Anmeldelse: Million Dollar Arm

 
Million Dollar Arm anmeldelse
 
Biografi med Disney-faktor

Million dollar Arm er en film som er baseret på virkelige hændelser. Det er en rigtig feel-good film som Disney igen har kreeret, dog denne gang med indisk præg. Der er lidt Slumdog Millionaire over den, uden at det alligevel helt kan sammenlignes, men der nogle elementer som kan minde om den, hvilket ikke kun skyldes at det er også er A.R. Rahman der har en finger med i soundtracket og at Madhur Mittal, som spillede storebroderen i Slumdog Millionaire er med på settet. Det skyldes også at der gøres opmærksom på de store værdimæssige og økonomiske forskelle på den vestlige verden og lande som Indien.
 
Million Dollar Arm anmeldelse

The American Dream

JB er en sportsagent som er tæt på fallit og som en sidste nødlæsning for at redde sin karriere, tager han til Indien for at rekruttere drenge til den amerikanske baseball liga, som han selv vil træne og præsentere for de store trænere i håb om at vende skuden. Derfor starter han en turnering i hele Indien, ”Million Dollar Arm”, hvor han udvælger de bedste kastere og her opdager han to drenge, Rinkhu og Dinesh, som er virkelig dygtige. Det eneste de mangler er træning og masser af det, for at blive gode nok til de amerikanske hold. Derfor tager JB de to drenge med til USA, men USA er meget anderledes for de to indiske drenge og derfor flytter de ind hos JB. JB har travlt med sin karriere og glemmer lidt Rinkhu og Dinesh, men som de kommer tættere på den store dag hvor drengene skal vises frem, begynder det at gå op for JB, at der måske er andet i livet end arbejde.

Million Dollar Arm anmeldelse

Endnu et hit fra Disney

Million Dollar Arm er i sig selv en fantastisk historie og Disney får bragt en vinkel på historien som er hjertevarmende og hyggelig og ikke mindst, typisk Disney. Der er nuttede jokes, drømme der bliver opfyldt, kærlighed, venskab og en god morale blandet sammen til to timers god stemning, som gør seeren i godt humør og efterlader vedkommende med en god følelse i maven. Dog er det en lettere forudsigelig historie og man ved godt hvordan den ender, men det betyder ikke at den ikke er værd at se, for den er stadig god og vidner om at nogle gange dukker drømmen op når man mindst venter den.

Anmeldt af Mia Christensen den. 22/9-2014

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelserne