Sex tape blu-ray anmeldelse

 
Sex tape blu-ray anmeldelse

Sex tape blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Sex tape blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time & 34 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Fransk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 13. februar 2015
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1

Genre: Komedie
 
Biograf premiere: 21. august 2014.

Instruktør: Jake Kasdan
Manuskript: Nicholas Stoller, Jason Segel og Kate Angelo
Producere: B.la. Todd Black, Jake Kasdan og Melvin Mar
Fotograf: Tim Suhrstedt
Klip: Steve Edwards og Tara Timpone
Musik: Michael Andrews

Skuespiller:
Cameron Diaz som Annie
Jason Segel som Jay
Rob Corddry som Robby
Ellie Kemper som Tess
Rob Lowe som Hank

Beskrivelse: 
Jason Segel har haft stor succes på seriemarkedet med sin medvirken i How i Met Your Mother, samt nogle andre sjove filmproduktioner såsom Forgetting Sarah Marshall og Knocked Up. Nu prøver han kræfter med den smukke Cameron Diaz, som for tiden desværre ikke har haft den helt store succes på skuespilfronten. Sammen med den lokkende titel forsøger de begge at skabe en komediefilm i den lumre ende, men i sidste ende spiller det hele ikke helt sammen.
 
Sex tape blu-ray anmeldelse
 
Vi følger parret Annie (Cameron Diaz) og Jay (Jason Segel), som efter flere måneders nyforelskelse ikke længere oplever den samme kærlighed længere – de dyrker heller ikke så meget sex mere, så nu må der andre boller på suppen. De beslutter sig for at pifte forholdet op ved at lave en sex-video, og det fungerer efter hensigten – lige indtil Jay kommer til at uploade videoen på nettet. Derefter går den vilde jagt efter at få filerne tilbage!

På papiret virkede filmen til at have nogle skarpe tematikker i spil, men ved synet af selve filmen falder tingene helt til jorden. Man havde håbet på, at Jason Segels særegnede humor overfor Camerons Diaz’ sexede skuespil ville skabe gnister på humorfronten, men de formår slet ikke at komme op i gear. Der er en god dynamik mellem Segel og Diaz, men de er alt for forskellige ting at man kan forestille sig et realistisk scenarie, hvor tingene i filmen kunne ske i virkeligheden.

Selve konceptet spiller på mange sjove aspekter i parforholdets op- og nedture, men bevæger sig lidt for rundhåndet af sted i gennem handlingen, hvilket får nogle af aspekterne til at blive glemt i processen. Jagten på det famøse ’sex tape’ virker interessant fra starten af, hvor man virkelig får fornemmelsen af panik spredt ud til tilskueren, men halvvejs inde i filmen bevæger plottet sig mod en alt for urealistisk vinkel. Filmen fortjener dog nærmest en ekstra stjerne alene baseret på den halvafklædte Cameron Diaz, som på alle måder formår at bevise, at hun stadigvæk er en steg.

Filmen har uheldige associationer til Cameron Diaz’ tidligere medvirken i filmen Bad Teacher, og da det er samme instruktør på begge disse film, kan man godt mærke, at niveauet ligger meget ens. Bad Teacher var en forfærdelig film, og Sex Tape har på trods af lidt flere sjove elementer desværre samme, amatøragtige struktur. Humoren i løbet af filmen er utrolig banal og kommer slet ikke på banen med nogle velfungerende jokes overhovedet – der er nogle få øjeblikke, hvor man kan presse et smil henover læberne, men desværre krummer man mere tæer i de fleste scener. Selve kvaliteten af humoren er alt, alt for plat og selve filmen er meget sketch-præget og langt fra sammenhængende nok til at hænge ordentligt sammen. På trods af at man godt se det sjove i Jason Segels skuespil, så er intelligensniveauet og skarpheden uhyre ringe.

Samlet set er Sex Tape en stor skuffelse, da man havde forventet mere af skuespillerne og det relativt sjove koncept på papir. Handlingen er åndssvag, humoren er tåkrummende og hele den manglende sammenhæng i produktionen gør Sex Tape en komediefilm, som desværre slet ikke formår at levere de nødvendige grin overhovedet.
 
Sex tape blu-ray anmeldelse
 
Selve billedsiden byder ikke ind med en overvældende nytænkende eller banebrydende opbygning, men formår at passe ideelt til filmens meget lavmælte og almindelige handlingsmønster. Filmen er meget karakterpræget, og det bliver yderst velfungerende gennem den visuelle del - ansigterne og mimikken kommer virkelig til sin fulde ret og man kan se hver eneste detalje på skuespillerne. Det er dog ikke nok til at redde filmens egentlige vurdering, men man kan i det mindste sige, at filmen er en fryd for øjet. Der er næsten ingen grumsede optagelser eller sammenklumpede misfarvninger i filmen, og hvis bare produktionsholdet havde brugt ligeså meget tid på handlingen som på billedsiden, ville filmen have set noget anderledes ud.
 
Lyden er heller ikke værst på denne udgivelse. Den bliver præsenteret i et DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor, som giver gode muligheder for at supplere filmens stabile billedredigering. Dialogerne er et af de mest brugte elementer i filmen, og der er heller ikke noget at klage over dér – måske bortset fra for meget af dem og ikke mindst kaliberen af de hjernedøde samtaler! Der er ingen forstyrrelser på stemmeføringen, og man lægger ekstra meget mærke til detaljerne hele vejen rundt. Musikken er med til at skabe den rette stemning og atmosfære, og hjælper desuden seeren med at glide let og elegant over de lidt for skabede øjeblikke i filmen. Samlet set en ret positiv lydside.
 
Her finder man blot nogle slettede scener og sjove fraklip – ganske underholdende, men ikke særligt spændende.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet marts 2015.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser