Cold in July blu-ray anmeldelse

Cold in July blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Action / krimi

 
Biograf premiere: Ikke vist i Danmark

Instruktør: Jim Mickle
Manuskript: Nick Damici, Joe R. Lansdale og Jim Mickle

Producere: B.la. Jean-Baptiste Babin, Rene Bastian og Manuel Chiche
Fotograf: Ryan Samul
Klip: John Paul Horstmann og Jim Mickle

Musik: Jeff Grace

Skuespiller:
Michael C. Hall som Richard Dane
Don Johnson som Jim Bob
Wyatt Russell som Freddy
Sam Shepard som Russel

Beskrivelse: 
Skuespillere som har medvirket i serieproduktioner har af og til svært ved at bryde i gennem på det store lærred, da man har vænnet sig til dem som en bestemt karakter eller i et bestemt univers. Sådan har det længe været med Michael C. Hall, som er indehaver af hovedrollen i hitserien Dexter - nu er han dog så småt ved at finde en fin balance i filmens verden, og det ses tydeligt i Cold in July.

 

 

Filmen følger den almindelige familiefar Richard Dane (Michael C. Hall), som udsættes for et hjemmerøveri og langsomt bliver viklet ind i et mystisk plot med hævn, løgne og magtspil. Sammen med de to enspændere Jim Bob(Don Johnson) og Russel (Sam Shepard) drager han ud på en farlig og identitetsøgende mission for at finde svaret på hele denne hektiske situation, som har rystet hans ellers tilforladelige hverdag.

Det som allerførst springer i øjnene, er den utroligt flotte visuelle side, som vækker herlige associationer til Nicholas Winding Refns fantastiske film ’Drive’. Den er mørk i scenografien og formår at skabe et fantastisk univers udenfor vores normale rammer og normer gennem den hårfine balance med lys og skygge. Filmen bades i meget kunstige farver og sammen med den meget dystre underlægningsmusik formår filmen at fortælle en masse småhistorier og stemningsassociationer uden dialog. Der bliver nemlig ikke ytret vanvittigt mange replikker i løbet af filmen, og det faktisk ganske herligt. På den måde kan man forholde sig til filmen, som man vil og lade sig ’forføre’ af den overraskende sublime konstruktion på den visuelle front.

Filmen er nemlig både alting og ingenting - den kaster bevidst en masse bolde op i luften, hvorefter det er op til tilskueren at gribe så mange som muligt. Man kan forholde sig til filmen som en simpelt actionfilm med et hævnplot, eller også kan man dykke dybere og nærstudere de små historier og forviklinger, som ligger gemt under personernes hårde attituder. Filmen er derved meget minimalistisk og man kan således forholde sig til den på sin helt egen måde. Handlingen bruger bevidst ikke tid på at understrege alle de små historier, da man må erkende, at et liv af turbulente oplevelser ikke kan vises i løbet af én film. Derfor vælger filmen at gribe fat i nogle vigtige nøgleelementer, hvor tilskueren gennem det intelligente handlingsforløb selv kan plotte de manglende huller ud med enten gennemskuende detaljer eller frivillige tilføjelser.

Skuespillet er helt eminent fra alle parter – Michael C. Hall har formået at overføre sin underspillede, kølige og klamme attitude fra Dexter-karakteren til denne film, og han formår at give et realistisk billede af en amerikansk redneck på dybt vand. Dog kan man ikke lade være med at fokusere mest på Don Johnson, som er den helt eminente arketype på en amerikansk mandsperson med cowboyhat, sydstatsdialekt og en masse tør humor. Man skal heller ikke glemme Sam Shepard, som på trods af sin meget underspillede karakter formår at understrege den indre krig, han bakser med hele filmen i gennem.

Samlet set er Cold in July en heftig krimifilm, som bestemt ikke er for den sarte tilskuer. Der sker ikke lige så meget som i en normal thriller, men denne film formår at nedkoge konceptet til de mest vigtige elementer og resten kan man fantasere sig til i løbet af udviklingen – den er skarp, visuelt imponerende og ganske mørk i sin struktur, hvilket i sidste ende resulterer i en skjult perle forklædt i et lettere B-films-udseende.

 

 

Den visuelle del er den mest positive ting på udgivelsen, da man virkelig får skabt en fantastisk atmosfære gennem de meget solide kontraster. Kvaliteten er knivskarp og konceptet kommer til at få et meget mystisk og nærmest skræmmende udseende. Dette er soleklart eksempel på, hvordan filmen ikke behøver vanvittig meget dialog for at fortælle en historie – billederne, hvis de er skruet godt sammen, kan fortælle størstedelen af historien og derved opnå en lækker, underspillet og minimalistisk opstilling. Samlet set en billedside i topklasse!

 

Lydsporet er overraskende klart og uden nogen former for forstyrrelser på linjen, hvilket lægger sig tæt op ad billedsiden. Underlægningsmusikken bakker op om handlingens stemning og giver en mere interessant oplevelse af de ting, som foregår på billedsiden. Underlægningsmusikken bidrager til filmens mørke udseende, og gør elementerne i filmen til mere intelligente, og dystre sekvenser. Samlet set er lydsiden nærmest fejlfri og leverer et fantastisk godt supplement til den benhårde billedside.