The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Spilletid: 3 time og 48 minutter Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finske HDR: Dolby Vision / HDR10 Aspect Ration: 4K - 2.39:1 (Native 4K)
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 7. december 2020
Distributør: SF Studios / Warner
Antal disk: 6 = 6 x UHD 4K blu-ray
Genre: eventyr
Biograf premiere: 19. december 2001
Instruktør: Peter Jackson
Manuskript: Peter Jackson, Philippa Boyens, Fran Walsh
Producere: bl.a. Peter Jackson, Fran Walsh, Mark Ordesky
Fotograf: Andrew Lesnie
Klip: John Gilbert Musik: Howard Shore
Skuespiller:
Elijah Wood som Frodo Sean Astin som Sam Ian McKellen som Gandalf Viggo Mortensen som Aragorn John Rhys-Davies som Gimli Andy Serkis som Gollum Orlando Bloom som Legolas
Filmen starter ca. 60 år efter slutningen af Hobbitten. Troldmanden Gandalf finder ud af, at Bilbos magiske ring i virkeligheden er den herskerring, hvori Sauron lagde mange af sine kræfter og om hvorledes ringen siden har ødelagt dem, der har ønsket den magt den besad. Frodo drager med sin trofaste gartner Samvis Gammegod og sine to venner Meriadoc Brændebuk, Peregrin Toker af sted for at sikre ringen. Undervejs møder de Aragorn som efter Gandalfs ønske, leder dem mod Kløvedal. I Kløvedal bliver der afholdt et stormøde med repræsentanter fra de store racer i Midgård (elver, dværge og mennesker) og som ledes af Elrond. Efter at have diskuteret forskellige muligheder enes rådet om, at det eneste der kan redde Midgård er at bringe ringen til Mordor og kaste den ned i Dommedagsbjerget, hvor den blev støbt. Frodo melder sig frivilligt til opgaven og fællesskabet om ringen bliver skabt for at hjælpe ham. Det består foruden Frodo af Merry, Pippin, Samvis, Gandalf, Aragorn, Boromir, Gimli og Legolas. Gruppen drager gennem lavland og over bjerge indtil de når til Moria, hvortil de bliver forfulgt af væsenet Gollum. Efter næsten at være nået igennem Moria bliver gruppen angrebet af orker. Gandalf slås mod en Balrog, et urgammelt, dæmonisk væsen, og falder ned i en dyb kløft, hvor han, tilsyneladende, møder sin død. Resten af gruppen, der nu bliver ledet af Aragorn, undslipper fra Moria og flygter ind i skovriget Lothlórien, hvor de møder elverdronningen Galadriel. Ringfællesskabet rejser derfra videre af den store flod Anduin, og Frodo beslutter at forlade de andre, da han kan se den effekt ringen har på Boromir. Gruppen bliver angrebet af orker og i forvirringen lykkes det Frodo og Sam at slippe væk. Uden deres vidende bliver Boromir dræbt af orkerne og Merry og Pippin bliver bortført, da orkernes leder, troldmanden Saruman, har givet ordre om at hobbitterne, som han ved er i besiddelse af ringen, skal bringes til ham.
The Fellowship of the Ring bliver leveret i et 2.39:1 2160p/H.265 HEVC transfer, som er fremragende behandlet på denne udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og en anelse forstærket i de fleste scener for virkelig at fremhæve alt hvad eventyret har at tilbyde. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den markante sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydelig ses både skægstubbe og ar og detaljer i afhakkede lemmer. Det der dog er virkelig markant i forhold til tidligere udgivelser af denne film, er den utrolige mængde af detaljer som fremstår klart og tydeligt i filmens baggrund konsekvent hele filmen igennem. I det hele taget en rigtig flot billedside hvor selvfølgelig især UHD formatets HDR bidrager til førnævnte detalje så man virkelig føler man får valuta for pengene i filmens mange actionssekvenser. Det der afholder mig fra at give filmen topkarakter, er at netop fordi CGI effekterne er blevet opdateret fremstår de desværre noget kunstigt i enkelte scener hvilket er en skam da den tekniske del ellers er lige i skabet.
