Insidious 2 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 1 time og 46 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk Dolby Digital 5.1, Tysk Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Hollandsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 3 april 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray
Genre: Gyser/Horror Biograf premiere: 28. november 2013
Crew: Instruktør: James Wan Manuskript: bl.a. Lia Buman, Bailey Conway og Philip Dawe Producere: James Wan og Leigh Whannel Fotograf: John R. Leonetti Klip: bla. John Wilson Musik: Joseph Bishara
Skuespiller:
Patrick Wilson som Josh Lambert Rose Byrne som Renai Lambert Ty Simpkins som Dalton Lambert Lin Shaye som Elise Rainier Barbara Hershey som Lorraine Lambert Steve Coulter som Carl Leigh Whannel som Specs
James Wan har efterhånden skabt sig noget af et navn indenfor gysergenren i nyere tid, da han bl.a. var med til at lancere Saw-franchisen. Hans absolut mest uhyggelige film til dato, The Conjuring, skræmte folk fra vid og sans sidste år, men nu er tiden kommet til det efterfølgende kapitel i Insidious-kæden.
Filmen følger op på hændelserne i slutningen af etteren, hvor familien Lambert endelig fik deres søn tilbage i virkeligheden og væk fra dødsverdenen, The Further. Faderen Josh(Patrick Wilson) havde samme evne til at benytte sig af astral-projektion – også kaldet ud-af-kroppen-oplevelse – til at hente sin søns sjæl tilbage til de levendes verden, men i mødet med ikke blot døde sjæle og fortidens skeletter i skabet, er det pludselig ikke Joshs sjæl, som vender tilbage til kroppen. En meget gammel sjæl har beboet hans væsen, og det er blot et spørgsmål om tid, før denne morderiske skikkelse går amok i de levendes verden – opdager familien Joshs hemmelighed i tide, eller har de set hans sjæl for sidste gang?
Den første film var utroligt skræmmende på så mange punkter, da instruktøren formåede at beskæftige sig med den klassiske spøgelseshistorie, men i nye omgivelser og med langt bedre effekter. Det er heldigvis også gældende i denne fortsættelse, hvor historien fokuserer på de vigtigste virkemidler fra etteren og ikke mindst fuldender historien på bedste vis. Etteren bød på en kæmpestor cliffhanger, og man blev heldigvis ikke skuffet over toerens fornemme udvidelse af spøgelseshistorien. Denne efterfølger føles dog en tand mindre skræmmende, da man nu ved, hvad der foregår – i etteren vidste man ikke, hvad der skabte lydene og de skræmmende skikkelser – og nu hvor man kender til sandheden, har man en lidt mere konkret ting at forholde sig til. Det hører heldigvis til småtingsafdelingen, da filmen formår at skræmme i stedet for.
Selve plottet er snedigt sammenklippet med etterens uforklarlige hændelser. Man ser nogle små klips, men man er ikke helt sikker på, hvad man lige har set. Det bygger en solid stemning op, hvor man ikke rigtig kan finde ud af, hvad der er op eller ned. Karaktererne er stadigvæk ligeså interessante i forhold til handlingen, og denne efterfølger forsøger at specificere tingene lidt mere professionelt. Der er voldsomt mange chok-effekter i løbet af plottet, og det skal instruktøren virkelig have ros for. Det er ikke blot de nemme løsninger, hvor skræmmende virkemidler pludseligt bliver kastet i hovedet på seeren, men selve kulminationen i spændingens opbygning er langt mere indviklet og djævelsk uforudsigelig. Simple ting såsom barnegråd, babylegetøj og klavertoner bliver integreret i fortællingen på en sådan måde, at det løber koldt ned af ryggen på seeren. Man må virkelig tage hatten af for den dygtige instruktør, og man kan forhåbentlig forvente langt flere seværdige skræmmeeffekter i fremtiden.
Samlet set er Insidious 2 er formidabel fortsættelse på historiens i forvejen spændende opbygning – karaktererne er de samme, historien er nogenlunde den samme, men alligevel er der intet, som er forudsigeligt eller håndgribeligt. Jeg vil på det varmeste anbefale denne efterfølger og selvfølgelig også den foregående film til folk, som har en forkærlighed for gyserfilm – disse film er nemlig créme de la créme for tiden, da man for alvor får skræmt røven ud af bukserne.
Selve billedsiden er i flere tilfælde optaget i en meget forstyrret kamerateknik, som danner associationer til de håndholdte effekter i filmens verden. Kameraet bevæger sig af sted i samme reaktionstakt som øjet, og på den måde bliver vores indlevelse i de visuelle virkemidler langt mere detaljeret. Filmen er desuden præget af en meget fin balancegang mellem varme og kolde farver, som er med til at illustrere tematikken i den givne scene. Derudover kan man ikke andet end at være fascineret i den fornemme manipulation med lys, mørke og billedredigeringer, hvor man med meget få ændringer kan gøre hverdagsting skræmmende. Med det bevidste, rustikke ydre får denne billedside næsten den helt store topkarakter på billedsiden.
Lyden ligger sideliggende med billedsiden og giver en fantastisk god dybde i højttalerne. Stemmerne og samtalerne er dog knap så glasklare, da man skal opleve den realistiske fornemmelse hele handlingen igennem. Der er alle mulige former for interferens og støj på lydredigeringen og kombinationen af billed- og lydside giver filmen et grynet ydre og ikke mindst et robust og skræmmende udseende. Da de små, tavse øjeblikke er i højsædet er der ikke ret mange lydeffekter indblandet i filmen, men de få der opstår, bliver til gengæld udført med yderste ekspertise og giver en ufattelig god skræmmeeffekt. Samlet set er lydeffekten en væsentlig del af skræmmeeffekten og lydredigeringen fortjener absolut en topkarakter.
Her får man et spændende indblik i overgangen fra historie til det store lærred, hvor manuskriptforfatter Leigh Whannel og instruktør James Wan giver deres indblik i filmen på godt og ondt. Derudover kommer man tæt på en af de mest skræmmende locations, det nedlagte hospital, hvor man får et indblik i, hvordan man skaber ægte uhygge. Som det sidste kommer man tæt på hele produktionen bag filmens skræmmeeffekter og generelt er bonusområdet meget positivt på denne udgivelse.
Anmeldelse skrevet den 15. april 2014.
Tak til Universal Sony Pictures Home EntertainmentTilbage til blu-ray anmeldelser
|