Let´s Be Cops blu-ray anmeldelse

 
Let´s Be Cops blu-ray anmeldelse

Let´s Be Cops blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller

Let´s Be Cops blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 40 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk.
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 5. februar 2015
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 1  = Blu-ray.

Genre: Komedie
Biograf premiere:2. oktober 2014

Instruktør: Luke Greenfield
Manuskript: Luke Greenfield, Nicholas Thomas
Producere: bl.a. Luke Greenfield, Simon Kinberg, Jeremiah Samuels
Fotograf: Daryn Okada
Klip: Bill Pankow, Jonathan Schwartz
Musik: Christophe Beck, Jake Monaco
 
Skuespiller:
Jake Johnson som Ryan
Damon Wayans Jr. som Justin
Rob Riggle som Segars
Nina Dobrev som Josie
James D'Arcy som Mossi

Beskrivelse: 
To venner, Ryan og Justin, klæder sig ud som politibetjente til en kostumefest på deres gamle skole. På vej hjem fra festen tror folk på gaden, at de er rigtige politifolk. Ryan begynder at konfiskere stoffer fra gadebanderne, og pludselig får de to venner opmærksomhed fra de søde piger på gaden og ræser gennem gaderne i en nyfunden eufori. Men da disse nyudråbte "helte" bliver viklet ind i det virkelige liv med et spind af koldblodige gangstere, sættes deres falske identitet på prøve. Dette er den ultimative politi-film, bortset fra én ting: de to venner er ikke politibetjente.
 
Let´s Be Cops blu-ray anmeldelse
 
Kan du nikke genkendende til denne situation: Du vågner op som 30-årig og føler at du ikke rigtig har opnået noget med dit liv, selvom dine intentioner om et indholdsrigt liv var øverst på din dagsorden. Frustrationen lammer dig et øjeblik, hvorefter du beslutter dig for at gøre noget ved det. Stop og tæl til ti. Lad nu være med at kaste dig blindt ud i de samme tossede ting, som vennerne Ryan og Justin i Let´s Be Cops.

De to venner bor sammen i en lejlighed i Los Angeles, hvor de lever et ret utilfredsstillende liv, som ingen af dem rigtig magter at ændre. En invitation til en fest for gamle elever på deres tidligere skole, ændrer imidlertidig deres opfattelse af det stadie, som deres liv er sat på pause i. På vej hjem fra festen opdager de, at folks opfattelse af dem ændres på grund af deres udklædning. Ansporet af den positive opmærksomhed, går Ryan skridtet videre og påtager sig rollen som samfundets beskytter. Det er startskuddet for en rablende gal og morsom politikomedie.

Let´s Be Cops er instrueret, skrevet, produceret af Luke Greenfield, som tilmed har en mindre birolle i filmen. Han har tidligere lavet The Animal og The Girl Next Door, og en håndfuld andre film og tv-film. Denne gang har han kastet sig ud i en buddy-film med de to udmærkede stand-up-komikere Jake Johnson og Damon Wayans Jr. som spiller bofællerne Ryan og Justin. Jake Johnson og Damon Wayans Jr. er kendt for deres samarbejde i komedie-serien New Girl. De to komikere virker som om at de har en rigtig god kemi imellem sig og deres dialog i filmen kommer aldrig til at virke påtaget eller fjollet. Tværtimod fungerer den rigtig godt og man kan forestille sig, at de to herrer har improviseret nogle af deres dialoger undervejs.

Filmen er fyldt med morsomme situationer, som ikke virker overspillet eller direkte pinlige. Midt i al morskaben er der også plads til nogle øjeblikke, hvor hovedrollekaraktererne endelig tager ansvar, både med hensyn til deres eget liv, men også overfor de konsekvenser, som deres helteoptræden har påført lokalsamfundet. Vennernes politioptræden er naturligvis overdrevet en del, men det tilgiver jeg gerne, da det er en del af filmens præmis. De to hovedrolleindehavere virker meget overbevisende i deres roller og man får følelsen af, at de er gået all in, for at lave en god komedie.

Jeg synes, at det er lykkedes Luke Greenfield at lave en ret sjov film, som udover de mange morsomme scener også har lidt alvor på hjertet, idet Ryan og Justin undervejs udvikler sig og får lidt mere hår på brystet. Alvoren ødelægger heldigvis ikke filmen, snarere tværtimod. Det giver filmen en god balance, som holder morsomhederne nede på et niveau, hvor det forbliver sjovt, og ikke ender med at blive dumt. Filmens historie er ikke særlig kompliceret og man er aldrig i tvivl om, hvor handlingen er på vej hen. Det er ikke en film, hvor man skal tænke over de ting der sker på skærmen, man skal bare lade lattermusklen få frit løb i stedet for.

Jeg grinede flere gange undervejs og følte mig godt underholdt af de to spasmagere, som jeg allerede kendte fra tidligere film og tv-serier. Let´s Be Cops leverer varen i en opløftet stemning, hvor man ikke kan lade være med at holde af de to ungkarle. Frem med popcornene, fødderne op i sofaen og inviter vennerne over til et godt grin. En sjov detalje som ligger til grund for filmens tilblivelse, er at Luke Greenfield fik ideen til filmen, da en ven lånte ham en komplet politiuniform, fordi han selv skulle til en kostumefest.
 
Let´s Be Cops blu-ray anmeldelse

Billedet er i det meste af filmen knivskarpt og fremstår med friske farver, som er holdt i varme toner. Der er nogle få aftenscener, hvor billedet bliver en smule utydeligt, men det er ikke noget, der skæmmer filmen som helhed. Let´s Be Cops er filmet i 16:9 1080p format i en aspekt ratio på 1.85.1.

Lydsporet er et engelsk DTS-HD Master Audio 5.1. Der er en god gengivelse af dialog, som er klar og tydelig, selv i de mest travle scener. Musikken på lydsporet er mikset så den ikke overdøver dialogen, og stadig giver en fed stemning i filmen. Centerhøjttaler og subwoofer får lov til at arbejde en del undervejs, og det giver et godt lydbillede, når de to kammerater hænger ud på natklubber og flere gange udsættes for skyderier.
 
- Deleted and Alternate scenes
- Let´s Be Cops camera test
- Real Funny
- Brothers in Blue
- Audio Commentary by Luke Greenfield
- Audio Commentary by Nicholas Thomas
- Gallery
- Theatrical Trailer

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet februar 2015.  

Tilbage til Blu-ray anmeldelser