Filmen kommer med et lækkert Dolby Atmos lydspor. På denne udgivelse bliver der virkelig gjort brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system. Der er virkelig kælet for øregangene. Alle kanalerne bliver brugt, både for og bag, og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i de mere action fyldte scener. Der er jævnligt action i filmen, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik, også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke, som denne film jo skal høres på. Det hele virker yderst kontrolleret og tilpas. Det er i det hele taget en rigtig effektiv lydside som klart supplerer den visuelle stil fremragende og gør Howard Shore musik hæder.
The Two Towers UHD 4K blu-ray anmeldelse
Spilletid: 3 time og 56 minutter Lyd: Dolby Atmos Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finske HDR: Dolby Vision / HDR10 Aspect Ration: 4K - 2.39:1 (Native 4K)
Genre: eventyr Biograf premiere: 7. december 2020
Instruktør: Peter Jackson Manuskript: bl.a. Peter Jackson, Philippa Boyens, Fran Walsh Producere: bl.a. Peter Jackson, Fran Walsh, Mark Ordesky Fotograf: Andrew Lesnie Klip: Michael Horton Musik: Howard Shore
Skuespiller: Elijah Wood som Frodo Sean Astin som Sam Ian McKellen som Gandalf Viggo Mortensen som Aragorn John Rhys-Davies som Gimli Andy Serkis som Gollum Orlando Bloom som Legolas
De to Tårne følger to parallelle handlingsforløb. I det ene handlingsforløb følger vi hvordan de tilbageværende medlemmer i fællesskabets hjælper landet Rohan i dets krig mod Saruman. I starten drager Aragorn, Legolas og Gimli ud for at finde Merry og Pippins bortførere. De møder Gandalf, der er vendt tilbage som "Gandalf den hvide". Hans sejrrige kamp mod balroggen kostede ham livet, men han er blevet sendt endnu mægtigere tilbage til Midgård for at hjælpe de gode kræfter. Gandalf, Aragorn, Legolas og Gimli deltager derefter i slaget ved Helms Kløft, der ender med sejr. Samtidig har Merry og Pippin, der er sluppet ud af deres fangenskab, mødt enterne og huornerne, og de hjælper dem i deres angreb på Saruman i Isengard. I det andet handlingsforløb får vi et indblik i Frodo og Sams oplevelser på vejen mod Dommedagsbjerget. Det lykkes dem at fange og tæmme Gollum, der viser dem en hemmelig vej ind i Mordor, selvom det dog viser sig at være gennem den frygtede dal ved Minas Morgul. Samtidig indleder Sauron et storstilet angreb på Midgård med Heksekongen (lederen af ringånderne) som leder af hæren, der udgår fra Minas Morgul.
The Two Towers bliver leveret i et 2.39:1 2160p/H.265 HEVC transfer, som igen er fremragende behandlet på denne udgivelse. Som tidligere beskrevet er der lagt et stort arbejde i at strømline farveskemaet og det er tydeligt når man ser denne film lige efter den første, jeg er virkelig tilfreds med det fælles look der skaber en god sammenhæng. Igen er det virkelig markant i forhold til tidligere udgaver af denne film er den utrolige mængde af detaljer som fremstår klart og tydeligt i filmens baggrund konsekvent hele filmen igennem. I det hele taget en rigtig flot billedside hvor selvfølgelig især UHD formatets HDR bidrager til førnævnte detalje. Det der igen afholder mig fra at give filmen topkarakterer, er igen de opdaterede CGI effekterne. Især en scene hvor Gollum snakker med sig selv ser desværre virkelig kunstig ud og det er virkelig ærgerligt.
