Sons of Anarchy Woodbox

Anmeldelse
 
 

Sons of Anarchy Woodbox

Anmeldelse
 
Sons of anarchy sæson 7 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller
 
Sons of anarchy sæson 7 dvd anmeldelse
 
Syvende og sidste sæson af Sons of Anarchy virker på mange måder som et forhastet stykke arbejde, hvor det gælder om at afslutte historien om sønnerne, inden produktionsselskabet bag, fortryder at de gav grønt lys til denne sidste sæson. Der er stadig fuld knald på Jax og hans klub, men farten er sat markant op. Kurt Sutter har sammen med sit team, sat sig for at alle løse ender i historien skal afsluttes, så tv-seriens fans ikke bliver snydt for alt det som de foregående sæsoner har lagt op til.

Den sidste sæson cementerer mc-klubbens skæbne, så ingen kan være i tvivl om at en ottende sæson ikke vil blive produceret. Undervejs mod enden er handlingen desværre meget forudsigelig og nogle ting har det med at gå i ring til fortidens synder og intentioner. Det er ærgerligt, at seriens nedlukning gør handlingen så åbenlys. Det ændrer dog ikke noget ved den rå fremgangsmåde, som sønnerne lægger for dagen. Deres hårde arbejdsgang virker blot som om at den har fået et kæmpe amfetaminløft, for at de sidste tråde kan blive samlet i en fart inden de 13 afsnit er nået til ende.

De sidste lig i klubbens skab bliver lukket ud og en række smertelige beslutninger har store konsekvenser for de mennesker, som vi har fulgt i de syv sæsoner. Jeg siger tak for køreturen og indblikket i en tænkt kriminel bikerverden, som nok ikke adskiller sig ret meget fra virkelige bikere i den vestlige verden.

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic

Anmeldelse skrevet marts 2015.

Tilbage til Sons of anarchy anmeldelse oversigten