God’s Pocket blu-ray anmeldelse

God’s Pocket blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Drama

 
Biograf premiere: Ikke vist i de danske biografer.

Instruktør: John Slattery
Manuskript: Peter Dexter, Alex Metcalf & John Slattery

Producere: B.la. Lance Acord, Steve Apicella og Sam Bisbee.
Fotograf: Lance Acord
Klip: Tom McArdle
Musik: Nathan Larson

Skuespiller:
Christina Hendricks som Jeanie Scarpato
Philip Seymour Hoffman som Mickey Scarpato
Caleb Landry Jones som Leon
John Turturro som Arthur Capezio
Richard Jenkins som Richard Shellburn

Beskrivelse: 
Den dygtige skuespiller Philip Seymour Hoffman blev sidste år fundet død af en heroin-overdosis, og på det seneste stykke tid har man haft mulighed for at se nogle af de sidste projekter, han nåede at være med til. Jeg har fået fingrene i God’s Pocket som hører blandt nogle af de absolutte sidste produktioner, vi desværre kommer til at se med den bragende talentfulde herre.

 

 

 

Vi følger livet i den lille flække God’s Pocket, hvor outsideren Mickey Scarpato (Philip Seymour Hoffman) forsøger at få stablet en normal hverdag på benene. Da hans stedsøn bliver dræbt på sin arbejdsplads af en af de andre kollegaer, forsøger de andre at skjule det som en ulykke. Den tragiske hændelse vender op og ned på livet for de involverede, og inden længe tager situationen nogle alt for alvorlige drejninger.

Filmen forsøger at være et underspillet, pessimistisk drama om slumbyers meget ensporerede mentaliteter, men ender med at blive en forvirrende historiefortælling med alt for mange løse ender og et manglende overblik over situationen. Den mørke tilgang til livet og hverdagen er på sin vis en interessant oplevelse, men der er alt for lidt fokus og skarphed på fortællingen – den forsøger som sagt at skildre en hektisk hverdagssituation, men glemmer at fremhæve de ting, vi skal lægge ekstra meget mærke til. I stedet oplever vi en film, med flere småhistorier end man kan tælle på to hænder, og man ved ikke hvilken en, man burde følge mest med i.

Phillip Seymour Hoffman spiller fremragende i denne film, da hans almindelige attitude og hverdagsmandsagtige optræden passer perfekt ind i denne sammenhæng. Det er en af hans sidste roller, før han mistede livet, og selvom filmen er en værre rodebutik, så vil man huske den for hans kølige overblik over situationen. Han virker som den eneste urokkelige faktor i filmen, og formår at hive lidt mening ind i virvaret. Overfor ham finder man Christina Hendricks, som også formår at levere et godt stykke skuespil som den desperate kone med dybe sår på sjælen – hendes interaktioner med den dygtige skuespiller Richard Jenkins er også ganske fremragende, og disse tre overordnede skuespillere får tingene til at køre rundt i sidste ende.

Filmen minder meget om mentaliteten i Ben Afflecks film ’The Town’, hvor byens medborgere fungerer som én enkelt stående kultur, som holder på hemmeligheder og lader ting ske efter egne, selvskrevne regler. Det fungerer også som et solidt udgangspunkt for den dramatiske effekt, men den ridser blot i overfladen af, hvad mulighederne kunne have været. Man kommer slet ikke dybt nok ind under huden på den meget kujonagtige attitude i byens kultur, og i forhold til filmens længde slår handlingen et alt for stort brød op.

Samlet set er God’s Pocket en middelmådig dramafilm, som har nogle få lyspunkter i forhold til skuespillet. Historiens muligheder bliver ikke udnyttet og filmen bliver en lavmælt affære, som blot ridser i overfladen af den dramatiske instans.

 

 

Filmens scenarier er optaget i forskellige kvalitetsformer og er på den måde også med til at definere stemningen i handlingen. Bl.a. er scenerne, hvor hovedpersonen drager ud på de forskellige småjobs i den kriminelle underverden, oplever man nogle meget mørke, grumsede og ikke mindst forstyrrende effekter i billedet. Det giver en mere dramatisk effekt såvel som intens illustrering af begivenhederne på skærmen, og understreger den meget melankolske effekt i processen. Filmen brillerer på billedområdet og formår at give nogle gennemskærende fornemme kvaliteter i omgivelserne og personernes detaljering, men billedsiden får allerflest point for sin overlegne evne til at skabe stemning ud fra få virkemidler. Samlet set en ganske positiv visuel oplevelse.

 

Lyden i filmen er allermest dialogpræget, og lydredigeringen formår at give nogle klare, skarpe og ikke mindst støjfrie samtaler hele filmen i gennem. De barske interaktioner mellem personerne er desuden også helt igennem fantastisk tonebelagte, da der ikke er blevet pålagt nogle urealistiske og overdrevne lydeffekter, men derimod en realistisk opfattelse af, hvordan et slagsmål eller et hektisk skænderi i virkeligheden lyder. Den sagte Underlægningsmusik er med til at overbevise seeren om hovedpersonens tilstand i de givne situationer, og formår at skabe et godt fundament for forståelsen af filmens udstilling af hverdagens meningsløshed. Samlet set et ligeledes ganske positiv lydmix.

 

Slettede scener fra filmen.