The Two Faces of January blu-ray anmeldelse

 
The Two Faces of January blu-ray anmeldelse

The Two Faces of January blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller

The Two Faces of January blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time & 36 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Spansk
Aspect Ration: 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 31. januar 2015
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1

Genre: Thriller
 
Instruktør: Hossein Amini
Manuskript: Hossein Amini, Patricia Highsmith
Fotograf: Marcel Zyskind
Klip: Nicolas Chaudeurge, Jon Harris
Musik: Alberto Iglesias

Skuespiller:
Oscar Isaac som Rydal
Kirsten Dunst som Colette MacFarland
Viggo Mortensen som Chester MacFarland
David Warshofsky som Paul Vittorio
Daisy Bevan som Lauren

Beskrivelse: 
I 1962 er et amerikansk par, Chester MacFarland (Viggo Mortensen) og hans kone Colette (Kirsten Dunst), på rundrejse i Grækenland og besøger Akropolis i Athen.
Der møder de Rydal (Oscar Saac), som arbejder som turguide, men samtidig franarrer turisterne for byttepenge på vekselhandler. MacFarland-parret inviterer Rydal til middag, og da han er fascineret af parrets rigdom og Colettes skønhed, accepterer han invitationen. Mens Rydal besøger dem på hotellet, presser Chester ham til at hjælpe med at flytte en bevidstløs person.
Rydal hjælper, men vikles gradvist ind i de efterfølgende begivenheder. Han bliver også vildt forelsket i Colette og er i fare for at provokere Chesters raseri.
 
The Two Faces of January blu-ray anmeldelse
 
Vi befinder os i tressernes Grækenland, hvor turister valfarter til Athen for at se Parthenon på Akropolis. Det er her i oldtidens smukke gamle tempelruiner, at filmen tager sit udgangspunkt. Hossein Amini har i sin debutfilm, som instruktør, gjort god brug af Athens gamle kvarterer, og han får byens naturlige kulisser til at fremstå, som om vi netop er trådt ud af en tidsmaskine og ud i Athen anno 1962. Valget af de gamle bydele i Athen, Kreta og senere i Istanbul giver filmen en charmerende og troværdig baggrund.

I ”The Two Faces of January” fokuseres der på trekantsdramaet mellem ægteparret MacFarland og den unge amerikanske guide Rydal. Det velhavende amerikansk ægtepar MacFarland, er på en tilsyneladende normal rundrejse i Europa, da de ankommer til Athens Akropolis og tilfældigt møder den unge guide græsktalende amerikanske guide Rydal på en gadecafe for foden af Akropolis. Rydal føler sig tiltrukket af den mystiske Chester MacFarland og hans smukke unge kone. De tre hovedpersoner gemmer imidlertidig alle på hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys.

Samarbejdet mellem Viggo Mortensen, Kirsten Dunst og Oscar Saac fungerer rigtig godt og man fornemmer, at der er en god kemi imellem de tre dygtige skuespillere. De får på hver sin måde spillet deres roller så overbevisende, at man får sympati med dem, selvom at deres handlinger ikke indbyder til det. Stemningen bliver hurtigt presset da Chester og Colette er nødt til at forlade Athen og dermed ændrer karakterernes opførsel sig betragteligt. Vi får lov til at opleve hvordan desperation og panik forandrer deres opførsel og forhold til hinanden undervejs på deres rejse igennem det græske landskab. Rydals slet skjulte begejstring for Chesters unge kone Colette, skaber konstant spændinger imellem de tre, som er blevet afhængige af hinanden, for at slippe ud af de problemer, som deres hemmeligheder har presset dem ud i.

Filmens historie folder sig gradvis ud, efterhånden som trekløveret bevæger sig fra det ene problem til det andet og langsomt får man mere at vide om de hemmeligheder, som de hver især slæber rundt på. Handlingen bliver mere intens, efterhånden som problemerne hober sig op og snart begynder paranoia og forfølgelsesvanvid at påvirke dem alle tre. Et uheld øger presset endnu mere og pludselig er man i tvivl om, hvem af de to svindlere, der fupper den anden. Er det Chester eller Rydal?

Der er ikke ret meget hæsblæsende action i filmen og men det behøver historien heldigvis heller ikke. Det er i stedet de menneskelige handlinger mellem de tre hovedpersoner, som skaber dramaet. Chesters sygelige jalousi skaber fatale spændinger, som skræmmer Colette så meget, at hun forandre sig følelsesmæssigt og mentalt, mens de prøver at undgå konsekvenserne af Chesters svindelnumre. Rydal bliver for alvor presset efterhånden som det går op for ham, hvor store problemer Chester er i. Jeg synes, at det er lykkedes Hossein Amini, at lave en god thriller, hvor karaktererne bliver presset til det yderste og konsekvenserne af deres handlinger virker uoverskuelige.

Det var rart at se en film, hvor tidens kommunikationsmidler gjorde det muligt for svindlerne at foretage den rejse, som de kom ud på i filmen. Landskabet, bybilledet gav filmen den helt rigtige stemning. Jeg blev ført tilbage til 1962 og kom først tilbage til nuet, da rulleteksterne begyndte. Jeg var generelt godt underholdt og synes godt om historien. Filmens varighed var også helt fin med kun 96 minutter. Der skete noget hele tiden og filmen blev aldrig langtrukken eller kedelig.
 
The Two Faces of January blu-ray anmeldelse
 
1080p HD, 16:9 format. Farvetonerne i filmen er varme og tidstypiske med en del pastelfarver. Detaljegraden er skarp og specielt scenerne med ruinerne, landskabet og de gamle bydele i Athen og på Kreta, er flot filmet. Der er en del mørke scener fra bymiljøet og det lille hotel på Kreta, som klarer sig godt i forhold til detaljerne. Der er et par enkelte nattescener på hotelværelset på Kreta, som er en lille smule utydelige, men ellers detaljerne fine.
 
Lydsporet er et engelsk DTS-HD Master Audio 5.1. Filmens dialog er klar og tydelig fra start til slut. Ligesom den visuelle præsentation af det græske og tyrkiske miljø er godt lavet, så følger lyden trop og får en til at føle sig tilstede i filmens historie. Lyden er godt afstemt til filmens handling og er absolut i top.
 
- Deleted Scenes
- Shooting The Odyssey
- Twist on the Classic Thriller
- Bloopers

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet februar 2015.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser