Ray Donovan Sæson 1 dvd anmeldelse

 
Ray Donovan Sæson 1 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Ray Donovan Sæson 1 dvd anmeldelse
 
Lyd: Dolby Digital 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk 
Aspect Ration: 1.78:1

Udgivelsesdato: 20. november 2014
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 4  = dvd
 
Genre: krimi/drama

Instruktør: B.la. Michael Uppendahl, John Dahl
Manuskript: B.la. Ann Biderman, David Hollander
Producere: B.la. Katie O'Hara, David Hollander
Fotograf: B.la. Robert McLachlan, Matthew Jensen
Klip: B.la. Lynne Willingham, Sidney Wolinsky
Musik: Marcelo Zarvos, Philip White
 
Skuespiller:
Liev Schreiber som Ray Donovan
Paula Malcomson som Abby Donovan
Eddie Marsan som Terry Donovan
Dash Mihok som Bunchy Donovan
Steven Bauer som Avi

Beskrivelse: 
Forskellige selskaber kæmper om mest opmærksomhed i en højere grad end nogensinde før, og det har resulteret i nogle aldeles fantastiske kreationer. Selskabet Showtime er bl.a. en af de helt store giganter med serier såsom Dexter og Homeland, men der er utallige af yderligere produktioner at finde. En af de nyere kreationer er Ray Donovan, som med sin første sæson på markedet er kommet aldeles godt fra start.
 
Ray Donovan Sæson 1 dvd anmeldelse
 
Serien følger Ray Donovan (Liev Schrieber), som arbejder som ’oprydder’ og problemfikser for de kendte. Det betyder en masse beskidt arbejde og mange fjender. Da hans far vender tilbage efter 20 år i fængsel og det stressende arbejde så småt er ved at ødelægge hans familieforhold, må han finde en løsning, som en gang for alle for hans livsstil tilbage på sporet.

Showtime fokuserer ofte på personer, som er en del af samfundet, men alligevel stikker uden for den normale ramme, og det er også gældende i denne serie. Når man fokuserer på karaktereren som den største drivkraft i handlingsforløbet, har man mulighed for at få underholdningen til at sprudle – man kommer nemlig helt tæt på en person og vedkommendes omgivelser, hvilket giver solidt grobund for en masse opfindsomme karaktertræk. Det er bestemt også gældende i denne serie, da Liev Schrieber leverer en formidabel figur, som på den ene side virker som en rigtig action-helt, men på den anden side er en ustoppelig terminator. Schrieber formår virkelig at bringe sine bedste skyts i denne karakter, og jeg vil gå så langt som at sige, at dette er hans bedste præstation til dato. Han har forsøgt at med forskellige genrer, men denne rolle som en hårdkogt ’oprydder’ spiller bare på alle måder.

Handlingsmæssigt er serien også ganske fremragende, da man ikke blot følger hans hektiske og stressende job, men får tildelt et kæmpegalleri af dysfunktionelle familiemedlemmer. På den måde kommer man tæt på en fornemt sammenstrikket historie af forskellige sidehistorier, karakterer og påvirkningerne af hinanden. Hele serien drejer sig om den nyligt løsladte faderskikkelse, som på den ene eller anden måde har svigtet sine sønner – hver enkelt af disse mænd lider af problemer og det er en sand fornøjelse at se et eksempel på, hvordan arv og miljø kan påvirke mennesket forskelligt. Selvom Jon Voigt spiller jordens største røvhul i denne serie, kan man alligevel ikke lade være med at tage hatten af for ham – han har ofte haft en skurkerolle, men aldrig så grænseoverskridende og barsk en karakter som denne. Når man ser denne gamle mand spytte den ene racistiske og dybt perverse joke ud efter den anden, bliver man virkelig overrasket over, hvordan han formår at leve sig så meget ind i rollen.

Stilen i serien minder meget om de store serier i omløb for tiden – manden og hans balance mellem familielivet og sin egen, mørke side. Det bliver udforsket ganske fremragende i denne serie, da man virkelig kommer ind bag persiennerne på de glamourøse bygninger. Vi bliver konfronteret med virkeligheden og ser langt ind bag facaderne på den famøse Hollywood-levestil. Den er på den ene side yderst absurd, men på den anden side ikke så langt fra virkeligheden, og det giver virkelig et kick til handlingen. Det farverige liv i Californien overfor den mørke, mystiske og drabelige skyggeside fungerer som en fornem dynamik i handlingen. Tilføjelsen af en gammel klassisk skuespiller fra bl.a. Scarface, Steven Bauer, giver desuden lige et ekstra kick til handlingen, da han virkelig har oplevet et massivt comeback, efter hans medvirken i Breaking Bad. Samlet set er serien fremragende underholdning, som leverer en utroligt spændende karakter spillet fornemt af Liev Schrieber – handlingen er fængende, interessant og eksplosiv og man føler sig generelt set underholdt i alle 12 samtlige afsnit.

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet november 2014.

Tilbage til serie anmeldelser