X-Men Days of Future Past blu-ray anmeldelse

X-Men Days of Future Past 3D blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Manuskript: Simon Kinberg

Producere: B.la Todd Hallowell, Derek Hoffman, Simon Kinberg

Fotograf: Newton Thomas Sigel

Klip: John Ottman
Musik: John Ottman

 

Hugh Jackman som Logan / Wolverine
James McAvoy som Charles Xavier
Michael Fassbender som Erik Lehnsherr
Jennifer Lawrence som Raven / Mystique
Halle Berry som Storm
Nicholas Hoult som Hank / Beast
Ian McKellen som Magneto
Patrick Stewart som Professor X

Beskrivelse: 
X-Men: Days of Future Past (DOFP) jager Sentinels, der oprindeligt er skabt til at dræbe mutanter, menneskeheden i året 2023. Hele den menneskelige race på randen til udryddelse og de resterende overlevende har svært ved at modstå Sentinels angreb. Derfor sender X-Men Wolverine tilbage til fortiden, helt tilbage til 1973, i et desperat forsøg på at ændre historien og forhindre krigen før den overhovedet starter. Dette er den eneste mulighed for at redde både mennesker og mutanter.

 

 

Efter X-Men: The Last Stand jublede jeg helt vildt. Ikke på grund af filmens kvalitet, men fordi trilogien, der var startet så godt, endelig var slut. Den første X-Men havde nemlig alt det, som man kunne forvente af en superheltefilm. Den var flot, intens og frem for alt utrolig spændende. Dette blev til dels fulgt op i den næste film, hvor Bryan Singer havde styr på, hvordan historien og figurerne skulle udvikle. Da Brett Ratner overtog styringen i den sidste film i trilogien, faldt samtlige bolde på gulvet, og både historie og plot sejlede lystigt mod afgrunden.

I mellemtiden vendte Singer tilbage til den synkende X-Men skude. Han skabte X-Men: First Class, der var filmen om tilblivelsen af X-Men. Det var en rigtig god idé, men selve filmen var lidt sjusket og ufoldkommen. Der manglede ligesom lidt. Det skulle senere vise sig, at First Class i virkeligheden var en slags introduktion til denne helt nye X-Men film, hvor First Class og de originale X-Men kapitler skulle mødes i skøn forening, hvor sød musik skulle opstå.

Den søde musik er imidlertid totalt udeblevet. Her er ærlig talt ikke en ren tone, og DOFP er om muligt endnu mere rodet og uoverskuelig end First Class. Rejserne frem og tilbage (og fra side til side) hører mere hjemme i en popsang af Nik & Jay end i en superheltefilm, der overraskende har ganske få scener med….superhelte! Her er nemlig åbnet op for en slags thriller, hvor tingene kun hænger sammen ved hjælp af scener, der kun lige holder historiens gryde i kog. Der kommer aldrig rigtig fuld gas på actionscenerne, der alle er utrolig forudsigelige. Der er skruet ekstra meget op for samspillet mellem Magneto og Professor X, men der går lige en tand for meget Morten Korch i de afgørende scener, hvilke også gør hele den vinkel håbløs forudsigelig.

Med forudsigelighed som min største anke, er det svært at ikke tale om mod. Det er nemlig det, som denne film mangler allermest. Alle valg er sikre valg og man aldrig rigtig i tvivl om udfaldet af hver enkelt scene. Det er lidt ligesom, at Bryan Singer ikke har turde skære helt igennem, hvilket påvirker plot og historie i en sådan grad, at det hele ender i endeløs forudsigelighed kombineret med irriterende lange forspil til hver enkelt actionsekvens.

Skuespillet i DOFP er naturligvis helt i top, da man har beholdt samtlige skuespillere fra de tidligere film. Det skaber en god kontinuitet, der er en af filmens helt stærke sider. For selv om plot og historien er særdeles svag, så sidder man stadig med følelsen af at vende hjem til de gode gamle figurer. Her bliver brugt nul tid på introduktioner, hvilket også trækker filmen i den rigtige retning. Her er en klar forventning om, at filmens publikum kender til hver enkelt person, hvilket befrier tid og scener til mere interessante muligheder. Disse bliver desværre aldrig indfriet til det fulde potentiale – og i sidste ende keder man sig mere end godt er igennem filmens samfulde 131 minutter. Er man fan af X-Men, superheltefilm eller actionfilm helt generelt, så kan man sikkert sagtens lade sig underholde. Ønsker man en smule mere end det, så lader filmen meget tilbage at ønske.

 

Days of Future Past har visuelt set det hele. Klare farver, tydelige scener og et sublimt sortniveau. Der er et par småting omkring et par panoreringer, der virker hakkende og lidt digitalt fnidder i nogle scener i rummet, men ellers er det fuld valuta for pengene. 3D versionen har desværre også nogle problemer med dybdeperspektivet i et par scener, hvor det virker som om, at dybden forandrer sig fra klip til klip.

Jeg har absolut intet at udsætte på lyden. Her er fuld skrald på fronterne, der sammen med subben kommer på arbejde igen og igen. Dialogen er meget klar og tydelig og dybden i filmens musikspor er helt eminent. Vi bliver præsenteret for et meget lækkert DTS HD MA 7.1 spor, der bringer liv til samtlige enheder. En sand fornøjelse, der sagtens kan tåle at bruges som demo, hvis man vil blære sig med hjemmebiffen.

 

- Classification: M
- Double Take
- Sentinels: For a Secure Future
- X-Men Reunited