As above, so below blu-ray anmeldelse

As above, so below blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Horror

 
Biograf premiere: 23. oktober 2014

Instruktør: John Erick Dowdle
Manuskript: John Erick Dowdle og Dew Dowdle

Producere: B.la. Patrick Aiello, John Bernard og Daniel Chuba
Fotograf: Léo Hinstin
Klip: Elliot Greensberg

Musik: Keefus Ciancia

Skuespiller:
Perdita Weeks som Scarlett
Ben Feldman som George
Edwin Hodge som Benji
Francois Civil som Papillon

Beskrivelse: 
Found Footage-genren er bestemt ikke en mangelvare på markedet, da man førhen fik meget stor succes med at bruge håndholdte kameraer, realistiske gyserhistorier og en skræmmende tilgang til den visuelle fortælling. The Blair Witch Project i 1999 gjorde det for alvor populært, og sidenhen har man set store produktioner såsom Paranormal Activity i 2007 og Cloverfield 2008. Nu er tiden kommet til endnu en fortælling med hjemmevideokameraet og jeg kigger nærmere på filmen, ’As above, so below’.

 

 

 

Vi følger en flok unge eventyrlystne eksperter i gamle artefakter, skatte og mystiske hemmeligheder fra en glemt tid. Den unge forsker/arkæolog Scarlett (Perdita Weeks) følger hendes fars fodspor i sin søgen efter De Vises Sten, som eftersigende skulle befinde sig gemt langt nede under jordens overflade. Pludselig får hun nys om, at stenen befinder sig i katakomberne under Paris. Hvad der i første omgang starter som en simpel jagt efter viden, udvikler sig til en hektisk kamp om overlevelse mod dæmoner – enten virkelige eller dæmoner i sindet.

Filmen formår faktisk - i modsætning til mange andre produktioner i denne genre – at opbygge en ganske udmærket baggrundshistorie, og man bliver grebet af den mystiske ’skattejagt’. Man får lidt en fornemmelse af, at man ser en krydsning af National Treasure og Cloverfield. Handlingen formår faktisk at holde en fin balance mellem skattejagt og gys, og selvom det måske lyder som en meget mærkelig kombination, så formår denne balancegang at holde filmen fra at blive en middelmådig gyserproduktion. Mystikken og gyset holder hinanden i skak, og på visse punkter formår filmen faktisk at skabe en ret intelligent form for uhygge. Den er dog desværre tilbøjelig til at falde i klichefælden alt for mange gange, hvilket er en skam.

Filmen har nemlig fingrene i et lovende koncept, som op til flere gange i løbet af filmen kører helt efter planen – den afbrydes dog af nogle fatale klichefælder, hvor gyset er for forudsigeligt eller hvor karaktererne spiller ufattelig dårligt. Jeg var tæt på at give filmen en halv stjerne mere, men den falder desværre alt for mange gange i klichefælden, på trods af at handlingen og selve den filmiske konstruktion oftest tager de rigtige, nytænkende veje i plottet. Selve brugen af det håndholdte kamera er faktisk ganske konstrueret, selvom man af og til bliver ret træt af de dårlige vinkler fra deres ’pandelampekamera’. Denne film er også skabt af manden, som stod bag Cloverfield, og man kan tydeligt spore en sammenhæng i strukturen og opsætningen – selv en af hovedpersonerne er med i begge film, og det er egentlig lidt en skam, da han er lidt for typisk i sin B-filmstatus.

De udnytter found-footage-genren til at skabe uhygge, men går ikke all-in på konceptet i løbet af handlingen. Jeg skal ikke afsløre for meget, men den forsøger at give et anderledes billede af genretypen, men mister dog lidt grebet om realiteterne. Uhyggen i selve filmen leveres på mange forskellige måder, og der er faktisk ganske gode elementer i spil – filmen byder måske ind for lidt for mange elementer på én gang, men det giver mulighed for at afprøve lidt forskelligt. Settingen giver en skræmmende klaustrofobisk fornemmelse og på den måde ligger der en grundlæggende uhygge fast i løbet af hele handlingen. Gyset er af og til skarp og nytænkende – f.eks. manifestationen af deres psykiske traumer – men formår også at bruge for mange af de alt for slidt elementer – såsom det klassiske forfølgelsesscenarie eller panorering med forudsigelig overraskelse.

Samlet set er As above, so below en middelmådig gyser, som dog formår at bringe nogle fantastisk uhyggelige elementer I spil. Handlingen er nytænkende men bundet af klicheer, og generelt er filmen en gyserflick, hvor man lige kan lægge hjernen på hylden, inden man smider sig i sofaen.

 

 

Visuelt er filmen meget præget af håndholdte kameraer og deres manglende kvalitet, men det fungerer egentlig ganske godt. Man får den nødvendige uhygge gennem den visuelle side og de realistiske tilgange til situationerne – optagelserne fra kameraerne i pandelamperne er dog ganske irriterende, men det sker heldigvis ikke så tit. Den rystende effekt og de meget hektiske klipninger gør filmen ganske uhyggelig alene på den visuelle side, og samlet set er billedsiden med til at booste underholdningsværdien op på et højere niveau.

 

Lyden er også med til at gøre det hele til en mere skræmmende oplevelse, da meget af filmen foregår i langsomme bevægelser og små lyde i baggrunden. Man forventer hele tiden noget uhyggeligt, og med en optrappende baggrundsstøj formår lyden at forstærke oplevelsen. Med nogle snedige redigeringer i de forskellige lydsekvenser oplever man mange forskellige lydmulighederne i grotten, og generelt er lyden bare ret fænomenal i forhold til billedsidens rustikke udseende.