Get on up blu-ray anmeldelse

Get on up blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Musik/Biografi/Drama

 
Biograf premiere: 4. december 2014

Instruktør: Tate Taylor
Manuskript: Jez Butterworth, Steven Baigelman & John-Henry Butterworth

Producere: B.la. Peter Afterman, Brian Grazer og Trish Hofmann.
Fotograf: Stephen Goldblatt
Klip: Mchael McCusker
Musik: Thomas Newman.

Skuespiller:
Chadwick Boseman som James Brown
Nelsan Ellis som Bobby Byrd
Dan Aykroyd som Ben Bart
Viola Davis som Susie Brown
Lennie James som Joe Brown

Beskrivelse: 
James Brown bliver ofte kaldet ’The Godfather of soul’, da han med sit funkye beat og ukuelige energi skabte et kæmpe pop-fænomen hele vejen i gennem sin karriere. Som mange andre store musikere har karrieren ikke altid været en dans på roser, og denne nye film opkaldt af en af James Browns største hits, Get On Up, fortæller den sande historie om manden bag fænomenet.

 

 

 

Filmen følger en hektisk rejse ind i hjertet af James Brown (Chadwick Boseman), hvor forskellige episoder i hans barndom beskriver og fortæller om hans valg senere i livet. Klipningen danser rundt i de forskellige tidslige episoder, og langsomt får vi optrevlet hele den både fantastiske såvel som tragiske historie om soul-kongen.

Chadwick Boseman viser sig fra sin bedste side og leverer et fantastisk portræt af James Brown. Han har lært de fænomenale dansetricks, og formår virkelig at genoplive den klassiske skikkelse af funk-musik. Den excentriske type og hans ukuelige gåpåmod kommer virkelig til sin ret i skuespillet og man kommer helt tæt på en af de musikere, som for alvor har cementeret sit navn i historien. Der er funk hele vejen i gennem filmen, og den musikalske instans arbejder fornemt sammen med handlingens udvikling.

Filmen bevarer originalmusikken hele vejen i gennem og det fungerer eminent. Ofte ejer man ikke rettighederne til musikken, og derved er nødsaget til at få skuespillerne til at synge sangene – det har også fungeret eminent i andre film såsom Walk the Line (2005), men i denne film har originalmusikken stadfæstet den funky og soul-lignende stemning hele vejen i gennem. Hvis man kender lidt til musikken, rytmerne og de karismatiske toner, så nyder man filmens måde at skabe en symfoni af velkendte sange sammenstrikket med handlingens turbulente udvikling. Filmen følger ikke en kontinuerlig udvikling, og det giver en fortrinlig uforudsigelighed – det kan også af og til skabe lidt kaos i forståelsen, da man ikke rigtig har en fast historie at forholde sig til.

Det bedste ved filmen er, at den husker storhedstiden uden at dvæle for meget ved de negative sider af historien. Mange musikfilm går ofte alt for meget op i nedturen i musikerens karriere, og glemmer, at der rent faktisk var ret så mange gode øjeblikke i den turbulente karrieresti. Dramaet er ikke helt banebrydende og hjerteskærende som f.eks. Walk the Line eller Crazy Heart, men formår alligevel at dykke ned i følelsernes vold. Historien er tilpas krydret med musik, drama og humor og det er den perfekte cocktail til en film om en af musikbranchens helt store stjerner. Til tider kan filmen godt virke lidt lang med sine 2 timer og 10 minutter, men når man har levet så hektisk liv som James Brown, så kræver det også sin tid.

Samlet set er Get On Up en spændende fortælling om soulkongen James Brown. Historien giver indblik i et liv, vi slet ikke kendte til og musikken får nyt liv i de udødelige klassikere. Skuespillet sidder lige i skabet og klipningen gør produktionen til en underholdende rejse tilbage i tiden.

 

 

Visuelt set er filmen ganske imponerende, da der virkelig er kælet for detaljerne – man kan se alt fra pailletterne på de pangfarvede showbusiness-dragter til de glinsende svedperler på panden af den dansende James Brown. Der er absolut ingen former for forstyrrelser eller sammenklumpede farver på denne visuelle front, og filmen er hele vejen i gennem en fryd for øjet. Klipningen fungerer ganske udmærket i forhold til at opbygge en stemning, og de hektiske skift i farver og stemningsgrundlag giver grobund for en solid fortælling. Samlet set fortjener den visuelle side faktisk topkarakter, da der ikke er noget, man kan pege fingre ad i denne omgang.

 

Lydmæssigt skal en film af denne kaliber side lige i skabet, når man vælger at bruge originallyden til at få lydmixet til at hænge sammen – det gør den heldigvis også. De rytmiske undertoner i James Browns hitsange er mixet sammen med en kontinuerlig underlægningsmusik og booster stemningen løbende. Selve sangene er ganske autentiske og har bevaret det lidt rustikke støjniveau, hvilket bakker op om den tidslige korrekthed. Musikken kommer til sin fulde ret og det klassiske orkester, som dominerer baggrundsmusikken er nærmest aldrig på pause i denne herlige, musikalske film – samlet set sidder lidsiden også lige i skabet og formår at ære den dygtige James Brown.

 

Bonusområdet er overraskende nok fyldt med en masse små ekstraklip, som går i dybden med f.eks. Bosemans forberedelser til rollen som James Brown. Derudover er der masser af slettede scener, små dokumentariske klip fra fortiden og en masse fokus på musikken. Samlet set en positiv overraskelse, da film med knap så meget omtale som denne ofte ikke indeholder mere end de klassiske teasere og trailere til andre film.