Sons of Anarchy Sæson 1-6 dvd anmeldelse

Sons of Anarchy Sæson 1-6 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Manuskript: Bla. Paris Barclay, Guy Ferland, Gwyneth Horder-Payton

Producere: Bl.a. Kurt Sutter, Jon Paré, John Linson

Fotograf: Bl.a Paul Maibaum, David Boyd

Klip: Bla. Paul Fontaine, Lauren Pendergras
Musik: Bob Thiele Jr.

 

Charlie Hunnamsom Jackson 'Jax' Teller
Katey Sagal som Gemma Teller Morrow
Mark Boone Junior som Robert Munson
Tommy Flanagan som Filip 'Chibs' Telford
Kim Coates som Alex 'Tig' Trager
Theo Rossi som Juan Carlos 'Juice' Ortiz
Maggie Siff som Tara Knowles
Ron Perlman som Clarence 'Clay' Morrow

Beskrivelse: 
Sons of Anarchy handler om en berygtet kriminel motorcykelklub, der prøver at holde deres lille by Charming i det sydlige Californien, fri for narkohandlere, byplanlæggere og overivrige politifolk. Samtidigt er klubben lige så opsat på at beskytte deres egen blomstrende, skånselsløse og ulovlige våbenhandel. Charlie Hunman spiller Jackson 'Jax' Teller, en mand hvis kærlighed for broderskabet bliver sat på en hård prøve, af hans voksende alarmering over dets lovløshed. Katey Sagal spiller Jaxs mor, som sammen med hans stedfar, der er klubbens præsident, har deres egen mørke vision for klubben.

 

 

Der er et eller andet ved rockere. De er spændende, farlige og anderledes, hvilket for nogen appellerer til det modsatte køn, men sammenholdt med de hemmelige dagsordener, de barske motorcykler og det ubrydelige bånd er det en cocktail, der kan få enhver drengerøv til at gå i selvsving. Derfor kan det undre, at vi ikke for længst har fået en tv-serie om disse moderne outlaws, der skaber frygt i hjerterne på hovedparten af alle mænd uden lædervest på. Vi lever lige nu i tv-seriens moderne guldalder, hvor de bedste serier overstiger hovedparten af de film, som Hollywood disker op med – i såvel kvantitet som kvalitet. Dette er derfor den perfekte grobund for en serie, der omhandler de mest hårdkogte rockere i Californien. The Sons of Anarchy (SOA).

I SOA får vi alt hvad man kan drømme om. Her er drama, slagsmål, mord og hurtige jagter i bil såvel som på motorcykel. Her er letlevende damer, der falder på stribe for hårdkogte gangstere, der sælger alt fra porno til raketter. Med andre ord er SOA alt det, som man måtte forvente af en serie om rockerbande. Det interessante kommer først, når man kommer over de forventede actionscener og dykker ned i historien, der af en helt anden kaliber end den gennemsnitlige actionserie. Hovedpersonen Jax Teller har nemlig helt andre planer for en klub af motorcyklister, der stikker noget dybere end først antaget. Han snakker om fred og ro. Han snakker om legal handel og mest af alt snakker han om færre mord og mindre kriminalitet. Det er de andre bander i området langt fra interesseret i, så derfor opstår der konstant nye dramatiske situationer, der udvikler sig i alle retninger gennem seriens seks første sæsoner. Her sker en konstant udvikling, der hele tiden skubber plottet foran sig, som en ukendt faktor, hvor ingen har en idé om hvad der vil ske efterfølgende. Det giver meget intensitet, der hele tiden udvikler sig til nye udfordringer, nye besværligheder og nye fjender, der skal holdes i skak.

Man kan ikke lave en serie som SOA, uden at ende med at gentage sig selv. Det sker også fra sæson fire, hvor serien begynder at følge en formel, der sender mange afsnit i en nedadgående spiral, da det hele er set før. Fra sæson fem ryster man posen, lader et par vigtige hovedpersoner dø, og genskaber serien i en slags genfødsel hvor præmissen pludselig er noget anderledes. Det er dejligt forfriskende, når skabere af denne type serier har mod til at prøve noget andet. Serien bliver bestemt også kun bedre af det, for pludselig er man tilbage i det utilregnelige og det er naturligvis mere spændende end gentagelse på gentagelse.

 

Seriens rytme sender mange personer gennem galleriet. Fælles for de fleste er, at de er godt beskrevet og at mange af dem er levende og ”ægte”, hvis man som udgangspunkt accepterer seriens præmis. Fjenderne overlever normalt kun en enkelt sæson, men der er dog comebacks til de mere kyniske af slagsen. Generelt er Sons of Anarchy et godt billede på, at man sagtens kan tage en grundkerne af skuespillere og lade andre cirkulere frit perifert, som en slags satellitter man hiver ind i historien efter for godt befindende. Man kan derfor opleve, at karakterer forsvinder i en stak afsnit eller i en sæson, for at dukke op igen, når de passer ind i historierne, der alle er enormt velskrevet og velbalanceret.

Har man aldrig stiftet bekendtskab med Sons of Anarchy, så skal man absolut ikke snyde sig selv for oplevelsen. Serien har sine op og nedture, men er alt i alt et fint bevis på, at man sagtens kan lave en moderne serie, der forstår at forny sig igen og igen. Det er en herlig blanding af action, drama og personhistorier, der aldrig nogen sinde tager parti, når det kommer til seriens inderste kerne af karakterer. Det i sig selv hæver Sons of Anarchy over mange serier og derfor nærmer vi os også fuldt hus på karakteren.