|
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang / set på Netflix
Skuespiller:
Eliza Taylor som Clarke Griffin
Paige Turco som Dr. Abigail Griffin
Bob Morley som Bellamy Blake
Maria Avgeropoulos som Octavia Blake
Devon Bostick som Jasper Jordan
Christopher Larkin som Monty Green
Isaiah Washington som Jaha & Thelonius
Henry Ian Cusick som Kane & Marcus
Lindsey Morgan som Raven Reyes
Ricky Whittle som Lincoln
Richard Harmon som John Murphy
Beskrivelse:
Jorden har været forladt i 97 år pga en atomkrig og den har været total ubeboelig pga radioaktivt affald. Derfor blev de sidste mennesker sendt op i rummet på et stort rumskib kaldet Arken. Der hersker total orden og en hård strafferamme er lavet i tilfælde af kriminalitet på Arken. Er man over 18 år og laver en forbrydelse, så straffes man med døden til følge. De kriminelle under 18 år kommer nederst i hierakiet og smidt i fængsel. Nu er ilten ved at slippe op på Arken og der må gøres noget drastisk hvis de vigtigste personer skal overleve. De vælger at sende de 100 unge kriminelle ned til jorden. På denne måde kan de selv overleve på Arken i længere tid, men de håber selvfølgelig også på at jorden igen er beboelig så de selv kan rejse ned til jorden igen. De fleste af de unge overlever, men ret hurtigt går det op for dem at de ikke er de eneste levende på jorden.
Kort anmeldelse af sæson 1:
Selve historien om en total ubeboelig jord der igen skal afprøves om man kan leve på den, det er jo perfekt til en serie. Jeg fik da også startet på den og første afsnit var rigtig godt. Men, så gik der et eller andet galt! Det der kunne have blevet en helt fantastisk serie om en jordklode der igen er vokset sig stor og flot helt alene i snart 100 år, det blev til et teenager drama om hvem der skulle score hvem. Ikke nok med det, så var nogle af skuespillerne tåkrummende dårlige. Jeg gav den dog en chance og kom igennem alle afsnittene. Det blev bedre jo længere jeg kom ind i serien og mange af de dårlige skuespillere faldt fra. Nu hænger det nok også lidt sammen med at jeg er 40+ og serien er jo unægtelig lavet til den noget yngre seer. Da jeg hørte at sæson 2 var udkommet da blev jeg alligevel lidt nysgerrig og gav den endnu en chance og det er jeg glad for nu.
Anmeldelse sæson 2:
Som jeg nævnte ud fra sæson 1 så blev jeg glad for at jeg gav sæson 2 en chance. Der er kommet meget mere kød på sæson 2 og selvom skuespillet stadig kan være lidt tåkrummende hos nogle af skuespillerne, så er det noget der kan ses igennem fingre med. Det er forholdsvis ukendte skuespillere der er med i serien, men der er også et par kendte med, bla Henry Ian Cusick der også er med i serien Lost. Her i anden sæson kan jeg ikke andet end tro at de har hentet rigtig meget inspiration fra serien Lost, men det gør ikke noget, for det er det som gør det hele meget mere mystisk og spændende. Nu efter at alle de voksne også er kommet ned til jorden så kan handlingen også være med til at foregå flere steder, da der jo som sagt er flere mennesker. Det giver noget mere spænding til serien da vi får mange flere flotte men så sandelig også farlige steder at se på vor barske jord.
Vores helte har klaret sig fint uden de voksne indblanding og da de voksne støder til "børnene" ja da kommer der igen intriger, kampe og diskutioner som sæson 1 var så plaget af. Men heldigvis er det kun meget kortvarigt og serien kommer til at handle om det den skal handle om. Nogle fra gruppen er taget til fange af nogle mennesker der bor under jorden i en stor bunker kaldet Mount Weather og alt skal se ud som om de bor lykkeligt under jorden. Men lederens søn har skumle planer. Eftersom at de har boet hele livet under jorden bliver de smittet af at komme ud i naturen, med døden til følge. Men ved at tappe deres fanger for blod kan de blive helbredt. For at stoppe dette mareridt skal de have hjælp fra den frygtede gruppe der kalder sig Grounders. De har levet på jorden i mange mange år, og de er ikke sådan at spøge med.
 Det der kan undre en lidt er at The Grounders er en flok store og vilde mænd og kvinder der kan kæmpe til sidste blodsdråbe. Så kommer der en flok børn og så bliver de nedlagt på stribe. Men det er jo selvfølgelig de unge der er hovedpersonerne i serien og så er det dem der er de klogeste. Det ødelægger heller ikke serien her i sæson 2, for da har de fået meget mere modspil end i sæson 1. Der er virkelig sket en ændring som har gjort serien mere hård, mere spændende og mystisk og sidst men ikke mindst så er teenager dramaet så godt som overstået. Seriens episoder opbygges mere og mere og slutter af med et brag. Hvis sæson 3 fortsætter i samme bane og får endnu mere af Lost mysterierne over sig, så kan det kun blive godt.
Anmeldelse skrevet februar 2016.
|
