Independence Day: Resurgence UHD blu-ray anmeldelse

Independence Day: Resurgence UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

 

Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray + Blu-ray.

Genre: Sci-fi/Action

Biograf premiere: 23. juni 2016.

Instruktør: Roland Emmerich

Manuskript: Bl.a. Nicolas Wright, Dean Devlin & James A. Woods

Producere: bl.a.  Ute Emmerich, Amy Greene & Marco Shepherd
Fotograf: Markius Förderer

Klip: Adam Wolfe
Musik: Harold Kloser & Thomas Wanker

 

Liam Hemsworth som Jake Morrison
Jeff Goldblum som David Levinson
Bill Pullman som præsident Whitmore
Maika Monroe som Patricia Whitmore
William Fichtner som General Adams

Beskrivelse: 
Tilbage i 1996 fik Roland Emmerich for alvor sat ’katastrofefilmen’ på alles læber med sin fortælling om alien-invasion på USA's uafhængighedsdag. Ødelæggelsen af Det Hvide Hus er stadig på alles læber, og nu, 20 år efter, er der pludselig kommet en efterfølger.

 

 

Filmen følger en række velkendte ansiger fra den første film, hvoraf David Levinson (Jeff Goldblum) stadig forsøger at finde ud af, hvad rumvæsnerne ville. I mellemtiden er piloten Jake Morrison (Liam Hemsworth) i gang med at hjælpe til på basen på månen. Indtil en mystisk genstand finder sin vej til vores univers – kort efterfulgt af et rumskib med de samme rumvæsner som for 20 år siden, blot 10 gange større. Kampen for jordens overlevelse sættes i gang og den umulige kamp mod fremmed teknologi er den største udfordring, vores helte endnu har været udsat for.

Selve handlingen er lidt en mærkværdig størrelse i denne film. Den er ganske uinteressant på sin vis, da den blot genintroducerer os for nogle velkendte ansigter og derefter sætter de samme mennesker samt nogle få nye hoveder på en opgave – som minder om den forrige, bare meget værre. Det er en meget tynd opstilling for en film, og understreger, at Emmerich ikke har haft de store, narrative ønsker om denne film, men derimod brillerer med sine ødelæggelser.

Konceptet er på papir og desværre også i selve udførslen meget overfladisk og et mindre forsøg på at skovle penge ind som en efterfølger. Den dykker ned i et lidt anderledes univers med nogle unge skuespillere i front, men karakteropbygningen og selve måden, hvorpå karaktergalleriet er skruet sammen fungerer ikke helt optimalt – vi når slet ikke at få lært dem at kende ordentligt, før vi bliver kastet direkte ind i rumvæsnernes vold. I sig selv kan dette godt være underholdende, og det er et på mange måder også – det kræver bare lidt tid, før man får indstillet sindet til, at det er film, hvor man egentlig bare bør slå hjernen fra.

På den måde underholder filmen og det hæsblæsende plot og kampen mod tiden fungerer efter noget tid ret godt. Når først man har slugt alle de horrible, amerikanske klicheer og den tunge patriotisme, så underholdes man ganske godt at gensynet med nogle af ansigterne fra den første samt den voldsomme kamp mod fjenden fra det ydre rum.

Filmen brillerer på sine brug af effekter og CGI-elementer, hvor voldsomt det end er til tider. Nogle gange bliver det lidt for kunstigt, hvor den famøse ’green screen’ er lidt for meget i fokus. Udover det er de voldsommt ødelæggelser og det enorme rumskib ganske godt skruet sammen, hvor de klassiske rumvæsner dog tager de største kegler. Endelig får vi ordentlig lov til at se fjenden an, og det udæsker også en lille overraskelse i slutningen, kan jeg kort afsløre. Hvis der er noget, som Emmerich mestrer, så er det ødelæggelse – ikke mindst af ikoniske mindemærker rundt i verden og ødelæggelser i et omfang, der ville slå pusten ud af de fleste effektmænd.

Samlet set er ID2 er interessant størrelse, da den både skuffer og underholder. Den er seværdig i sit udseende, men ganske tom i sin handling – men alligevel formår den at underholde og leverer en fin lille spændingsafslutning hen imod slutningen.

 

På den billedmæssige front er filmen ganske fortrinlig. Man får nogle fantastiske katastrofebilleder, mens de på de mere intime øjeblikke i CGI-effekternes vold er lidt mere haltende. Der er brugt nogle hektiske timer i redigeringsrummet og hele ødelæggelsen er ganske overbevisende og storslået. Den vinder de fleste af sine point på 4K-udgaven, da man på den måde får flere detaljer på de store eksplosioner – det resulterer dog også i, at de ’kunstige’ øjeblikke bliver en tand tydeligere i visse henseender. Men ellers er billedsiden ganske positiv.

Den lydmæssige del er ret fantastisk, da man får de dybe baslyde leveret på realistisk vis, når eksempelvis det enorme rumskib bevæger sig ind i vores atmosfære. Der er stærk fokus på høje eksplosioner og voldsomme drejninger i plottet, men lydsiden er med til at gøre det velbalanceret og i overensstemmelse med forventningerne. Effektiv symbiose mellem underlægningsmusik og tillagte effektlyde, som gør filmen ret hektisk på den gode måde.