Anmeldelse: Fasandræberne
Handling:
”Fasandræberne” er 2. film i rækken af filmatiseringerne af Jussi Adler Olsens bøger, om politiets afdeling Q, der arbejder med uløste drabssager. For anden gang er det også den gnavne og knapt så sociale Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas), og hans assistent/partner Assad (Fares Fares). Denne gang får de selskab af sekræteren Rose (Johanne Louise Schmidt), som Carl lige skal vænne sig til er blevet en del af teamet, mens Assad nyder selskabet.
Carl bliver en aften opsøgt af en ældre mand, der beder ham intenst om at se på en gammel sag. Carl der er træt og gnaven som sædvanlig, afviser manden, der herefter går hjem og begår selvmord. Det får Carl til at skæve til sagen alligevel, og den viser sig at være mere end interessant. Sagen omhandler et 20 år gammelt dobbeltmord på et ungt søskendepar, og flere ting peger i retningen på, at den mand der endte med at tilstå drabet og tage straffen, måske ikke handlede alene. Sagen leder Carl og Assad i retningen af en gruppe kostskoleelever, fremtrædende forretningsmænd, advokater og endda til ansatte i politiet. De to utrættelige politimænd, og deres arbejdsomme sekrætær, får forvildet sig selv ind i et spind af farlige forbindelser, og det er med livet som indsats, at jagten sættes ind på en række folk, der viser sig at være farligere end man måske lige tror.
Anmeldelse:
Som nævnt er ”Fasandræberne” en opfølger til filmen ”Kvinden i buret”, der er baseret på bogen af samme navn, skrevet af krimi forfatteren, Jussi Adler Olsen. Alle der har læst bøger der senere filmatiseres ved, at filmene ofte vil skuffe lidt, da det er så godt som umuligt at få alle bogens detaljer med, i en film hvor hele historien er kogt ned til en spillefilm på ca. 2 timer. Dette er desværre også tilfældet med ”Fasandræberne”, som det også var med ”Kvinden i buret”. Men af en eller anden grund, virkede det dog mere acceptabelt i første film, da det er begrænset hvor længe man kan kigge på en kvinde der går rundt og snakker med sig selv i en tryk-tank. I ”Fasandræberne” derimod, er der blevet lavet betydeligt om i historien, højst sandsynligt for at tilpasse den spillefilms længde. Men det kan kan mærkes, og det kan altså provokere de der har læst bøgerne, at så mange væsentlige ting er lavet om. Endda slutningen er helt anderledes i filmen end i bogen, der slet ikke ender på samme måde.
Også filmens karakterer lader til at afvige fra bogens beskrivelser. Heriblandt den nye karakter Rose, der i bogen beskrives som lidt af en spids, selvsikker og små-provokerende ung kvinde. I filmen derimod virker hun usikker, særdeles høflig, og meget neutral.
Selvom Nikolaj Lie Kaas som altid spiller fantastisk, virker Carl Mørck endvidere en anelse mere karakterløs i denne film, hvor man i ”Kvinden i buret” havde gjort meget for at give Carl en masse egenskaber og særheder. Det ærger en smule, da noget af det der giver bøgerne dét ekstra, er at følge Carl. Men meget af Carls privatliv har måtte vige i denne film, for at der ar kunne blive plads til selve mordgåden. Hardy (Troels Lyby) ser man faktisk slet ikke i filmen, og det på trods af at der i bogen ellers sker lidt af hvert med ham. Fares Fares der spiller Assad, lader derimod til at have ået lov til at lade Assad forblive sit gode gamle selv, også Fares gør det til U.G igen.
Alt i alt er der dog mange ting der er anderledes fra bogen denne gang, hvilket kan virke underligt, da første film ellers fulgte bogens historie sådan rimeligt.
På trods af at historien er fænomenal, og meget interessant at følge, kan det godt mærkes at det har været svært at få presset bogen ned i spillefilms længde, hvilket betyder at mange scener går ekstremt hurtigt. Det kan være svært at følge med til tider, især hvis man ikke har læst bøgerne, fordi der simpelthen sker utroligt mange ting på kort tid. Filmen er ydermere særdeles barsk, og de mange voldsscener, mord og voldtægter man får beskrevet i detaljer i bogen, er med i filmen, og de er til tider lidt for grafiske.
Pilou Asbæk der spiller Ditlev Pram er godt castet, og passer perfekt til rollen som Ditlev Pram. Det virker dog ikke som om Pilou rigtig har fået lov til udfolde sig i sin rolle, og fremstår derfor en smule begrænset og tilbageholdende i sin karakter, hvilket er rigtig ærgerligt. Derimod gør Danica Curcic det fænomentalt godt i rollen som den voksne Kimmie, og også Sarah-Sofie Boussnina gør det helt fantastisk som unge Kimmie.
Filmen er helt klart anbefalesværdig, men man skal være opmærksom på at filmen afviger fra bogen. Prøv derfor at lade tankerne om bogen blive derhjemme, og se filmen for det den er. Vær desuden forberedt på de mange voldsomme scener i filmen.
OBS! Filmen er uegnet for børn.
Anmeldt af Julie Klausen den. 3/10-2014
|
