Anmeldelse: Deadpool

 

 

’Deadpool’ gør sin entre på en flabbet og fræk måde, som årets første Marvel superheltefilm. Eller måske er antihelt en bedre ord, for den røde hævner. Tim Miller har stået for instruktionen, selvom det er hans første spillefilm så har han alligevel formået at skabe en film med stil og karisma.
I ’Deadpool’ møder vi den tidligere Special Forces soldat Wade (Ryan Reynolds), der får konstateret kræft i næsten hele kroppen. Han bliver tilbudt en kur gennem et noget lyssky eksperiment, ledet af dr. Ajax (Ed Skrein). Hvad han dog ikke ved er Ajax har andre planer med ham. Eksperimentet for Wade’s krop til at mutere og bekæmpe kræften, og hans krop bliver i stand til at hele sig selv. Det har dog sin pris og inden længe er Wade, et forsøgskanin der ønskes uskadeliggjort.

 

Ryan Reynolds er bare ’Deadpool’

Antihelten ’Deadpool’ mødte vi allerede kort i ’X-Men Origins: Wolverine’, det var dog ikke nogen større succes for karakteren, der også blev spillet at Ryan Reynolds på daværende tidspunkt. Ryan Reynolds har i mange år forsøgt at lave en film, der kan være legenden værdig og det må man sige er lykkedes i ’Deadpool’. Filmen er som ingen superheltefilm du har set før, og det er kun godt. Ryan Reynolds giver den hele armen som den hurtigt talende antihelt, her er masser af rappe replikker, selvironi, og komiske indfald allerede fra starten af filmen.

Action og humor i topklasse

Det er helt tydeligt at ’Deadpool’ tør være sig selv, han snakker konstant og selvom han både er flabbet og pervers, så bliver det aldrig for meget. Det er et sandt overflødelighedshorn af guldkorn, som måske ikke falder i alles smag, men er man fan af Marvel vil man føle sig som i den syvende himmel. Action og humor går hånd i hånd gennem hele filmen, og den ene blodige scener afløser den anden. Det er et totalt kaos af død og ødelæggelse hvor skurkene bare falder som fluer, under ’Deadpool’s klinger.