|
Boys Don’t Cry
Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
Dvd udgivelsesdato: marts 2014
Distributør: FOX-Paramount
Genre: Biografi, drama
Instruktør: Kimberly Peirce
Skuespiller:
Hilary Swank som Brandon Teena
Chloë Sevigny som Lana Tisdel
Peter Sarsgaard som John Lotter
Brendan Sexton III som Tom Nissen
Alicia Goranson som Candace
Alison Folland som Kate
Beskrivelse:
I forbindelse med Fox Searchlight Pictures har 20 års jubilæum, har vi valgt at fokusere på nogle af deres største titler. Denne gang er vi nået til en historie, der chokerede USA, da den i 1999 første gang blev vist i de amerikanske biografer. Boys Don’t Cry er den voldsomme historie om den unge mand Brandon, der som tilflytter i en lille by Nebraska, møder den mørke side af det amerikanske heartland. For Brandon bærer på en hemmelighed, der skal vise sig at blive skæbnesvanger for den unge mand.
Anmeldelse:
Film baseret på virkelige historier, kan oftest have en slags uvirkelig facon over sig, fordi plot og handling ligger under for fakta og ægte historier. Det kan nemt virke mere hæmmende for en film, at man er nødt til at forholde sig til hændelser, som man ikke kan skrue på, hvis de virker kedelige eller langtrukne. Dette er på ingen måde tilfældet med Boys Don’t Cry, der for undertegnet, er en af de mest barske filmoplevelser, som jeg nogensinde har oplevet. Dramaet er ægte, følelserne er upolerede og reaktioner/aktioner er så realistiske, at det ikke kræver meget indlevelse at blive fuldkommen opslugt af historien. Vi lever i en verden, hvor tolerance og empati tit bliver tilsidesat for fordomme og bedrevidenhed, om hvordan andre mennesker bør opføre sig - og hvordan de skal tænke. Det er absolut med baggrund i denne trend, at vi skal finde de enkelte karakters handlegrunde for den afstumpede vold og infernalske had, som opstår i denne films helt store klimaks. Det er også i filmens afslutning, at man skal finde nøglen til at forstå denne film. Samfulde 114 minutter er netop en opbygning til en slutning, der kun kan ende som den gør. For folk der har set filmen, er det nemlig klart for enhver, at filmen uden den brutale slutning ikke er andet end en historie om kærlighed, had og menneskets mangel på forståelse for hinanden. En historie man sikkert kan se udspillet i mange familier, byer og samfundslag.
Instruktør Kimberly Pierce fortæller en ærlig historie, som hun har lagt sit hjerte i. Hun har noget på sinde og hele opbygningen af filmen er bevis på, at hun havde et behov for at give den amerikanske selvforståelse et los i røveren. Nebraska er ikke New York eller Los Angeles - og er derfor langt mere repræsentativ for den gennemsnitlige amerikaner end hvad man umiddelbart skulle tro. Lige præcis denne del af befolkningen bliver mindet om, at deres opførsel, tankegang og reaktioner er fra en tid, der burde ligge langt fra vor moderne verden. Det hele smager lidt af Debra Graniks Winter’s Bone fra 2010, der netop også gjorde op med denne del af USA i stor stil.
Skuespillet er fortrinligt i Boys Don’t Cry. Hilary Swanks kærlighedsforhold til Chloé Sevigny er følelsesladet, smukt og utrolig ærligt. Det er stærk kost for de filmelskere, der er vant til at romantik tager udgangspunkt i pinagtige komedier, som Hollywood jo aldrig holder op med at lave. De to kvinder i denne film spiller så overbevisende, at det ikke er mærkeligt at Hilary Swank løb med en Oscar for netop denne film. Har man set filmen før, er den absolut et gensyn værd. Har man endnu dette mesterværk til gode, så er det bare med at komme i gang. Der går år imellem, at man ser film så vigtige som denne. God fornøjelse.
Anmeldelse skrevet 28 marts 2014.
Tak til FOX-Paramount / PR Nordic
|
