Anmeldelse: Hobbitten: Femhæreslaget

 
Hobbitten: Femhæreslaget Anmeldelse
 
The grand final

Hobbitten: Femhæreslaget er Peter Jacksons bud på en overvældende slutning på et storslået eventyr. Det er her at alle de sidste fantastiske ideer og visioner skal bringes til live for at brillere med en finale som det skal tage lang tid at slå og det lykkes faktisk til trods for at der ikke er så synderligt meget tilbage at fortælle, men alligevel bliver det til en film på 2 timer og 24 minutter, hvor der hele tiden sker noget. Samtidig ser man for alvor hvad 48 frames i sekundet rent teknisk stiller af krav til kostumer, grafik, makeup og filmteknikker generelt, hvor Hobbitten: Femhæreslaget nok til dels kan dele vandene, fordi den leger med den helt nye teknik som er specielt udviklet til Hobbitten-trologien og som har givet et tigerspring til teknologien i filmeverden. Det betyder at nogle gange ser det lidt for virkeligt ud, men samtidig må man erkende at det er fascinerende hvor langt teknologien er nået.
 
Hobbitten: Femhæreslaget Anmeldelse

 

 Hvad kommer efter dragen?

I Hobbitten: Femhæreslaget er det lykkes dværgene og Bilbo at overtage Erebor, men Smaug er løs og har øjet rettet mod Søby, som snart vil stå i flammer, men Smaug besejres og alt virker umiddelbart til at være godt. Dog har Thorin Egeskjold gemt sig dybt i bjerget og leder efter Arkestenen som skal give ham magt, imens han langsomt bliver mere og mere blændet af den store skat som er i Bjerget. Mens Thorin holder sig bag Erebors mure, er nyheden om Dragens død nået langt og mange vil have deres andel af skatten uanset om de er berettiget eller ej og det udvikler sig til krig som langsomt bliver mere og mere dyster.

Hobbitten: Femhæreslaget Anmeldelse

Imponerende og overvældende

Hobbitten: Femhæreslaget er en helt igennem imponerende film, som ikke kun overvælder med skønheden i filmen, hvor man kan blive helt betaget hvor smukt den er udført. Den indeholder også rigtig mange elementer og undergenrer som gør det en film som er henvendt til et meget bredt publikum, fordi den både byder på action, drama, uhygge, spænding og feel-good, alt sammen pakket ind i en mageløs fantasyverden og med en sløjfe på toppen af ren kærlighed til Tolkiens fantastiske univers. Samtidig er der lidt ekstra detaljer der for den dedikerede Tolkiennørd er som et kys på kinden, fordi det giver en ekstra råstyrke og understregning af alvorligheden såvel som dybden i universet og hvilke kolosale kræfter der er på spil. Og alligevel ekskluderer den ikke alle andre, tværtimod og derudover kan man ikke lade være med at bliver positivt overrasket over at Peter Jackson har formået at skabe en så dyster stemning ud fra en børnebog, som Hobbitten er.

Hobbitten: Femhæreslaget Anmeldelse

Men..

Hvis der skal siges noget, som taler imode Hobbitten: Femhæreslaget, så er det at der er så umådeligt mange ender der skal bindes sammen til sidst og det kan godt virke som om at den slutter flere gange, men alligevel fortsætter og hver gang sad jeg med forventningen om det måtte være en helt fantastisk overvældende slutning man ville få og der blev jeg en anelse skuffet og fik lidt følelsen af at den rendte en smule ud i sandet, hvilket virkelig var en skam, da resten af filmen var ganske fantastik at få lov til at opleve.
 
Hobbitten: Femhæreslaget Anmeldelse
 
Og så alligevel..

Alligevel er det en film jeg synes at man skal se, fordi at den virkelig havde meget at byde på og for første gang efter at Avatar tronede i biografen med genoplivningen af 3D, er det lykkes at lave en film hvor det enten ikke er for meget eller for lidt 3D og det er brugt på nogle tidspunkter som er med til at understrege handlingen, snarere end at 3D er elementet, som man har set det så mange andre gange. Derfor er Hobbitten: Femhæreslaget en fed film og selvom den taber lidt i slutningen er den stadig en fantastik oplevelse.

Anmeldt af Mia Christensen den. 15/12-2014

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser