Tyrant sæson 1 dvd anmeldelse

Tyrant sæson 1 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller

 

Adam Rayner som Barry Al-Fayeed
Jennifer Finnigan som Molly Al-Fayeed
Ashraf Barhom som Jamal Al-Fayeed
Fares Fares som Fauzi Nadal
Moran Atias som Leila Al-Fayeed

Beskrivelse: 
I dette intense drama, oplever vi det turbulente mellemøsten som aldrig før i tv-historien. Bassam "Barry" Al-Fayeed (Adam Rayner) vender tilbage til sit hjemland efter 20 års frivilligt eksil i USA, da hans mor inviterer ham og hans familie til at deltage i nevøens bryllupsfest. Under de festlige dage på præsidentpaladset, bliver livet vendt op og ned for Barry og hans amerikanske familie, da Barrys bror, Jamal (Ashraf Barhom), kommer til magten i det lille arabiske land. Da en politisk krise er ved at kulminere, er Barry splittet mellem magtlyst og sympati for sit lands frihedskæmpere. Skal han endnu en gang vende ryggen til sit fødeland?

 

 

Gideon Raff her endnu en gang fundet inspiration i regionen omkring sit hjemland, Israel. Først skrev og instruerede han tv-serien ”Hatufim”, som senere blev omskrevet og amerikaniseret til Homeland tv-serien. Nu bruger han inspiration fra nogle af mellemøstens diktaturlignende stater, til sin nye serie Tyrant. Gideon Raff har skabt et land i mellemøst-regionen, hvor præsidenten fremstår som en iskold og usympatisk diktator, der slår hårdt ned på enhver folkelig modstand. Der er stor ulighed mellem rig og fattig, og det får urolighederne til at ulme i de folkelige samfundslag.

Vi har set og hørt meget om diverse menneskeundertrykkende stater i mellemøsten igennem de senere år. Vi har også set en del af dem falde til folket, når de langt om længe fik nok af diktatorens urimelige behandling. Denne tv-serie afspejler tilsvarende detaljer fra disse regimers overlevelseskamp, uden at der peges på nogen specifikke lande. Gideon Raff har valgt, at vise os et land, som er på nippet af en borgerkrig. Vi har præsidenten og hans familie som landets enevældige leder på den ene side og en hastigt voksende folkelig modstandsbevægelse på den anden side. Mange af konfliktens elementer, kender vi fra lignende episoder rundt omkring i det virkelige mellemøsten.

Gideon Raff viser Barry, som en lidt naiv bror, der går diplomatiets vej og prøver at forhandle sig til en holdbar løsning mellem stat og oprører, for at undgå borgerkrig. Det er troværdigt nok at Barry kommer hjem, og at familien tager godt imod ham efter hans lange fravær. Det virker også meget troværdigt, når man oplever Barrys modvilje om at blive i landet i længere tid. Et land, som han stak af fra som teenager, på grund af moralske skrupler overfor faderens brutale styre. Historien vakler en smule i troværdigheden, da Barry begynder at involverer sig i hjemlandets krise. Han går fra at være børnelæge hjemme i Pasadena, til at være en meget aktiv rolle i at forandre sit hjemland.

Der er en intens spænding imellem Barry og hans storebror Jamal, som hele tiden ser ud til at kunne eksploderer op i ansigtet på dem begge. Jamal virker fuldstændig uberegnelig og man er slet ikke i tvivl om, at manden er i stand til at få hele krudttønden til at gå af i et enormt brag, og dermed kaste landet ud i en altødelæggende borgerkrig. Det interessante ved serien er alle de intriger, som foregår i præsidentpaladset og imellem de to brødre og deres onkel, general Tariq Al-Fayeed, som opfører sig som en selvudnævnt leder, der ikke skal stå til regnskab for sine hærstyrkers gerninger.

 

 

Tyrant er primært filmet i fattige og nedslidte bydele og et stort præsidentpalads med en overflod af luksus, hvor familien Al-Fayeed lever det søde liv. Klasseforskellene er tegnet kraftigt op imellem befolkning og præsidentfamilien. Familiemedlemmerne fra Al-Fayeedklanen kan få alt, hvad de peger på og landets befolkning må tage til takke med de almisser, som præsidenten giver dem. Der er nogle detaljer ved disse forskelle, som er lidt forvirrende i Tyrant. General Tariq, Barrys onkel, bliver fremstillet som om, at han og hans hær har landet i et jerngreb, men det stemmer ikke rigtigt overens med det billede, som man får af oprørerne, når man ser dem demonstrere og bevæge sig åbenlyst rundt i hovedstadens gader, der er propfyldt med soldater.

Der er flere modstridende punkter i Tyrants handling. Det der stak mest i øjnene, var Barrys forhold til sit hjemland og hans pludselige beslutning om at blande sig i løsningen af de interne uroligheder. Han går fra at være en familiefar, som passer sit job som børnelæge hjemme i USA, til at kaste sig ud i et desperat forsøg på at redde et helt land fra krig. Det er noget af en personlighedsforandring, som virker en smule utroværdig. De eneste karakterer, som man lærer bedre at kende igennem første sæson, er Barry og hans bror Jamal. Desværre kommer man aldrig helt ind på livet af dem, så man ser dem som rigtige mennesker. Specielt Jamal er fyldt med hemmeligheder, fra en hård opvækst under faderens styre. Forholdet mellem brødrene, er en af drivkræfterne i serien og det bliver ustandselig sat på prøve af den tragiske krise, som landet er ude i.

På trods af disse ting, så var det spændende at følge historiens udvikling i de 10 sammenhængende afsnit. Ja, der er forvirring og kiksede situationer undervejs i Tyrant, men den viser også en interessant historie om en mand, der prøver at sætte en stopper for sin far og onkels grimme overgreb på befolkningen. Sidder man og grubler lidt over, hvorfor det gik så galt for nogle af de diktatorer, som er blevet væltet indenfor de seneste årtier, så giver Tyrant nogle bud på, hvad der kan have udløst folkeopstanden. Jeg følte mig rimelig godt underholdt og måtte simpelthen se historien til ende. Det er en lovende ny tv-serie, hvor man ikke kan tage noget for givet, da historien og karaktererne tager flere uforudsigelige drejninger undervejs. Jeg er helt sikker på, at jeg skal se Tyrant, sæson 2, når og hvis den udkommer.