Blue bloods sæson 4 dvd anmeldelse

Blue bloods sæson 4 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller

 

Donnie Wahlberg som Danny Reagan
Bridget Moynahan som Erin Reagan-Boyle
Will Estes som Jamie Reagan
Len Cariou som Henry Reagan
Tom Selleck som Frank Reagan
Amy Carlson som Linda Reagan

Beskrivelse: 
Dramaet fortsætter i Reagan-familien med alt lige fra ludomani og stoffer til kidnapning og mord. Jamie (Will Estes) kæmper med sine følelser for sin nye partner, Erin (Bridget Moynahan) og Jack (Peter Hermann) prøver at få styr på deres forhold. Derudover ender Danny (Donnie Wahlberg) og Frank (Tom Selleck) i en strid over en intern undersøgelse af Dannys arbejdsmetoder. Når Reagan-familien står ansigt til ansigt med FBI, mafiaen og andre embedsmænd, der ikke følger deres etiske kodeks, finder de både beskyttelse og hjælp i familiens skød.

 

 

Blue Bloods har omdrejningspunkt i den traditionsrige Reagan-familie. Politidirektør Frank Reagan arbejder hårdt for at udrydde korruption og politimagtmisbrug i New York Police Department (NYPD). Frank Reagan er samtidig familieoverhoved i Reagan-familien, som er af irsk afstamning. Familien har igennem flere generationer haft tradition for at arbejde inden for politi og retsvæsen. Arbejdet indenfor de to områder, har fat i tre af familiens fire levende generationer og er med til at give en ide om de irske emigranters fodaftryk i NYPD siden 1845’erne. Der var fra starten af NYPD’s historie mange ansatte af irsk afstamning og deres tætte familieforhold, hvor man tog sig af hinanden, blev en del af korpsånden.

Tv-serien handler primært om familien Reagans daglige arbejdsoplevelser i det moderne New York, hvor der er stor fokus på at få ryddet op i korruption og magtmisbrug indenfor politistyrkens rækker. Frank Reagan kører en hård og snorlige linje, hvor der ikke er nogen håndsrækninger til sønnerne Jamie Reagan og Danny Reagan, hvis de forbryder sig imod korpsets kodeks. Frank ved, at familien er nødt til at være eksemplariske og pletfri, hvis det skal lykkedes ham at rette op på politistyrkens omdømme, med sin egen troværdighed i behold.

På trods af aktuelle emner som magtmisbrug, korruption og kønsdiskrimination i New Yorks politi, så er det familiesammenholdet og det hæderlige politiarbejde, som fylder mest i seriens fjerde sæson. Der er gjort meget ud af, at afspejle de udfordringer, som det virkelige NYPD står overfor i det moderne New York og de tiltag som man forsøger at gennemføre, for at komme korpsets dårlige omdømme til livs. Udover politiets image, så fortæller Blue Bloods også en udmærket familiehistorie om de fire generationers op og nedture. Erin Reagan-Doyle, som arbejder på sit forhold til sin eksmand og Jamie Reagan, som er nødt til at forholde sig til sine følelser til sin nye makker. De forskellige familiemedlemmer ville blive mere levende, hvis man gik lidt mere i dybden med familieforholdene, og så ville man opleve karaktererne som rigtige personer. Mennesker som man føler, at man kunne rende ind i på New Yorks gader.

Holdet af skuespillere bag Blue Bloods spiller fremragende og giver en fin illusion af kernefamilien, som tager sig af sine egne før noget andet. Jeg synes at sammensætningen af skuespillere og deres evner til at spille de roller, som de er tildelt, fungerer godt og det er med til at give et rimeligt indblik i deres familieliv og den måde som de løser deres arbejdsbyrder på. Donnie Wahlberg spiller rollen som Danny Reagan, med stor overbevisning og er lidt familiens sorte får, som bevæger sig ud i arbejdsmoralens gråzoner. Samme gråzoner som hans far gerne ser ryddet op i. Det er en herlig kemi omkring middagsbordet, når familien mødes til de faste søndagsmiddage. Man får følelsen af at være en del af en familie, der bekymrer sig for hinanden og hjælper hvis de kan.

 

 

Blue Bloods er helt sikkert en af de bedste politiserier, som jeg har set i lang tid. Den har en god kombination af kriminalitet, politiarbejde, politisk pres på politidirektøren og muligheden for at følge, hvordan alt dette påvirker familien Reagan. Forbrydelserne og opklaringsarbejdet er helt nede på jorden. Det sker sikkert en del mere for tv-seriens betjente end der gør for virkelighedens new yorker strømer, men det er holdt nede på et plan, hvor det trods alt er realistisk og troværdigt. Her er ingen smarte sportsvogne eller store firehjulstrækkere med forkromede fælge til politifolkene. Det er de kendte blå og hvide patruljevogne og nogle få umærkede politibiler, som er kendetegnet for politiet. Det hele minder en smule om den gamle politiserie Hill Street Blues, som blev vist på tv i 80’erne. Blue Bloods går bare lidt mere i dybden, når det gælder familielivet og de samfundsmæssige problemer. Derfor føler man sig også lidt tættere på karaktererne daglige arbejde.

En af tv-seriens styrker, er at den følger udviklingen hos de enkelte familiemedlemmer på hjemmefronten og på deres respektive arbejdspladser. Alt sammen noget, som er tæt forbundet med hinanden og derfor hurtigt kan få uoverskuelige konsekvenser for familien, hvis noget ikke går som forventet. Jeg så gerne, at man gjorde lidt mere ud af familiehistorien, så Reagan-klanen blev mere virkelig og får en til at forholde sig til dem, som er de rigtige mennesker. Tv-serien er godt på vej til at have opnået dette, men er ikke helt nået i mål endnu. Det vil dog ikke afholde mig fra at gå i gang med sæson 5, når den udkommer. Absolut en god tv-serie, som jeg godt kan anbefale.