Closed Circuit blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 1 time & 36 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk + 6 andre sprog
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 13 juni 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray
Genre: Krimi / Drama
Instruktør: John Crowley Manuskript: Steven Knight Producere: bl.a. Mairi Bett, Tim Bevan, Liza Chasin Fotograf: Adriano Goldman Klip: Lucia Zucchetti Musik: Joby Talbot
Skuespiller:
Kate Lock som Mother Katherine Press som Pregnant Daughter Patrick Warner som Young Man on Cellphone Ricky Nixon som Fish Trader Daniel Tuite som Drinks Trader Zora Bishop som Mother of Toddler
Efter en mystisk eksplosion på et travlt London-markedet, politiet har foretaget en razzia i, er en mistænkt tilbageholdt, og landet forbereder sig på en af de mest højtprofilerede retssager i britisk historie. To ekstraordinære advokater med en romantisk fortid, tager skridtet ind i et farligt net af hemmeligheder og løgne, og da beviserne pludselig peger på et muligt komplot i den britiske efterretningstjeneste, går det op for advokaterne, at det er ikke kun er deres omdømme, men også deres liv, der er på spil.
Engelske spionthrillere har nærmest deres helt eget liv. John le Carrés mesterværker har altid haft særlige pladser i læsere og filmelskeres koldkrigs-hjerter – og historier om onde russere med onde planer har alle dage vakt stor begejstring på det hvide lærred. Efter 11. September 2001 fik vi en ny virkelighed, der indenfor det sidste årti har smittet af på Hollywood, der i den grad har sprøjtet film ud, der alle tager udgangspunkt i onde terrorister fra mellemøsten. Det har gået hårdt ud over koldkrigsgenren, der i den grad har måtte tage bagsædet, da spioner bare ikke er lige så kyniske og interessante som terrorister med tørklæder og onde hensigter.
Closed Circuit er en slags spionthriller, der er skruet sammen efter de gamle principper, der mest af alt går på, at man ikke kan stole på nogen uanset hvad. At den så tager udgangspunkt i noget helt andet – nemlig terrorisme, er en dejlig krølle på halen, der ligesom binder den traditionelle britiske thriller sammen med den nye virkelighed i en verden, hvor terrorisme er vor største frygt.
Eric Bana og Rebecca Hall bærer filmen, som de to forsvarsadvokater, der hver især – og uden at sammenligne noter, skal forsvare en formodet terrorist, som alle vil have dømt. De spiller begge rigtig godt, og især kemien mellem de to fungerer glimrende. Rebecca Hall er en stjerne i sig selv, der desværre ikke få lov at funkle på helt samme måde i denne film, som i den blændede The Awakening, hvor hun er helt fænomenal. En stjernerække af karakterskuespillere udfylder resten af rollerne i en film, der overrasker langt mere end den skuffer. Man er konstant hensat til firserne og halvfemsernes koldkrigsdramaer, hvor alt og alle er under mistanke – og hvor man dårligt har tillid til hovedpersonerne, der også opfører sig underligt ind imellem. Historien er skrevet af Steven Knight, der også var manden bag David Cronenbergs voldsorgie Eastern Promises (med Viggo Mortensen i hovedrollen). Han har helt styr på at bygge et plot op, der på ingen måde er afslørende for historiens forløb. Dialogen er god, skarp og fornuftigt – og der er kun ganske få øjeblikke, hvor historien kortvarigt taber pusten, for at hurtigt igen at komme tilbage på sporet.
Closed Circuit er en af den slags film, der umiddelbart kan virke tung, kedelig og en smule forudsigelig. Den er ingen af delene, men er derimod en lille uventet perle, der bestemt overrasker positivt, og endda er bundet flot nok sammen til, at kunne bære en afmattet slutsekvens, der trods alt har en fornuftig og sammenhængende ende på hele historien.
Filmen har et fint og flot billede, der absolut er på par for en moderne film i HD. Billedet er generelt holdt i grå nuancer, hvilket er en del af hele filmens feel. Detaljegraden er behagelig og farverne, der dukker op i alt det grå er både klare og tydelige..
Det meste af lyden foregår i fronterne, da filmen er langt mere dialogpræget end noget andet. Her er tydelig dialog i et DTS HD MA 5.1 lydspor, der enkelte gange sætter fut under kedlerne, men generelt er meget simpelt og vægtet på en tydelig dialog. Det ville ikke passe ind i filmen med for mange effekter, men alligevel kan lydsporet bedst beskriver som kedeligt, men tilpas for filmen.
- Secrets Behind The Camera
Anmeldelse skrevet 8. juli 2014. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment Tilbage til blu-ray anmeldelser
|