Anmeldelse: The Hunger Games – Mockingjay part 1
Handling:
I slutningen af forrige film blev Katniss med nød og næppe, reddet ud af Hunger Games arenaen, efter at have ødelagt den med en elektrisk ladet pil, som hun skød op i domens svage punkt. Foruden hende blev også Finnick ogn Beetee reddet ud – Beetee kom dog så slemt til skade under spillet, at han nu sidder i rullestol. Men ikke alle har været så heldige som dem. Peeta og Johanna blev taget til fange af The Capitol, og bliver nu tortureret af President Snow, der forsøger at bruge dem mod Katniss, der er blevet frontfiguren for det oprør, hun har startet. Distrik 13, som indtil nu har været et distrikt formodet udslettet, eksisterer stadig, men distriktet er gået under jorden – bogstaveligt talt. Præsidenten af distrikt 13, Alma Coin, sætter alt ind på at få sendt sit budskab ud i de distrikter som har overlevet masseødelæggelserne efter spillets sammenbrud. Budskaberne er simple – kæmp. Sammen med Coin, Haymitch, Effie og Finnick, må Katniss nu sætte alle kræfter ind på at holde revolutionens ild i live, og samtidig må hun finde ud af, hvordan hun får Peeta og Johanna ud af President Snows kløer.
Anmeldelse:
Filmen ”The Hunger Games – Mockingjay part 1”, havde på ingen måde behøvet at være delt i 2.Det er meget åbenlyst at dette er et valgt, truffet pga. økonomiske fordele. Når det så er sagt, er det nu helt rart, at se en film baseret på en bog, hvor så mange detaljer er med. Logisk nok er dette tilfældet, da bogen egentlig ikke er særlig lang, og derfor har der været plads til flere detaljer, da filmen blev delt i 2.
Jennifer Lawrence der igen indtager rollen som Katniss Everdeen, har ikke udviklet sig meget gennem filmene, og spiller stadig middelmådigt. Det er desuden næsten umuligt ikke at bemærke den ufatteligt dårlige paryk, hun bærer gennem hele filmen, grundet sin normale korte frisure. Men det skal nu ikke kun være kritik. Faktisk overrasker hun meget ét bestemt sted i filmen. Jennifer skal nemlig synge i denne film, og selvom det er tydeligt at hun ikke er sanger, formår hun faktisk at gøre det ganske godt, og sangen hænger dig i ørene, længe efter du har forladt biografen. Det er en meget rørende sang, på et meget følelsesladet sted i filmen, og måske er det netop det der gør, at hndes præstation virkelig skinner igennem.
Et uundgåeligt emne når man snakker om denne film, er selvfølgelig Phillip Seymour Hoffman. Den nu afdøde skuespiller før et fantastisk job i rollen som Pluchard i filmen, og det er desuden svært, ikke at blive lidt ekstra følelsesladet når man ser ham på skærmen nu. Phillip nåede at indspille alle sine scener i denne film, men dette er ikke tilfældet i part 2, hvor han stadig manglede en meget vigtig scene. Hvordan denne nu bliver konstrueret, er der stadig spekulationer omkring.
En anden karakter der fortjener et skulderklap for ”The Hunger Games – Mockingjay part 1”, er Josh Hutcherson, der spiller Peeta Mellark. Josh’ karakter er i denne film udsat for tortur og hjernevaskelse, og det kan være en svær rolle at spille. Men Josh gør det virkelig godt, og især ét sted i filmen, bliver man så betaget af hans præstation, at det kan være svært at forstå at det blot er skuespil. Når man har set filmen, vil de fleste være klar over hvilket sted der omtales.
Filmen er på intet tidspunkt kedelig, men det er alligevel tydeligt, at den er trukket lige til det yderste. Flere nye karakterer, og et nyt distrikt, gør dog, at dette ikke rigtig gør noget. Der er rigeligt at skulle holde styr på. Om filmen kan leve op til sine 2 forgængere kan måske diskuteres, men det er bestemt en god film, som man helt klart skal se, hvis man har set de to forrige film. Hunger Games universet er så grotesk, medrivende og betagende, at det er en serie man helt afgjort bør give en chance.
Anmeldt af Julie Klausen den. 25/11-2014
|