Better Living Through Chemistry blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 3 timer Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Spansk, Tysk + 12 andre sprog
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 15 maj 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray
Genre: Komedie
Crew: Instruktør: Geoff Moore, David Posamentier Manuskript: Geoff Moore, David Posamentier Producere: Bla. Paul Brett, Keith Calder, Paul O. Davis
Fotograf: Tim Suhrstedt
Klip: Jonathan Alberts
Music: Andrew Feltenstein, John Nau
Skuespiller:
Sam Rockwell som Doug Varney Olivia Wilde som Elizabeth Roberts Michelle Monaghan som Kara Varney Jane Fonda som Jane Fonda Ray Liotta som Jack Roberts Norbert Leo Butz som Agent Andrew Carp
En apoteker fra en flække i provinsen får vendt op og ned på sit begivenhedsløse liv, da han ved et tilfælde møder en ensom, gift kvinde og ender på den vildeste tur! Doug Varney (Sam Rockwell) er i årevis blevet ignoreret af alle, fra sin dominerende kone Kara (Michelle Monaghan) til de dovne medarbejdere på apoteket, som han købte af sin ulidelige svigerfar. Da Doug kaster sig ud i en berusende affære med sprut og stoffer sammen med Elizabeth (Olivia Wilde) – den mest glamourøse kvinde, han nogensinde har mødt – er ingen mere overrasket end han selv.
Der er sket noget med denne her type komedier over de sidste tre årtier. Eller er det – Der er ikke sket noget med denne her type komedier over de sidste tre årtier? Den voksne semidramatiske komedie med sort humor og overspillede roller havde sit helt store gennembrud i firserne. Så blev det hele lidt mere sort i halvfemserne og i nullerne var tingene grove og provokerende, så man ikke rigtig vidste om man skulle grine eller være forarget. Nu er vi åbenbart tilbage på firserniveau, for med Better Living Through Chemistry skal vi udsættes for en sympatisk antihelt, der af uvisse årsager er havnet i en situation, hvor alle hader ham og ingen respekterer ham. Fordi han bare er alle tiders flinke fyr, har han naturligvis intet gjort ved situationen, hvor især konen og svigerfaderen driver ham rundt i en selvskabt manege af ydmygende situationer, der end ikke var sjove, da denne type komedier for alvor ramte biograferne for tredive år siden.
Sam Rockwell er en god skuespiller, men mod et fordummende manuskript kæmper selv de bedste skuespillere forgæves. Stjernen fra Moon får i den grad lov til at arbejde for sin hyre i en komedie, der er alt andet end sjov. Pinligheder står i kø og bliver i antal kun overgået af banale scener, der er set sjovere og bedre hundredvis af gange før. Der er intet originalt over historie, plot eller de par scener, der kort fremkalder et forkølet fnis, som hurtigt er glemt i det hav af ligegyldighed, der nærmest regner ned over samfulde 91 minutter, der føles som en ørkenvandring efter det første kvarter.
Der er debut i instruktørstolen til Geoff Moore og David Posamentier – og havde det ikke været fordi at USA åbenbart aldrig får nok af denne her type dramakomedier, så var det formodentlig både første og sidste gang, at de herrer lagde navn til en film. Skal jeg fremhæve et eller andet positivt, så er Olivia Wilde da lækker på en slags firser-slutty måde, der kun virker så længe at den smukke kvinde holder sin mund lukket. Der er langt fra denne præstation til hendes langt mere levende selvsamme i racerdramaet Rush, men ligesom Sam Rockwell må hun leve med denne skamplet på sit cv, der forhåbentlig ryger i glemmebogen hos de mange dygtige skuespillere.
Modsat selve filmen, fejler billedet intet overhovedet. Her er tydelige scener med et behageligt farveskema, der er fyldt af nuancer. Her er et fint sortniveau, der i de mørke scener giver fine skygger, som absolut giver en fornemmelse af mørke.
Der er heller intet at udsætte på lyden. Vi bliver præsenteret for et 5.1 DTS HD MA lydspor, der leverer hvad man må forvente af en film fra 2014. I en dialogbaseret film er det vigtigt, at man kan høre stemmerne højt og tydeligt – og her skuffer skiven bestemt ikke. Der er naturligvis ikke meget dynamik eller andet bulderbrag, da vi er langt fra en actionfilm. Man kan derfor ikke forvente at høre meget til sin subwoofer, der derfor får et hvil på 91 minutter.
Anmeldelse skrevet juni 2014. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment Tilbage til blu-ray anmeldelser
|