Superman (2025) UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 9 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 1.90:1
HDR: HDR10, Dolby Vision
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 29. september 2025
Distributør: SF Studios / Warner Bros
Antal disk: 1 = 1 x UHD 4K blu-ray
Genre: Adventure, Drama, Sci-fi, action
Biograf premiere: 10. juli 2025
Instruktør: James Gunn
Manuskript: James Gunn Producere: B.la. James Gunn, Pete Chiappetta,Nikolas Korda
Fotograf: Henry Braham
Klip: Craig Alpert, William Hoy
Musik: David Fleming, John Murphy
Skuespiller:
David Corenswet som Superman Alan Tudyk som Gary(stemme) Grace Chan Superman Robot #12(stemme) Bradley Cooper som Jor-El Angela Sarafyan som Lara
Beskrivelse: Endnu en kappe i mængden…. We are getting to old for this shit…
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray
Jeg er træt. Ikke bare fysisk, men kreativt. Foran mig har jeg endnu et stykke generisk BS, der i sin essens udgiver sig for at være film. Superman (2025) er en supermand TURD forklædt som biografisk eventyr. En origin story uden ånd, et menneske uden traume, et symbol uden betydning.
Det mest frustrerende er, at det ikke behøvede at være sådan. Filmens første kvarter lader os tro, at James Gunn har ambitioner om at fortælle en emotionel, måske endda eksistentiel, Superman-historie, hvor klassiske “integritetsbårede” værdier udfordres af tidens overfladiske propaganda angreb. Men alt det fordamper hurtigt. Det, vi får i stedet, er et visuelt veldesignet, tempo-sikkert, men aldeles intetsigende produkt, hvor enhver antydning af psykologisk dybde bliver kvalt i farvefiltre, politisk korrekthed, fesne jokes og en alt for velafrettet fortællestruktur, der kunne være skrevet af en AI med målgruppeanalyse som primær drivkraft.
David Corenswet er en Superman, der ser rigtig ud – høj, blåøjet, dengset og æblekindet .. men det emotionelle udtryk er tomt. Der er ikke ét øjeblik, hvor man føler Clark Kents indre splittelse, hans sorg over tabet af Krypton, hans konflikt mellem menneske og myte. Han er bare… flink… og fesen.
Nicholas Hoult som Lex Luthor? Utrolig fesen skurk, der knapt bringer troværdighed til ondskaben, men også må klare sig uden hjælp fra et manuskript, der ikke tør lade skurken være andet end excentrisk og let truende. Han er aldrig farlig. Aldrig fascinerende. Aldrig uundværlig.
Der er ikke noget decideret dårligt skuespil i Superman (2025). Men der er heller ikke nogen, der overrasker. Alle spiller som om de er låst fast i et sæt kreative sikkerhedsseler. De må gerne være lidt sjove, lidt seje, lidt sårbare – men aldrig for meget af noget.
Det visuelle? Jo, det ser pænt ud. Farverne popper, som de skal. CGI’en er funktionel. Men der mangler vision. Det hele føles som noget, vi har set før. Der er ingen visuel signatur. Ingen sekvenser, der sætter sig fast i nethinden. Ingen mod, ingen vilje til at skabe ikonografi. Dette er en ren regnearks øvelse.
Superman (2025) er ikke lavet for voksne. Den er lavet for en algoritme. Og det er måske det mest sørgelige.
Det her kunne have været filmen, hvor man gav Superman tilbage sin relevans. I en verden med voksende autoritetskritik, social fragmentering og håbløshed, har vi desperat brug for en Superman, der tror på noget. Ikke bare et logos og en punchline.
Men denne version? Den ligner mest af alt en længere, pænere udgave af CW’s Supergirl. Et emotionelt fladtrykt, “moral komprimeret” produkt, som ikke tør være andet end det lettest fordøjelige.
Den vil kun underholde, aldrig risikere at betyde noget.
Så ja, hvis du er under 10 år, kan det være, du vil elske det… ellers kan du sikkert lide supermands underudviklede fjollede hund/sidekick.
Men for os andre – os, der engang blev rørt af Christopher Reeve, tryllebundet af John Williams’ fanfare, eller mærkede tyngden i Zack Snyders “Man of Steel” fra 2013 – er Superman (2025) blot endnu en ligegyldig kappe i mængden.
Behersket, teknisk meget korrekt fremstilling uden nogen overraskelser. Lidt blødt filmisk billede og en behersket grading der er mere ovre i det naturlige frem for prangende. Ganske som filmen, jævnt kedeligt.
For al den action gøres der ikke meget for at engagere os med en banger af en lydside. Tværtimod.. Her får vi et fesent soundbar mix, skabt til at blive spillet på de 10 åriges første iPhone. Der var absolut intet, der fik os ud af vores døs i hjemmebiografen, trods et stort lyddesign, der ganske enkelt forsvinder i flad dynamik og yderst konservativ mixing. Alt kan høres…ca lige højt hele tiden…
Selv det ellers omfattende ekstramateriale der er pakket ind på denne single disc UHD nordiske udgivelse virker ligeledes generisk og uden passion. Ekstra materialet omfatter også en lille kortfilm “Paws to Pixels: Krypto is born”
Set/hørt på: Billede: LG CX Series 77” OLED Lyd: M&K S-300 system, Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 2.1 surround processor. Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DOLBY ATMOS
Tak til SF Studios / Warner Bros
Anmeldelse skrevet oktober 2025
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|