Filmen kommer med et lækkert Dolby Atmos lydspor og bliver en kopi af den forrige beskrivelse. Dog vil jeg sige at på et tidspunkt hvor vor helte sidder i en grotte, var det virkelig fedt at kunne høre dryppe lyde fra loftet og et vandfald i baggrunden fik mig til at tro at en af mine børn var gået i bad. En virkelig fed oplevelse på en film jeg ellers har set utallige gange. Der er virkelig kælet for øregangene. Alle kanalerne bliver brugt, både for og bag, og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i de mere action fyldte scener. Der er jævnligt action i filmen, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik, også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke, som denne film jo skal høres på. Det hele virker yderst kontrolleret og tilpas. Det er i det hele taget en rigtig effektiv lydside som klart supplerer den visuelle stil fremragende og gør Howard Shore musik hæder.
The Return of the King UHD 4K blu-ray anmeldelse
Spilletid: 4 time og 23 minutter Lyd: Dolby Atmos Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finske HDR: Dolby Vision / HDR10 Aspect Ration: 4K - 2.39:1 (Native 4K)
Genre: eventyr Biograf premiere: 17. december 2003
Instruktør: Peter Jackson Manuskript: bl.a. Peter Jackson, Philippa Boyens, Fran Walsh Producere: bl.a. Peter Jackson, Fran Walsh, Mark Ordesky Fotograf: Andrew Lesnie Klip: Jamie Selkirk Musik: Howard Shore
Skuespiller:
Elijah Wood som Frodo Sean Astin som Sam Ian McKellen som Gandalf Viggo Mortensen som Aragorn John Rhys-Davies som Gimli Andy Serkis som Gollum Orlando Bloom som Legolas
Gandalf, Aragorn og de andres videre eventyr, bliver fortalt i denne tredje og sidste film i trilogien. De tager del i de sidste kampe mod Saurons hære, der i blandt slaget ved Minas Tirith i Gondor og den klimatiske kamp på liv og død foran Den Sorte Port, hvor alliancen mellem Gondor og Rohan kæmper en desperat kamp for at trække Saurons opmærksomhed væk fra ringen og dermed give Frodo ekstra tid til at ødelægge den. Gollum forråder Frodo og sender ham ind til kæmpeedderkoppen Shelob. Frodo overlever mødet, men bliver i stedet taget til fange af orker. Sam redder dog Frodo fra fangenskab. Efter mange genvordigheder når de endelig frem til Dommedagsbjerget, forfulgt af Gollum. Ringens tiltrækningskraft bliver for meget for Frodo, og han gør selv krav på den, men Gollum angriber ham og bider fingeren med ringen af ham. Vanvittig af sin triumf, falder Gollum ned i bjergets brændende indre, og ringen bliver ødelagt.
The Return of the King bliver leveret i et 2.39:1 2160p/H.265 HEVC transfer, som igen er fremragende behandlet på denne udgivelse. I modsætning til de to foregående film er de forbedrede CGI effekter faktisk lykkedes rigtig godt i denne film og jeg har ikke noget negativt at sige. Selvfølgelige kan man se når der er brugt CGI med i modsætning til de andre film er ikke så tydeligt og er derfor ikke noget jeg vil trække ned for. Det er igen især UHD formatets HDR som bidrager til et forbedret billede med detaljer i dybden man muligvis ikke har lagt mærke til før. Derudover vil det blot være en gentagelse af de tidligere beskrivelser så jeg vil afslutte med at sige at denne bestemt er en topkarakter værd.
I stedet for at gentage mig selv endnu engang vil jeg blot sige at det er mere af det samme og det er bare rigtig godt.
Samlet for The Lord of the Rings: The Motion Picture Trilogy: Jeg kan kun gentage mig selv og sige at denne boks bestemt er investeringen værd hvis man er fan af Jacksons trilogi og har en hjemmebiograf med hardwaren til at få gavn af 4K og ligeledes Dolby Atmos. Kan kun på det varmeste anbefales.
Anmeldelse skrevet december 2020.
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|