Cobain: Montage of Heck blu-ray anmeldelse

Cobain: Montage of Heckblu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Dokumentar

Biograf premiere: 23. april 2015.

Instruktør: Brett Morgen
Manuskript: Brett Morgen

Producere: B.la. Sara Bernstein, Julie Frankel & Brett Morgen
Fotograf: Eric Edwards, Jim Whitaker & Nicole Hirsch Whitaker
Klip: Joe Besenkovsky & Brett Morgen
Musik: Nirvana

Kurt Cobain
Dave Grohl
Courtney Love
Krist Novoselic

Beskrivelse: 
Der er visse kunstnere i historien, som har cementeret deres plads som en ikonisk skikkelse for livet, kunsten og døden. Flere af de helt store stjerner på musikfronten har endda fået deres egen ’klub’ kaldet Club27, da de alle har været uhyre berømte, men døde i en alder af blot 27 år. En af de mere prominente skikkelser i samlingen er den talentfulde Kurt Cobain i bandet Nirvana, som havde flere problemer på hjertet, end hvad han kunne få ud af kroppen gennem sang.

 

 

 

Filmen dykker ned i en kaotisk montage af meget intime optagelser, lydfiler, skriblerier og tegninger skabt af Kurt Cobain og hans nærmeste. Man får et kig ind bag rulletæppet og ser Cobain helt tilbage i hans spæde barndom og op til hans selvmord som 27-årig.

Denne dokumentar skiller sig på mange punkter fra andre musikdokumentarer, da den ikke rigtig følger en lineær eller udviklingsmæssig korrekt fortællestil – som navnet antyder ’montage of heck’, er filmen en voldsom montage af alle Cobains mystiske, smukke og fatale følelser, som kørte rundt i hovedet på ham dag ud og dag ind. Man får en start og en slutning, men alt i mellem krydsklipper i mellem vidt forskellige dele af Cobains liv, og det giver et meget troværdigt og intimt billede af ham. Man får ikke den klassiske struktur, som er meget indelukket og forudsigelig, men kommer i stedet med på en rejse gennem hans følelser – den måde instruktøren har formået at ’vække hans følelser til live’ for øjnene af os, sker gennem nogle heftige animationer, som har lavet de skrevne tekster og billeder til levende, bevægende scener.

Jeg har personligt aldrig rigtig hørt andet om Kurt Cobain end hans største hits, hans enorme succes og ikke mindst hans famøse selvmord – derfor var det en utroligt berigende oplevelse at komme helt tæt på både mennesket og fænomenet. Man kommer så tæt ind på kroppen af bandet, at man af og til føler sig lidt utilpas og tænker: Kan det virkelig være rigtigt, at jeg må se dette? Der er absolut ingen censur, og selvom man aldrig direkte ser dem indtage stoffer, så kan man tydeligt mærke, når de er langt ude. Udgivelsen er så at sige nøglen til en brøkdel af Cobains hjerne, da man virkelig får hans inderste tanker og overvejelser leveret i et hektisk univers af had, kærlighed, sorg og vanvid.

Dokumentaren virker til at være på syre hele vejen igennem, da man får disse mærkværdige, men alligevel betagende klipninger, som formår at illustrere fordelene og ulemperne ved at være en stjerne. Man får det fulde billede af, hvordan en hel generation blev forbundet med hans stemme, samtidig med at han tog stærk afstand til, at folk idoliserede ham som noget, han ikke selv mente, han var. Man får den fantastiske rejse fra et par langhårede gutter i garagen med guitarer i favnen til en åben scene med millioner af skrigende fans. Man oplever den tanke, at storhed og genialitet har en pris, og den har Cobain virkelig betalt. Man ser ham som et helt almindeligt menneske i denne dokumentar, som i sin opvækst ikke fik den nødvendige kærlighed af sin familie, og derved fik et forskruet syn på verden og et nærmest uopretteligt kompleks omkring sin egen usikkerhed.

Samlet set er Cobain: Montage of Heck en fantastisk dokumentar, som skiller sig ud fra mængden med en meget avanceret, hjernesmeltende og stimulerende fortællestil. Man får leveret historien gennem personlige følelser fra Cobains eget liv, og følger ham nærmest som en sidemand fra start til slut. Den giver ikke de allermest specifikke detaljer, som en normal dokumentar ville, men giver i stedet et indblik i, hvad der foregik af mærkværdige sager i hovedet på den fantastiske musiker.

 

 

Billedet er som nævnt et overvældende virvar af både rigtige optagelser med bl. a. Super 8-kameraer og stillbilleder og skrift, som er blevet vækket til live i animationer. Det skaber et meget hektisk univers på billedsiden, som både leverer dårlig og god billedkvalitet – den meget grynede effekt på optagelserne fra 80’erne er dog ikke nogen ulempe, men derimod en vigtig faktor for at skabe den tidslige atmosfære og en meget realistisk faktor. Animationerne fungerer også helt eminent, da man virkelig har skullet være skarp på tegnebrættet for at kunne få tegninger og skrift til at fortælle en historie på denne måde. Hele billedsiden er præget af skarpe klippeteknikker, og filmen får så meget ud af alle de forskellige kvaliteter og typer, at det hele hænger sammen i en højere enhed. Samlet set en billedside i topklasse!

 

Lyden følger stort set trop i forhold til billedsiden. Man får også et nøje velkoreograferet lydmix i løbet af handlingen, som formår at bringe skarpt materiale ud fra de ellers ret rustikke optagelser. Lydfilerne fra Cobains egne optagelser bliver bragt til live med et passende stykke underlægningsmusik, som er med til at rekreere situationens følelser. Musikken er Cobain og Nirvanas egne toner, som på den ene eller den anden måde er manipuleret med, så man får det rette følelsesregister på scenen. Dog er der også tid til de rigtige sange, og samlet set er udførslen en lækker partner til den formidable billedside.

 

Her finder man blandt andet et par interviews med instruktøren, som giver sin vinkel på sagen og selve filmen. Ikke det største udvalg, men et lille ekstra kig på Cobain og hans liv.