor man får en meget, meget skæv form for komik leveret uforudsigeligt og ganske underholdende.

Deres historie om at hive en veletableret mandsperson ud af sine trygge rammer og ind i et kaos af efterretningstjenester og farlige forbrydere er en enorm stor kliché, som man har været vidne til et utal af gange før. Central Intelligence formår heller ikke at opfinde den dybe tallerken på historiefronten, da den hviler størstedelen af sin vægt på den dynamiske duo. Dog er der elementer i krimihistorien som er ganske interessante – blandt andre den mystiske dobbelthed i karakterne, hvor man aldrig rigtig ved, hvem der egentlig er den onde.

Der er stor fokus på actiondelen i filmen, og trods det sparsommelige historieforløb, underholdes man generelt set af den eksplosive udvikling og Harts evne til at spille den sidste person, der har lyst til at være i midten af virvaret.

Samlet set er Central Intelligence en hyggelig lille actionkomedie, som er skræddersyet til folk, der elsker Hart-humor, eller bare er fan af The Rock. Den er under middel i handlingen, men samler tempoet op med et hæsblæsende tempo.
 
Central Intelligence blu-ray anmeldelse
 
Billedmæssigt er filmen overraskende skarp og leverer nogle vanvittigt detaljerede scener med mennesker, eksplosioner og ikke mindst hektiske biljagter. Der er yderst skarpe detaljer i persongalleriet og de meget karakteristiske scener mellem Hart og The Rock kommer for alvor til sin ret. Filmen er klippet ganske imponerende, og bidrager til at holde det skarpe tempo hele vejen til mål. Samlet set en overraskende god billedside.
 
Lydmæssigt er filmen også ganske imponerende, da den formår at integrere nogle badass-sange sammen med et velkomponeret arsenal af eksplosive baggrundlyde. Musikken og tempoet går hånd i hånd og selve sangvalget og klippeteknikken afgør tydeligt, hvordan stemningen er i den givne scene. Der er krystalklar lyd over hele linjen og dialogerne har fået en ekstra kærlig hånd. Samlet set en formidabel lydside.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet december 2016.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser