De fleste kender Mia Wasikowska fra hendes præstation i Tim Burtons Alice i Eventyrland fra 2010 og flere af filmens fans ser frem til fortsættelsen i 2016, men indtil nu har Mia Wasikowska ikke medvirket i noget nævneværdigt siden hendes rolle som Alice. Denne gang tager hun os igen med på et eventyr af Guillermo del Toro i hans dystre og fortyllende univers, hvor de fleste scener er dunkle og helt fantastisk smukke, på en måde som kun del Toro kan gøre det. Her spiller Mia over for Tom Hiddleston der er kendt for sin rolle som Loki i Avengers fra 2012, sammen med Jessica Chastian, der er kendt fra Gyseren Mama.
Fra romantik til isnende uhygge
Ediths Mor døde da Edith var barn og hun kom til Edith om natten med en advarsel om at holde sig langt væk fra Crimson Peak. Der går mange år og Edith vokser op og bliver en ung og intelligent kvinde som så ønsker at få bragt det manuskript til live som hun har forfattet, men det er svært at slå igennem. En dag dukker der en ung mand ved navn Thomas op og han har storslåede planer og penge til at føre hans ideer ud i livet, men investorerne, herunder Ediths far, er ikke overbevist. Her møder Thomas og Edith hinanden og hurtigt udvikler det sig romantisk, og det forelskede par gifter sig imod faderens vilje og flytter til Thomas´ families landsted, men urtigt får Edith fornemmelsen af at noget ikke er som det skal være, især da hun finder ud af at hun er flyttet til det sted der går under navnet Crimson Peak.
Guillermo – uden tvivl
Crimson Peak er en typisk Guillermo film og det er tydeligt at mærke at han har haft en masse at sige, for hans dystre og dragende univers er så fantastisk at se på og det er en fryd at komme med ind i hans univers igen. Historien er de store træk fortalt før, men da det er del Toro der er bagmanden, er der naturligvis et twist med undervejs. Crimson Peak er både intens og fængende og samtidig utrolig smuk i den forstand at man næsten kan stoppe filmen hvor som helst og hænge billedet op på væggen som pynt, hvis man da er til den mørke side. Skuespillerne leverer samtidig et virkelig solidt stykke arbejde og man kan mærke at de også lever sig fuldstændigt ind den verden som er skildret. Det gør at Crimson Peak er en virkelig skøn film at se og hvis man er til Guillermos film generelt, vil Crimson Peak være endnu en af perlerne.