Nebraska blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 1 time og 55 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 16. juli 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray
Genre: Drama
Biograf premiere: 13. februar 2014
Crew: Instruktør: Alexander Payne Manuskript: Bob Nelson Producere: bl.a. Albert Berger, Doug Mankoff og George Parra
Fotograf: Phedon Papamichael
Klip: Kevin Trent
Musik: Mark Orton
Skuespiller:
Bruce Dern som Woody Grant Will Forte som David Grant June Squibb som Kate Grant Bob Odenkirk som Ross Grant Stacy Keach som Ed Pegram
Til dette års Oscar-uddeling var der for alvor et stærkt felt i forhold til statuetten for bedste film. Steve McQueens filmatisering af Solomon Northups traumatiske fratagelse af sin ret til at være en fri mand i værket 12 Years a Slave løb i sidste ende med den største pris, men ikke meget længere nede af rangstien finder man den fantastiske Nebraska. Denne film blev nomineret til 6 Oscars, og jeg har fået den ære at kigge nærmere på udgivelsen.
Vi følger den ældre herre Woody Grant (Bruce Dern), som længe har været i alkoholens magt og desuden har været yderst fraværende overfor sine to sønner. Da han en dag med posten modtager en lotteriseddel, hvorpå der står, at han har vundet én million dollars, gør han for alvor en ihærdig indsats for at drage fra Montana til Nebraska for at indløse sin check. Hans søn David Grant (Will Forte) er udmærket klar over, at lodsedlen er falsk og blot er et reklamestunt, men faderen er overbevist om, at han er en vinder. Sammen drager de derfor ud på noget af en rejse, blot for at sønnen kan bevise overfor faderen, at lodsedlen er en nitte. Det resulterer i uventede komplikationer, forløsninger og ikke mindst overraskelser.
Filmen er optaget i sorthvide farver, og man ænser allerede der, at handlingen er præget af en meget kunstnerisk tilgang. Handlingen er meget simpel og fortæller en historie helt nede på jorden, men der er noget ufatteligt genkendeligt i de meget karikerede personer. Man føler sig tæt på personerne og kan relatere til filmens beskrivelse af dagligdagens trivialitet overfor små op- og nedture i livet. Det kræver en mesterlig instruktør at puste liv i så simpel en historie, og det kræver simpelthen et geni på manuskriptfronten at kunne lave så intens og underholdende en film udelukkende baseret på sammenspillet mellem almindelige mennesker og deres kamp mod hverdagen. Filmen lader sig udfolde gennem skuespillernes dramatiske tilgang til hinanden og det fungerer utroligt overbevisende og underholdende.
I førersædet er selvfølgelig den aldrende Bruce Dern, som med sin egen høje alder og djævelsk dygtige skuespil bidrager til karakterens haltende situationsfornemmelse og svævende senilitet. Kort efter ham kommer hans filmiske søn spillet af Will Forte, som normalt forbindes med hjernedøde komedier, men i denne film overrasker han alle med en dybfølt og realistisk præstation som den forvirrede sønneskikkelse. Moderen spillet af June Squibb fortjener ved Gud også en anerkendelse, da hun spiller perfekt som den hidsige moder/kone-rolle med snusfornuft i håndtasken og en rap replik i lommen.
Alle disse elementer spiller sammen i denne lille dramaperle, som formår at udbygge storslået underholdning med udspring fra en lille familie med en lille historie i en lille flække af USA. Den gråtonede atmosfære i universet gør, at vi som seer skal relatere os til enten en ensformig fortælling eller lade og guide af skuespillerne og handlingens udvikling til at definere, hvilke følelser vi skal forbinde med situationen. Gråtoneskalaen er meget anonym og lader ikke meget ligge til fortolkning, så derfor kigger vi nærmere på alle de andre detaljer og kommer faktisk dybere ned i filmen, end man lige tror. Samlet set er Nebraska en af sidste års helt store film og det skyldes det fornemme skuespil, handlingens unikhed og generelt en fantastisk fornemmelse i kroppen fra start til slut.
Billedsiden er meget anderledes i forhold til andre udgivelser, da den udelukkende er i gråtoneskala med sorthvide nuancer. Det er i og for sig noget af et sats, men i denne film fungerer det helt formidabelt. Man kan på papir måske blive en smule afskrækket af filmens forsøg på at være overprætentiøs, men ved synet af filmen bliver man væltet omkuld. Handlingen øser af sin klogskab, moraler og dagligdags trummerum, som desuden hænger uomtvisteligt sammen med den afdankede, grå nuance. Billedsiden bliver på den måde en integreret del af fortællingen, og rammesætter derved handlingens fokuspunkter gennem en æstetisk fornem illustrering af situationens alvor kontra ligegyldighed. Samlet set en billedside i topklasse.
Lydsiden er også meget positiv, da den fornemt supplerer billedsidens meget monotone opsætning. Hele filmen er præget af udelukkende dialog, men det gør ikke noget for en film af denne kaliber. Dialogerne og stemmerne er utroligt glasklare og der er absolut ingen former for interferens på redigeringen. Desuden er lydsiden præget af et lækkert stykke underlægningsmusik hele filmen i gennem, hvor man for alvor kommer i den rette stemning, alt efter hvad der sker på skærmen. Samlet set er lyden også helt i top.
Her finder man ikke det helt store, men blot en lille dokumentar, som går i dybden med, hvordan filmen blev lavet - meget kortfattet underholdning med få, interessante pointer.
Anmeldelse skrevet den 23. juli 2014. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment Tilbage til blu-ray anmeldelser
|