Stranger Things sæson 1

 
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang set på Netflix
 
Stranger Things sæson 1

Skuespiller:
Winona Ryder som Joyce Buyers
David Harbour som Jim Hopper
Finn Wolfhard som Mike Wheeler
Millie Bobby Brown som Eleven
Gaten Matarazzo som Dustin Henderson
Caleb McLaughlin som Lucas Sinclair
Natalia Duer som Nancy Wheeler
Charlie Heaton som Jonathan Byers
Cara Buono som Karen Wheeler
Matthew Modine som Dr. Martin Brenner
Joe Keery som Steve Harrington
Rob Morgan som Officer Powell
John Reynolds som Officer Callahan
 
Beskrivelse: 
De fire drenge Mike, Dustin, Lucas og Will bruger al deres fritid sammen, hvor de spiller rollespil som brætspil og æder pizza i lange baner. De bliver mere eller mindre allesammen mobbet i skolen, så det er deres måde at komme væk fra virkeligheden på. Da drengene skal hjem om aftenen cykler de hjem som de altid har gjort. Will skal cykle noget af vejen alene og pludselig støder han ind i det frygteligste monster, og Will forsvinder sporløst. Dagen efter går det op for Wills mor og hans bror at han er forsvundet. Alle andre tror at Will er død, men hans mor Joyce, finder hurtigt ud af han er i live. Bare ikke i vores univers.
 
Stranger Things sæson 1 Netflix
 
Anmeldelse:
Hvor har jeg glædet mig til at skulle se Stranger Things, men har også frygtet at jeg ville blive skuffet. Men det blev hurtigt gjort til skamme, for det er en rigtig fed serie Netflix har fået lavet. Det er brødrene Matt og Russ Duffer der har lavet den. De er begge to kendte indenfor gyser genren. Her i serien er vi tilbage i de gode gamle 80'ere hvor jeg selv var ung knægt, og derfor er der også rigtig mange ting som vækker minderne igen. Det første alle vil lægge mærke til fra denne tid, det er E.T filmen. De cykler på samme cykel som E.T blev kørt rundt på. Hele serien igennem kommer der små ting frem fra 80'ernes fede film.

Hvis vi går tilbage til handlingen uden at afsløre for meget. Hele serien handler om Will og hans forsvinden til det ukendte. Hans mors kamp for at få ham tilbage og ikke mindst få resten af hendes nærmeste til at tro på hende. De eneste der tror på hende er hans tre venner og de gør alt hvad der skal til for at få ham tilbage. På deres vej møder de den meget stille og mystiske pige Eleven som er på deres egen alder. Det går hurtigt op for dem at hun kender til monsteret og at hun har overnaturlige kræfter som kan hjælpe dem, men også skade dem.

Når det er børn der har hovedrollerne er det altid med en hvis skepsis, da børn ofte ikke spiller super godt. Det er så helt forrygende godt skuespil af næsten alle børnene. Især Eleven der spilles af Millie Bobby Brown spiller hendes rolle helt igennem fantastisk. Det samme gør den læspende og stort set tandløse Dustin (Gaten Matarazzo). Hver gang han får spilletid sidder man med et stort smil på læben, da han er super charmerende at se og høre på. Mindre godt går det med Caleb McLaughing som mest af alt ligner en mini udgave af Chris Rock. Han er dog ikke så irriterende at han ødelægger serien.
 
Stranger Things sæson 1 Netflix

Netflix egenproducerede serier plejer at være meget flotte filmet, som f.eks House Of Cards er. Og det er Stranger Things bestemt også. De har fået utrolig mange små detaljer med om hvordan de boede i 80'erne, og musikken har de heller ikke glemt. Der refereres også til mange andre film ligefra gyser klassikeren The Evil Dead og over til Star Wars. Det er bare så lækkert lavet det hele i serien. Men det er jo nok mindre relevant med mange af tingene hvis ikke man er opvokset i 80'erne.

Nu kunne sæsonen jo egentlig godt slutte med den afslutning den har. Men uden at komme mere ind på det så er der jo utrolig mange ting der ikke er blevet besvaret. Og selvom IMDb endnu ikke har skrevet at en sæson 2 kommer, så har jeg læst mig til at den nok skal komme. Og da skulle alle de uopklarede spørgsmål blive opklaret forklarer brødrene Duffer. Så er det bare at håbe at den svære 2'er kan blive ligeså godt som sæson 1 er. Og den får topkarakter herfra.

 
Anmeldelse skrevet august 2016.