Jurassic world blu-ray anmeldelse

 
Jurassic world blu-ray anmeldelse

Jurassic world blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Jurassic world blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 2 time og 4 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1: Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.00:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 30. oktober 2015
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Eventyr
Biograf premiere: 11. juni 2015

Instruktør: Colin Trevorrow
Manuskript: bl.a. Rick Jaffa, Derek Connolly og Colin Trevorrow
Producere: bl.a. Patrick Crowley, Frank Marshall og Thomas Tull
Fotograf: John Schwartzman
Klip: Kevin Stitt
Musik: Michael Giacchino

Skuespiller:
Chris Pratt som Owen
Bryce Dallas Howard som Claire
Ty Simpkins som Gray
Nick Robinson som Zach
Vincent D’Onofrio som Hoskins

Beskrivelse: 
Siden Steven Spielberg tilbage i 1993 kom på banen med det originale koncept om kloning af dinosaur-dna til at udnytte den genoplivede led af fødekæden til en turistattraktion, har dinosaurerne for alvor fået ny og endnu større succes på underholdningsfronten i film og lignende. Vi fik efterfølgende to film i rækken, og nu er der efter 14 år endelig kommet nyt fra den famøse dino-franchise. Jeg har kigget nærmere på, hvorvidt konceptet kan klare en fjerde film.
 
Jurassic world blu-ray anmeldelse 
 
Filmen følger historien 22 år efter hændelserne i den første film, hvor en ny og forbedret forlystelsespark har fået styr på sikkerheden og attraktionselementer – desværre har folk efterhånden vænnet sig til at se dinosaurer blandt menneskene, og turisttallene daler voldsomt. Der skal drastiske midler i brug og derfor får genforskerne et job om at skabe en helt ny og unik dinosaur, som kan lokke turisterne tilbage. Inden længe finder de dog ud af, at man ikke skal lege Gud og den nye altdominerende dinosaur får hurtigt vendt om på succesen i parken.

Jeg var personligt ganske underholdt af denne fjerde film, da den formår at viderebygge historien på en god og solid måde uden at lave samme stunt som f.eks. 3’eren, hvor man egentlig bare gentog nogle af de samme storypoints i nye omgivelser. Her får vi en lækker originalitet ind over konceptet, og tanken om en ny og forbedret park, hvor folk har vænnet sig til dinosauren, er helt i gennem velovervejet og skarp. Man føler ligesom, at filmen har fundet den gyldne mellemvej til at fortsætte franchisen – den dvæler ikke ved tidligere films grundprincipper, men husker alligevel, hvor den kommer fra.

Det eneste minus ved denne franchisefortsættelse er, at konceptet også har vel at køre i frigear på visse punkter. Der opstår en række klicheer, når den ellers dygtige Chris Pratt skal være meget mekanisk og overfladisk i sin statur, hvilket er lidt en skam – han skal spille alt for meget ’helt’, og den menneskelige effekt i de tidligere film har mistet lidt sin gejst i instruktør Colin Trevorrows forsøg på at gøre det mere moderne og ’superhelte-agtigt’. Heldigvis formår Pratt også at løbe lidt om hjørner med sin meget karikerede figur, og det skaber nogle solide, morsomme øjeblikke. Dynamikken mellem ham og Bryce Dallas Howard fungerer til gengæld helt eminent, da man tydeligt kan mærke, at de er præget af en usagt historie fra fortiden. De mest interessante karakterer på den menneskelige front er helt sikkert brødrene spillet af Ty Simpkins og Nick Robinson, som formår at vække inspirationer til etterens brug af barneskuespillere.

Dog skal man huske, at filmen er en lækker popcorns-blockbuster, som spiller på nogle grundprincipper, der ikke stikker voldsomt dybt – og derfor elsker man den. Det vigtigste punkt i underholdningsværdien, bortset fra historiens fine udvikling, er de fede effekter og den nye dinosaur. Man elsker den klassiske realisme i Spielbergs dinosaur-dukker fra etteren, men man bliver også glad for at se dinosaurerne i et velfungerende CGI-univers. Deres bevægelserne og nutidens effekter gør, at konceptet kan se realistisk ud og byde ind med nogle aspekter af den forhistoriske effekt, som 90’erne ikke kunne kommer ind på. De visuelle elementer skaber en djævelsk spændende underholdningsværdi, hvor man virkelig får lov til at se det reelt mest vigtige trækplaster – dinosaurerne og deres indbyrdes kampe. Den nye dinosaurs kamp med den tidligere hersker Tyrannosaurus Rex er en af de fedeste scener, man har set i franchisen!

Samlet set er Jurassic World en ganske fin lille genoplivning af Spielbergs originale koncept, og man føler ikke, at de træder i de samme klicheer eller blot malker konceptet for pengene – filmen byder ind med nogle direkte velfungerende elementer i form af nye dinosaur-tiltag, gode historievinkler og fede effekter. Samlet set en lækker omgang underholdning til de mørke vintertimer!
 
Jurassic world blu-ray anmeldelse
 
Billedmæssigt er filmen helt overlegen og formår at levere nogle storslåede billeder af de jungleagtige parkområder blandet med voldsomme CGI-effekter. Der er virkelig kælet for detaljerne, og selv i de mest voldsomme scenarier, formår dinosaurerne at fremstå realistiske og skarpe i deres klipning. Dog kan man godt af og til mærke, at forskellen på virkelighed og CGI kommer lidt for meget frem i lyset, fordi filmen måske visuelt set forsøger på et lidt for ambitiøst niveau. Dog sætter man stor pris på, hvordan filmen er skruet sammen som en god blanding mellem solid action og skarp eventyrfortælling. Samlet set en ganske fortrinlig billedside.
 
Lyden fungerer upåklageligt hele vejen i gennem og er nok det største trækplaster på filmens tekniske front, da den formår at levere en nøje velbalanceret omgang dybe baslyde og skarpe bearbejdninger af diskanten. Alt fra T-rex-brølet til den voldsomme jagt gennem junglen giver en krystalklar oplevelse af hændelsen og der er ingen former for interferens eller knas på linjen – filmen får en solid dosis stemningsskabende musik af den fantastiske John Williams, og man elsker hans viderearbejde med den klassiske musik blandet med nyere tiltag. Samlet set en perfekt lydside.

Her får man et lille kig på, hvordan man fortsætter franchisen og bonusmaterialet sætter desuden fokus på de formidable effekter i filmen. Derudover er der et par slettede scener og nogle interviews om, hvordan man slipper dinosaurerne fri igen. Samlet set en ganske fin lille omgang bonusguf.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet  november 2015.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser