The water diviner blu-ray anmeldelse

The water diviner anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Drama/krig
Biograf premiere: 7. maj 2015

 

Instruktør: Russell Crowe
Manuskript: Andrew Anastasios & Andrew Knight

Producere: B.la. John Collee, Troy Lum & Andrew Mason
Fotograf: Andrew Lesnie
Klip: Matt Villa
Musik: David Hirschfelder

Russell Crowe som Connor
Olga Kurylenko som Ayshe
Jay Courtney som Hughes
Dylan Georgiades som Orhan

Beskrivelse: 
Det er altid interessant, når en skuespiller vælger at søge andre veje i karrieren og tør prøve kræfter med selv at instruere en film. Det er ikke altid, at det er lige vellykket, men udviklingen er alligevel værd at følge. Jeg har kigget nærmere på filmen The Water Diviner, som den populære skuespiller Russell Crowe selv har instrueret.

 

 

 

Filmen følger australieren Connor (Russell Crowe) i årene efter kampen ved Gallipoli i 1915 under 1. verdenskrig. Han har mistet sine tre sønner til krigen, men de har aldrig fået en ordentlig begravelse. Connor vælger derfor at rejse ind i det stadigvæk krigshærgede Tyrkiet for at hente sine sønner hjem, hvilket kaster ham ud i en voldsom kamp for overlevelse, men også kærlighed.

Russell Crowe har for alvor tilbragt noget tid i motionscenteret, da han virkelig er blevet en muskuløs størrelse, så kan han passe ind i rollen som den ukuelige faderskikkelse. Han formår at levere nogle solide skuespilpræstationer i løbet af filmen, men selve filmen i sin helhed er ganske kedelig. Starten ser lovende ud med en Crowe i sit rette element og på jagt efter retfærdighed, men pludselig ændrer handlingens sig til en meget ukonkret fortælling om følelser, had og livets finurligheder. Handlingen har svært ved at holde fokusset og selve opbygningen er meget langtrukken i sin fortællestil.

Filmen forsøger at være alt for episk i sine følelsesfortællinger, og det passer bare ikke ind i filmens budget og opbygning. Man får nogle halv amatøragtige krigsoptagelser, hvor der bestemt ikke har været særlig meget kapital til effekterne, og derfor skinner det tydeligt i gennem, at dette ikke ligefrem er den største produktion på markedet. Den forsøger lidt at være mere, end den i virkeligheden er, og når dette sker i en film, så spænder den ofte ben for sig selv på underholdningsfronten. Konceptet har nogle lovende detaljer i manuskriptet, men udførslen bliver alt for lempelig, langtrukkent og desuden alt for flyvsk.

Selve hovedpersonens kamp for at finde sine tre sønner er sprængfyldt med potentiale, men bearbejdningen på denne film er slet ikke den retning, som filmen burde gå. Det hele ville have fungeret meget bedre, hvis handlingen var mørkere, mere barsk og ikke mindst fokuserede på et lidt mere råt udseende. Filmen lægger i forvejen for stor vægt på Connors uventede kærlighedshistorie, og resten af filmens æstetik af hæmmet af denne blødsødne tilgang til filmen,

Samlet set er The Water Diviner ikke ligefrem en god start for Russell Crowes karriere som instruktør, men måske har han været bundet af en uheldigt manuskript. Historien er intetsigende, udførslen er alt for langtrukkent og på trods af nogle solide fortællinger og en fin lille slutning på historien, så er filmen for lang og kedelig.

 

 

Billedsiden rummer både positive og negative sider – på den positive sider får man nogle flotte landskabsbilleder gennem nogle montager af Australiens vildmark blandet med Tyrkiets flotte omgivelser. Det giver nogle fine nuancer i handlingen og sørger for at filmen æstetisk set er velfungerende. Dog er effekterne under krigssekvenserne helt hen i vejret, og kommer til at se alt for falsk ud. Klipningen er også præget af nogle lidt amatøragtige vinkler, og man for fortalt historien i nogle lidt halvkvaklede opsætninger. Samlet set en lidt middelmådig billedside.

 

Lydsiden derimod er ganske fremragende, og formår at pynte på de uheldige krigsoptagelser med nogle troværdige skudlyde og sprængstofssekvenser. Der er også sat skarp fokus på nogle stemningsfyldte underlægningsmusikstykker, men de kan af og til i løbet af handlingen godt blive lidt for voldsomme i forhold til, hvor dyb filmen er. Der er ud over det en fin balance i lydredigeringen og man får historien fortalt med knivskarpe dialoger og nogle solide tekniske egenskaber.