Anomalisa blu-ray anmeldelse

 
Anomalisa blu-ray anmeldelse

Anomalisa blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
 
Anomalisa blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 8 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 21. juli 2016
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 1  = Blu-ray.

Genre: Drama/Animation
Biograf premiere: 3. marts 2016.

Instruktør: Duke Johnson & Charlie Kaufman
Manuskript: Charlie Kaufman
Producere: bl.a. Ketih Calder, James Fino & Dan Harmon
Fotograf: Joe Passarelli
Klip: Garret Elkins
Musik: Carter Burwell
 
Skuespiller som lægger stemme til:
David Thewlis som Michael Stone
Jennifer Jason Leigh som Misa Hesselman
Tom Noonan som Alle Andre

Beskrivelse: 
Charlie Kaufman er en af de meget specielle manuskriptforfattere i Hollywood og har kreeret manuskripter til film såsom Being John Malkovich, Adaptation. og ikke mindst Eternal Sunshine of the Spotless Mind. Efter flere års pause i skriveriet er han nu tilbage med en fantastisk animationsfilm og livet og ensomheden.
 
Anomalisa blu-ray anmeldelse
 
Anomalisa følger den kriseramte Michael, som har svært ved at finde glæde i sit trivielle og ensformige liv. Han tager til en konference i Cincinnati, hvor han på hotellet møder en kvinde udover det sædvanlige. Pludselig får han nyt mod på livet, men ikke alt er, hvad det ser ud til at være.

Jeg havde ved første øjekast frygtet, at filmen ville blive en lidt kedelig affære med alt for mange uforståelige symbolske værdier, som Kaufman er lettere passioneret omkring. Jeg blev dog i stedet enormt positivt overrasket, og fandt filmens budskab, opbygning og tema helt i gennem fantastisk. Filmen formår at holde symbolismen på et niveau, hvor man både kan nøjes med at tolke det åbenlyse, mens dem som har mere blod på tanden i den dybere mening, kan få stillet deres lyst med nærmere analyse.

Filmen leverer nogle utroligt realistiske tematikker fra hverdagen, hvor hverdagens trivialiteter og kedelige mønstre kan være hæmmende for et menneske. Den viser desuden også, at mange måske har en forventning til, at man skal være forelsket og lykkelig hele tiden, selvom livet ikke altid kan være en dans på roser. Filmen har en spidsfindig dynamik, hvor man kan tolke filmen som en negativ kommentar til menneskets ’robotmentalitet’ og narcissime, eller som en opløftende påmindelse om at værdsætte de ting, man måske ikke ser, selvom de er lige for øjnene af én.

Selve filmens opbygning er helt formidabel og noget anderledes, end hvad man har været vant til. Stopmotion har aldrig set så realistisk ud, og alligevel har Kaufman bevidst ladet figurerne ligne dukker i ansigtsfolderne for at understrege de symbolske værdier. Selve scenografien og måden filmen er konstruere på, er noget af det mest professionelle og fascinerende jeg har set i den genre. Der er ikke én detalje, som er ude balance. Figurerne er henrivende, interaktionerne er realistiske og selvom det er en animationsfilm, får vi alle detaljerne i et hektisk kærlighedsforhold leveret råt for usødet.

Samlet set er Anomalisa en formidabel fortælling, som både fascinerer i opfindsomheden af plottet, men også i det bjergtagende visuelle univers. Hvis ikke Inside Out havde været på årets Oscar-kandidatliste med sit yderst originale koncept, så ville Anomalisa uden tvivl have sneget statuetten med sig hjem.
 
Anomalisa blu-ray anmeldelse

Filmens billedside er detaljeret til perfektion. Filmen i sig selv er underholdende nok bare ved at kigge på figurerne, deres omgivelser og måden historien er klippet sammen på. Der er kælet for alle detaljer og omgivelserne står knivskarpe. Figurerne er meget ikoniske og har et meget unikt udseende, hvilket kommer til sin ret gennem HD-kvaliteten. Samlet set en billedside i topklasse.

Lydsiden er mindst ligeså imponerende, da man får leveret nogle utroligt dybfølte og stemningsskabende musiktoner til underlægningsmusikken. Derudover er meget af filmen centreret omkring stemmer, og her bliver man virkelig beriget med nogle velfungerende lydklipninger. Samlet set er lydside til perfektion.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic

Anmeldelse skrevet oktober 2016.  

Tilbage til Blu-ray anmeldelser