Seventh Son blu-ray anmeldelse

Seventh Son blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Eventyr

Biograf premiere: 22. januar 2015.

Instruktør: Sergey Bodrov
Manuskript: bl.a. Charles Leavitt, Steven Knight & Matt Greenberg

Producere: B.la. Martin Cohen, Jon Jashni & Thomas Tull
Fotograf: Newton Thomas Sigel
Klip: Jim Page & Paul Rubell
Musik: Marco Beltrami

Jeff Bridges som Master Gregory
Ben Barnes som Tom Ward
Julianne Moore som Mother Malkin
Alicia Vikander som Alice

Beskrivelse: 
Lige siden Harry Potter og Lord of the Rings fik deres enorme succes i filmatiseringerne af fantasy-romaner til det store lærred har utallige andre fantasy-historier forsøgt at komme på banen. Desværre er det ofte nogle historier, som egner sig bedst til det skrevne medie, og det virker også til at være gældende ved Seventh Son.

 

 

 

Master Gregory (Jeff Bridges) er den eneste tilbagelevende medlem af en mystisk heksejæger-elite, og ser sig derfor nødsaget til at uddanne en lærling i faget. Den onde heksedronning Mother Malkin (Julianne Moore) er nemlig vendt tilbage til overfladen for at dominere verden med sine heksehåndlangere. Master Gregory får fat i den unge Tom (Ben Barnes), som langsomt indvikles i det overnaturlige univers og så småt begynder at blive en værdig lærling.

Filmen rummer en lidt for minutiøs og genkendelig eventyrverden, som blot er en kliché på så mange andre fortællinger. Den rummer nogle interessante skabninger på de ondes side, men deres karakter og særpræg fungerer betydeligt bedre på det skrevne medie. Filmen er så spækket af overnaturlige elementer, at man virkelig skal have et skarpt VFX-hold på pletten hele tiden. Det er desværre lidt svingende i løbet af filmen – den leverer nogle solide, realistiske billeder af monstre og drager, men halter meget på nogle af de småtekniske aspekter. Det gør, at filmen nærmest splittes i to, hvor man på den ene side har en lovende eventyrfortælling, og på den anden side har en tåkrummende effektoplevelse, som minder lidt om Ghost Rider 2.

Selve filmen har formået at skrabe en ganske fantastisk rollebesætning på benene – Julianne Moore, Jeff Bridges og ikke mindst den spirende, svenske skønhed Alicia Vikander, som alle burde kunne levere et solidt stykke skuespil. Desværre har instruktøren ikke haft nogen decideret anelse om, hvad han skulle gøre med så store ’kræfter’ – de er blevet placeret i nogle meget ensporede roller, og deres potentiale bliver aldrig frigivet, da de er så bundet af de karikerede, stereotype roller. Den eneste som passer ind i dette lidt for opstillede univers er den unge hovedrolleindehaver Ben Barnes, som tidligere har medvirket i nogle af Narnia-filmene. Han passer godt ind i universet, mens de andre store stjerner falmer i den uheldige manuskriptudførelse.

Selve serien minder lidt om et forlænget afsnit af eventyrserien Legend of the Seeker (2008-10), og det klæder ikke produktionen særligt meget. Man føler lidt, at tingene er blevet trukket i langedrag, og på trods af en bog fyldt med potentiale, bliver udfaldet et letfordøjeligt stykke børneunderholdning. Den har nogle fede kampsekvenser, men grundet den meget uheldige balance på effektfronten er nogle af de vigtigste scener en smule for hektiske – det resulterer i, at man ikke rigtig får den fulde oplevelse, og i stedet bare oplever en pærevælling er forskellige effekter.
Selve grundhistorien rummer nogle ganske solide og værdifulde elementer, men fordelingen i handlingen er ikke helt i top. Filmen fokuserer på den unge hovedpersons oplæring i heksejægerkunsten, men får også flettet en række romantiske undertoner og mytologiske historieperspektiver ind i handlingen. Det er normalt ikke for mange elementer at have i spil på samme tid, men det virker ikke til at fungere helt optimalt i denne film. Mange af de mest interessante aspekter får langt fra nok spilletid, og man føler lidt, at prioriteringsrækkefølgen har været lidt skæv fra starten af.

Samlet set er Seventh Son en forventet middelmådig produktion, som tager eventyrdelen for højtideligt og karakterne bliver alt for stereotype og overfladiske. Effekterne er nogenlunde, men handlingen halter meget i sine udviklingstrin og filmen bliver overordnet set en lidt for lemfældig behandling af en ellers lovende eventyrroman.

 

 

Billedsiden leverer nogle solide landskabsbilleder og en autentisk stemning til selve filmens ridderlige atmosfære. Dog er billedet ofte så skarpt, at de af og til amatøragtige animationskreationer stikker for meget ud. Derfor bliver billedsiden lidt en turbulent fornøjelse – enten elsker man den for nogle skarpe omgivelser og knivskarpe detaljer omkring personerne, eller også hader man den for sin uheldige fremvisning af CGI-effekterne. Samlet set er billedsiden flot og gennemarbejdet på mange punkter, men er fyldt med nogle uheldige huller i strukturen.

 

Lydmæssigt er filmen ganske fremragende, og leverer en solid sammensætning af storslåede baslyde og lækre riddertoner. Der er en fin balance mellem dialog og underlægningsmusik, hvilket får de vigtigste elementer til at spille sammen på en velfungerende måde. Der er en skarp diskant og en velredigeret klipning baseret på den tempoprægede handling, og man får et fin og solid lydmix. Samlet set en ganske positiv lydside.