|
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang set på Netflix
Skuespiller:
Grant Gustin som Barry Allen - The Flash
Candice Patton som Iris West
Danielle Panabaker som Caitlin Show
Carlos Valdes som Cisco Ramon
Tom Cavanagh som Dr. Harrison Wells - Reverse-Flash
Jesse L. Martin som Joe West
Rick Lonsdale som Eddie Thawne
Beskrivelse:
Barry Allen på 11 år bor sammen med hans forældre, og trods det at han bliver mobbet i skolen så har de et godt liv. Forældrene har begge et godt arbejde,og bor i eget hus i et pænt kvarter. Pludselig en aften da hans far lige er kommet hjem fra arbejde, da bliver hans mor overfaldet af et mystisk rødgult lyn. Lynet er så kraftigt at det slår Barrys mor ihjel, og som om det ikke var nok at han mister hans mor, så bliver hans far beskyldt for mordet, og ender i fængsel. Barry er nu blevet voksen og har været i pleje, hos politimanden Joe og hans datter Iris der er jævnaldrende med Barry. Barry arbejder som retsmediciner samme sted som Joe, og sideløbende med hans arbejde prøver han at finde den rigtige morder. Andetsteds i byen er forskeren Dr. Wells igang med et forsøg med at lave en partikelaccelerator, men alt går galt og det hele eksploderer, og den stråling det udløser bliver Barry ramt af. Efter 9 måneder i koma vågner Barry op som en lynhurtig superhelt.
Anmeldelse:
Der er et hav af film og serier fra DC Comics og seneste serie jeg så var Legends of Tomorrow og det var noget af en skuffelse. Synes mange af skuespillerne var tåkrummende dårlige, og selvom der også er et par her i The Flash så synes jeg den er meget mere vellykket. Efter de første par afsnit hvor man lige lære de faste personer at kende så begynder der hurtigt at ske noget. Inden man ser sig om så har man mødt rigtig mange superskurke der truer hele Central City hvor det hele foregår i. Det er sjældent der sker noget udenfor denne kæmpe by.
The Flash der spilles af Grant Gustin, da synes jeg i starten at rollen kunne være bedre besat, for han virkede ret dårlig i starten. Men han skal jo spille den meget nørdede og lidt lettere nervøse Barry som ingen ser som en helt. Når de første episoder er set så bliver man vant til måden han spiller på, og så går det faktisk ret godt for ham. Hver episode har en ond superskurk og den ene er mere ond end den anden. Der er rigtig mange skurke at holde styr over, og med mere end 20 episoder i første sæson kan det godt blive for meget af det gode. Det gode ved The Flash er at selvom hver episode har en afslutning med den onde skurk, så kører hovedhistorien hele serien igennem og det giver mere handling til seeren. Hele hans fortid fortælles i flashback og på denne måde virker hele serien mere veludført.
Leonard Snart (wentworth Miller - Prison Break) der spiller en af hovedpersonerne i Legends Of Tomorrow spiller også skurk i et par afsnit. Det bruges en del at superhelte de spiller med i hinandens film og serier. Vi får også et gensyn med Arrow (Stephen Amell) som også har sin egen serie. Som her i The Flash har Arrow og hans team en hel episode. Det er både på godt og ondt, for det kræver jo så lige at man kender til hans serie Arrow. Gør man ikke det kan det forvirre mere end det gavner. Dr. Harrison (Tom Cavanagh) er nok den mest kendte med masser af film og serier bag sig.
 Da jeg så at The Flash var kommet på Netflix, var det egentlig ikke med stor interesse at jeg gik i gang med serien. The Flash kørte jo også som serie tilbage i 90'erne, så tænkte at det her bare var en ny kedelig genindspilning og der bliver jo virkelig spyttet den ene superhelte film og serie ud efter den anden. Langt fra alle er lige vellykkede, men der var alligevel noget der fangede mig her. Godt nok er den kliché fyldt til randen i de første episoder, men alligevel på en måde der er til at klare. Generelt er amerikanerne jo rigtig gode til alle disse klichéer. Som sagt er det mest i starten af serien at dette sker. Serien tager heller ikke sig selv super seriøst og det er rigtig fint, da det giver plads til masser humor.
Alt i alt er The Flash værd at tage et kig på. Der er masser af action og veludførte effekter. Dog ikke på højde med effekterne i spillefilm! Den bliver aldrig rigtig kedelig da der altid er en ny og farlig skurk som skal fanges. Og kan der ses bort fra det sædvanlige kærligheds drama og de til tider kliché fyldte scener, så kan The Flash sagtens anbefales på en regnfuld sommeraften, og med hele 23 episoder af 45 minutter løber man ikke tør lige med det samme.
Anmeldelse skrevet juni 2016.
|
