The Grand Budapest Hotel blu-ray anmeldelse

 
The Grand Budapest Hotel blu-ray anmeldelse

The Grand Budapest Hotel blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

The Grand Budapest Hotel blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 40 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 1.85:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 7. august 2014
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 1  = Blu-ray

Genre: Drama/komedie
Biograf premiere: 27. marts 2014.


Instruktør: Wes Anderson
Manuskript: Wes Anderson, Hugo Guiness og Stefan Zweig
Producere: bl.a. Wes Anderson, Eli Bush og Molly Cooper
Fotograf: Robert D. Yeoman
Klip: Barney Pilling
Musik: Alexander Desplat
 
Skuespiller:
Ralph Fiennes som M. Gustave
F. Murray Abraham som Mr. Moustafa
Adrien Brody som Dmitri
Willem Dafoe som Jopling
Jeff Goldblum som Kovacs
Matthieu Almalric som Serge X
Bill Murray som M. Ivan
Tony Revolori som Zero

Beskrivelse: 
Wes Anderson er yderst velkendt for en række bizarre, opfindsomme og specielle filmhandlinger, som virkelig byder ind med noget, som filmseere ofte aldrig har set før. Det så man tydeligt i f.eks. The Royal Tenenbaums og Fantastic Mr. Fox, men hans største succes efter min mening dukkede op tidligere i år med filmen The Grand Budapest Hotel.
 
The Grand Budapest Hotel blu-ray anmeldelse
 
Filmen følger det unikke venskab mellem den dygtige portner Gustave H (Ralph Fiennes) og hans lobbydreng Zero Mustafa, som driver et succesfuldt hotel i det ungarske land på et tidspunkt mellem 1. og 2. verdenskrig. Filmen følger deres eventyrlige rejse gennem interessante bekendtskaber, slægtsproblemer og en række forskellige op- og nedture i hotelbranchen. Heriblandt følger man kampen for at generobre et unikt maleri fra Renæssancen, som for alvor sætter splid i en meget magtfuld familie.

Det første som springer i øjnene, er uden tvivl det meget farverige og spændende univers, som hurtigt bliver åbnet op gennem en hårdtslående introduktion. Hele filmen virker som en bizar blanding af forskellige genre – farverige fantasier, drama, venskabshistorier og ikke mindst en lidt skummel tematik som alle sammen spiller sammen til en ny og unik cocktail. Wes Anderson har virkelig brugt sin maksimale kapacitet af sin fantasi på denne film, og så opfindsomt et plot har man ikke set i rigtig lang tid. Med ham ved instruktørfronten kan man altid være sikker på, at plottet er unikt, uset og djævelsk farverigt.

Man skal lige vænne sig til stilen og det meget hakkende tempo, som skiftevis deler ud af filmens informationer gennem tre forskellige hovedpersoner. Når man først er kommet ind i universet er resten af filmen en sand fornøjelse, som åbner op for et meget indestængt univers, som tydeligvis fryder sig over at være sluppet løs på det store lærred. Filmen er desuden spækket med en række store stjerner med små biroller, som dog alle har en vigtig rolle i hele det overordnede puslespil. Man kan på intet tidspunkt forudse, hvad der kommer til at ske i handlingen, og denne uvished er helt i gennem fantastisk.

Grand Budapest Hotel er generelt en positiv overraskelse, da en formår at bygge en helt ny og unik historie op fra bunden. Man skal dog være en lille tilhænger af Andersons mærkelige univers på forhånd, da man ellers kan føle sig lidt uvidende omkring, hvad der dog i alverden foregår. Grand Budapest Hotel er uden tvivl hans bedste film efter min mening, og kan varmt anbefales til folk, som trænger til en original filmoplevelse.
 
The Grand Budapest Hotel blu-ray anmeldelse

Billedsiden er helt sikkert en af de mest positive oplevelser ved udgivelsen, da HD-kvaliteten virkelig bringer det bedste frem i filmen. Ansigterne og mimikken kommer virkelig til sin fulde ret og man kan se hver eneste detalje på skuespillerne, som gør deres udseende unik. Desuden er hele billedopsætningen skabt til at lave en meget fantasifuld stemning i handlingen, og alle de unikke detaljer kommer for alvor til sin ret på denne HD-film. Farverne og de meget svulstigt farvede omgivelser bidrager til det sortkomiske aspekt i handlingen, mens de meget overdådige landskabsbilleder er med til at understrege meningen med hele handlingen. Samlet set er billedsiden helt i top.

Lydsiden minder meget om billedsiden på det punkt, at hele opsætningen fungerer rigtig godt. Der er et lækkert samarbejde mellem bas- og diskantelementerne i filmen, som leverer solide lydoplevelser til surroundsound-systemet. Lydsiden fremføres i et English: DTS-HD Master Audio 5.1 og på trods af denne Master Audio-teknologi som så småt befinder sig på størstedelen af alle Blu-ray-udgivelser, så værdsætter man den alligevel nærmest hver eneste gang. Filmen er uden tvivl mest af alt spækket med dialoger samt masser af materiale, hvor skuespillerne kommer frem i lyset, og opsætningen samt kvaliteten af vokalerne fungerer heldigvis helt sublimt. Der er absolut ingen interferens eller forstyrrelser i kombinationen af billede- og lydside, hvilket er en fryd for ørerne hele filmen igennem. Lydsiden er derimod præget af et lækkert stykke underlægningsmusik, som hiver alle seere direkte ind i den rette stemning. Samlet set en fantastisk lydside.
 
Her finder man et par featurettes og nogle fine billeder fra filmen, samt et lille, sjovt interview med Bill Murray – ikke den helt store omgang, men alligevel underholdende.

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet 12 august 2014.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser