Crimson Peak blu-ray anmeldelse

 
Crimson Peak blu-ray anmeldelse

Crimson Peak blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Crimson Peak blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 59 minutter
Lyd: DTS:X / DTS HD Master Audio 7,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk + 9 andre
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 26. februar 2016
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Horror
Biograf premiere: 15. oktober 2015

Instruktør: Guillermo del Toro
Manuskript: Guillermo del Toro, Matthew Robbins
Producere: bl.a. Thomas Tull, Jillian Share & Jon Jashni
Fotograf: Dan Laustsen
Klip: Bernat Vilaplana
Musik: Fernando Velázquez

Skuespiller:
Mia Wasikowska som Edith Cushing
Jessica Chastain som Lucille Sharpe
Tom Hiddleston som Thomas Sharpe
Charlie Hunnam som Dr. Alan
Jim Beaver som Carter Cushing

Beskrivelse: 
Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro har i mange år leveret nogle ret unikke og originale film, som går i dybden med et ofte overnaturligt univers med fantasifulde skikkelser og eventyrlige narrativer. Jeg har kigget nærmere på hans seneste kreation, Crimson Peak.
 
Crimson Peak blu-ray anmeldelse 
 
Filmen tager udgangspunkt i 1880’erne, hvor den unge kvinde Edith Cushing (Mia Wasikowska) arbejder på spøgelsesromaner. En nat bliver hun besøg af hendes mors spøgelse, som advarer hende om ‘Crimson Peak’. Ude af stand til at forstå budskabet kaster hun sig ud i et hektisk kærlighedsforhold til Thomas Sharpe (Tim Hiddleston), men for sent finder hun ud af, hvad betydningen bag varslen var.

Filmen udspiller sig i et klassisk gotisk univers, hvor mystiske bygninger, makaber stil og gamle manérer præger filmen og bliver en del af narrativet. Den gotiske gyserstil er nemlig meget baseret på symboler, stilistiske virkemidler og ikke mindst en historisk vinkel på uhyggen. Det fungerer også ganske godt i denne film, da de formår at skabe nogle ret skræmmende virkemidler gennem det historiske aspekt. Dog bliver det desværre ofte lidt for overdrevet i forhold til at hælde mere til ‘kostumedramaet’ end det gotiske gys efter min smag. Der er for meget fokus på klasseforskelle, gamle kærlighedsintriger og det moderne gennembrud.

Der kunne efter min smag godt have været mere uhygge og slagkraft i handlingen, da den mangler lidt tempo i sin udvikling. Allerede på forhånd har man godt en anelse om, hvad konceptet og plottwistet indebærer - det er lidt en skam, da man derved allerede fra starten mister lidt af gyserfilmens vigtigste faktor: mystikken. Vi ser også allerede ‘det onde’ i starten, og den konkrete tilgang til det overnaturlige bliver lidt for kunstigt og almindeligt.

Del Toro bruger nogle meget kunstneriske effekter i sin fremstilling af gyset, og det plejer også at fungere helt eminent - specielt i en film såsom Hellboy eller Pan’s Labyrinth. Her er der lidt for meget æstetik og teatralske effekter over gyset, så den mister lidt af sin wow-faktor, desværre. Visuelt er filmen dog helt fænomenal, men det er som om, at denne fornemme, historiske skarphed på billedfronten bliver lidt en handlingsmæssig hæmsko.

Samlet set er Crimson Peak lidt en skuffelse, hvis man havde forventet en gyser. Det er en utrolig flot film med solide gotiske aspekter, men overordnet set vælter den for meget over i de kedelige nuancer af et kostumedrama.
 
Crimson Peak blu-ray anmeldelse
 
Selvom den ikke helt passer sammen med gysereffekten, så er der visuelt set ikke så meget at pege fingre ad på den tekniske front. Klipningen fungerer helt eminent i forsøget på at bygge en stemning op, mens effekterne dog er lidt for kunstige og overfladiske. Billederne er skarpe, gråtonede og i en velfungerende kontrast mellem det mørke, ukendte og det hyggelige, trygge. Samlet set en fin billedside.
 
Lydmæssigt er filmen helt eminent på denne udgave. Vi får en solid redigering i de lydmæssige sammensætninger, så vi får komplet stilhed op til de små klimakser. Det bevidste overforbrug af underlægningsmusik gør lydoplevelsen mere gotisk inspireret, og filmen virker på den måde mere som en autentisk, genremæssig fremstilling. Der er skarp fokus på små, skræmmende lyde og mystiske sekvenser, som skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Det hele spiller sammen og bidrager betydeligt til oplevelsen af skræmmefaktoren.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet februar 2016.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser