Anmeldelse: Flaskepost fra P

 

 

Danskerne er vilde med krimi, og det er der ikke noget at sige til da det er en spændende genre. Navnlig dansk krimi er strøjet meget til vejrs i løbet af de seneste par år. Det skyldes hovedsageligt den danske krimiforfatter Jussi Adler Olsen, der med sine bøger om Afdeling Q har solgt så godt som de har, og at nogle af bøgerne er blevet filmatiseret. ’Kvinden i Buret’ og ’Fasandræberne’ blev store salgssucceser for dansk film, og nu er tredje film ’Flaskepost fra P’ her endelig også.

 

Afdeling Q er tilbage

’Flaskepost fra P’ er som sagt baseret på den tredje bog om Afdeling Q – en special afdeling under politiet, der tager sig af gamle henlagte sager, som aldrig er blevet opklaret. Mikkel Nørgaard der instruerede de første to film i serien, er blevet skiftet ud med den norske instruktør Hans Petter Moland, og selvom man måske ikke kender navnet, så stod han bag den glimrende ’Kraftidioten’ i 2014, og hans arbejde på ’Flaskepost fra P’ ses bestemt på det færdige resultat af filmen. Ellers forbliver alt som det bør og skal være på ’Flaskepost fra P’

 

En flaskepost lander

’Flaskepost fra P’ mangler Afdeling Q ikke kun en ny sag, men også kriminalassistent Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) der efter de sidste to sager, har mistet troen på sig selv og slås med sine indre dæmoner. Assad (Fares Fares) er dog fast besluttet på at få afdelingen tilbage på rette spor igen, så da en otte år gammel flaskepost lander på Københavns politigård, ser han muligheden for at få Carl Mørck tilbage igen. Flaskeposten bringer de to på sporet af en kidnapning, der har rødder til Jehovas vidner, og det bringer dem snart endnu en sag på nakken. Et søskendepar med religiøs baggrund er blevet kidnappet af en mystisk mand, der trækker en lang række trosrelaterede mord med i kølvandet.

Dansk krimi i verdensklasse

’Flaskepost fra P’ er dansk krimi når det er bedst, det er en film der holder sig tro til de forrige film og universet og på nogle måder overgår dem begge. Historien er spændende og dramatisk iscenesat, og selv om der er et islæt af religion og tro bag den, så virker den yderst fangende hele vejen igennem filmen. Nikolaj Lie Kaas gør et rigtig godt stykke arbejde med karakteren Carl Mørck, selvom han lige skal i gang, så er det tydeligt at han kæmper med en masse indre dæmoner som han bliver nød til at konfrontere- og som han kommer til senere hen i filmen. Fares Fares er uden tvivl filmens gode energi, hans gode humor og sans for politiarbejde gør ham til en uundværlig brik i filmene.

Der er mange adrenalin fyldte scener i filmen, specielt tog/hospital scenerne er yderst professionelt udført. Filmen formår at opbygge en konstant og vedvarende spænding, der frembringer en masse følelser inde i en, både de gode og onde. Det store spørgsmål om tro er filmens vigtigste budskab, og det er faktisk så intelligent opbygget at det bare skal ses. Alt i alt er ’Flaskepost fra P’ en værdig filmatisering, der byder på mange overraskelser undervejs, og et godt gennemtænkt plot.