Boyhood blu-ray anmeldelse

Boyhood blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Drama

 
Biograf premiere: 4. september 2014.

Instruktør: Richard Linklater
Manuskript: Richard Linklater

Producere: B.la. Sandra Adair, Richard Linklater og Kirsten McMurray
Fotograf: Lee Daniel og Shane F. Kelly
Klip: Sandre Adair

Musik: B.la. Timothy Borgas, Sam Butler og Rodrigo Campos

Skuespiller:
Ellar Coltrane som Mason
Patricia Arquette som Mom
Lorelei Linklater som Samantha
Ethan Hawke som Dad

Beskrivelse: 
Instruktøren Richard Linklater har endelig fået muligheden for at vise den film, som han har optaget over hele 12 år. Han har altid haft en stor forkærlighed til persongalleriet og deres indbyrdes interaktioner, og det har man tydeligt set i hans Before-trilogi i gennem tiden. Jeg har fået fingrene i hans nye milepæl i filmhistorien, og spørgsmålet er så, hvorvidt den lever op til de enorme forventninger.

 

 

Filmen byder på et nostalgisk tilbageblik på ikke blot barndommen, men også tiden hvori filmen er optaget. Som mandlig tilskuer får man en dejlig varm fornemmelse i kroppen over de nostalgiske elementer i barndommen, som vi alle kan nikke genkendende til – vennerne, første møde med det modsatte køn, den turbulente identitetsdannelse og ikke mindst en røvirriterende søster!

Selvom filmen af mange er blevet betragtet som et mesterværk, så synes jeg, at den gaber over for stor en mundfuld. Den rummer en mesterlig fortælling i den 12-årige optagelsesproces, men filmen forsøger at pakke alt for mange komplikationer ind i én drengs opvækst – det skaber selvfølgelig et godt filmgrundlag for en spændende handling, men man må godt nok erkende, at Mason-skikkelsen alligevel hører til de meget uheldige skæbner. Det mister simpelthen sin virkelighedssans, når filmen vil fortælle en historie om én drengs opvækst, og i denne fortælling får presset 2-3 skilsmisser, utallige flytninger og voldelige familiemedlemmer ind i ét og samme univers.

Det er en utrolig fed effekt at se en skuespiller udvikle sig gennem 12 år og det giver virkelig en lækker autentisk instans til hele konceptet. Det er tydeligt at se, at Linklater forsøger at genskabe den samme tematik fra Before Sunrise, hvor man fokuserer på to personers samtale i et langt one-take – men skuespilniveauet er bare ikke højt nok til, at man kan blive helt ligeså grebet af atmosfæren. Man kunne godt bruge lidt mere fokus på den spæde ungdom fremfor en nutid, vi allerede kender meget til.

På skuespilfronten finder man et lækkert skuespil af Patricia Arquette, som formår at give et utroligt realistisk billede af en moderskikkelse, som forsøger at balancere sit eget hektiske kærlighedsliv sammen med ’jobbet’ som enlig mor til to børn. Ethan Hawke leverer også en god præstation, men han har alligevel vist sig fra sine bedre sider i Before-trilogien. Mason(Ellar Coltrane) er til at starte med ikke en ret god skuespiller, men det gør det egentlig mere troværdigt – han giver det perfekte billede af en stum, forvirret teenagedreng, som har svært ved at finde sin plads i livet. Jo længere han bevæger sig op i alderen, jo bedre bliver han og det giver en god effekt på hele udviklingen – både karakteren og filmen udvikler sig kontinuerligt, og det er rigtig interessant at se.

Det skaber også en uforudsigelig plotudvikling, som er den mest interessante vinkel på filmen, da man hele tiden er uvidende omkring, hvornår historien springer videre frem i den unge Masons liv. Filmen udforsker de mange valg i en ung mands liv, og man får et intelligent billede af ungdommens forvirring, teenagehormoner og nysgerrighed. Filmen lader billederne og figurernes forandringer fortælle historien i stedet for at udpensle det med dialog og unødvendige aspekter.

Samlet set er Boyhood en milepæl i filmhistorien, da den formår at bygge historien op over hele 12 år. Men efter min mening er den ikke årets bedste film, og kommer ikke rigtig på banen med noget banebrydende udover denne tidslige effekt. Jeg vil dog alligevel anbefale den, da den er anderledes, nytænkende og leverer en visuelt forandring på handlingen, som man aldrig har set før.

 

 

Visuelt set er filmen også ganske imponerende, da den virkelig har skruet op for skarpheden af personerne og omgivelserne. Kvalitetsmæssigt ligger billedsiden helt i top, da den formår at have samme visuelle tilgang til historien, selvom filmen er blevet optaget over 12 år. Man får nogle helt fantastiske vinkler på filmen, og kvaliteten i detaljerne gør hele filmen meget mere jordnær og nemmere at relatere til. Hele denne poetiske tilgang til livet og barndommen bliver bakket op af bløde og flygtige image. . Med stærke farver og kontraster bliver op- og nedturene skildrer eminent, da man betages af de skiftende stemningsbilleder. Samlet set en billedside i topkarakter.

 

Filmen er meget dialogpræget og det bliver der også fokuseret på i sammenhæng med en meget overdådig og velfungerende musik. Filmen bliver en blanding af velkomponeret baggrundmusik og nostalgiske sange fra den tid i processen, hvor scenerne blev optaget. På den måde bliver lydsiden nærmest et af de vigtigste elementer på den tekniske front, da man virkelig får den autentiske fornemmelse leveret gennem denne snedige krydsklipning mellem følelsesladede toner og tidslige musikproduktioner. Der er absolut ingen støj eller interferens på linjen, og man får en unik lydoplevelse hele vejen igennem – absolut årets mest sikre lydspor.