Anmeldelse: Dum og dummere 2

 
Dum og dummere 2 Anmeldelse
 
Harry og Lloyd er tilbage

Så er ventetiden endelig ovre, makkerparret Harry og Lloyd (Jim Carrey og Jeff Daniels) vender stærkt tilbage i komedien "Dum og dummere 2", og de er ikke blevet klogere siden den første film. Gør dig klar til en grinetur lidt ud over det sædvanelige, med de to idioter når de er allerbedst.

Der skulle gå hele tyve år fra den første "Dum og dummere" så dagens lys, til der kom en efterfølger, til en af Jim Carrey´s mest kendte roller. Men ventetiden er givet godt ud, for det færdige resultat er intet mindre end imponerende. Endnu engang er det brødrene Bobby og Peter Farrelly der har stået for instruktionen, hvilket kun er godt. Med en stort bagkatalog af kendte og elskede komedier i baghånden som "Dum og dummere", "Shallow Hal", "Stuck on you", "Vild med Mary" og "Jeg, mig og Irene", beviser de endnu engang at de forstår at skrue en god komedie sammen.
 
Dum og dummere 2 Anmeldelse

 

 

Tyve år efter Harry og Lloyd rejste til Aspen for at afleverer en kuffert til Mary Swanson, er de to venner tilbage i deres normale liv igen. Eller så normalt det nu kan værer med de to tosser. Harry for tiden til at gå med at besøge sin ven Lloyd, der er havnet på et sindsyghospital, efter hændelserne tidligere. Men da det viser sig at Lloyd bare har ´spillet` skuespil i alle disse år, beslutter de to venner sig for at tage på et nyt roadtrip, for at finde Harry´s datter der blev bortadopteret for så mange år siden, og han ikke vidste han havde.

Holder samme høje niveau

Dum og dummere 2" er et kærligt gensyn med nogle at filmhistoriens største dummernikker, og beviset på at nogle ting er værd at vente på. Filmen byder på et sandt overflødelighedshorn af vandvittig komik og latterkrampende scener, uden at det på nogen måde bliver for meget. For når man hedder Harry og Lloyd kan man tillade sig næsten alt, og de forstår at gøre alt hylende grinagtigt. Selvom det er tyve år siden Jim Carrey og Jeff Daniels sidst har spillet rollerne, sidder de stadigvæk lige i skabet. Man kan godt se på dem at der er gået mange år siden den første film, men det kan på intet tidspunkt mærkes. Filmen holder heldigvis samme gode stil og niveau som etteren, med alt det gode man kender, plus den tilføjer så meget mere af det gode.

Dum og dummere 2 Anmeldelse

 

Årets sjoveste film

Med "Dum og dummere 2" er underholdningen helt sikkert hjemme, det er uden tvivl årets sjoveste film, og et stærkt comeback til Jim Carrey og Jeff Daniels. Det er længe siden jeg har set en hel biograf sal, fuldstændig flade af grin, det er ikke noget man ser med de typiske mainstream komedier, der normalt vises i biffen. Når alt kommer til alt er det jo det en god komedie skal kunne gøre, desværre er der ofte så langt mellem dem. Så hvis du mangler en god grund til at få rørt latter musklerne på er der ingen vej uden om "Dum og dummere 2, for den kan få et grin frem på alles læber.

Anmeldt af Mark Hougaard den. 6/12-2014

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser